Ansigtsgenkendelse på vej i detailhandlen

Om blot et par år vil ansigtsgenkendelse være udbredt til detailhandlen i Danmark. For nylig lancerede Apple en ny ansigtsgenkendelsesfunktion på sin mobil, og vi kan allerede se, at de første spæde eksperimenter er i gang – også i Danmark. Ansigtsgenkendelse giver nemlig en række helt nye muligheder for både butikker og kunder.

Skræddersyede kundeoplevelser, lynhurtig betaling og nedbringelse af svind. Ansigtsgenkendelse giver butikkerne mulighed for at lære deres kunder bedre at kende og tilbyde helt nye services. Det kan bruges til at nedbringe butikstyveri, og ansigtsgenkendelse kan give et indtryk af, hvem der er i butikken, og dermed kan butikken målrette sine tilbud efter kunderne. Det kan foregå på flere måder.

I Kina eksperimenterer Alibaba og KFC med en løsning, hvor kunden smiler til en skærm, når de foretager deres madbestilling og dermed gennemfører betalingen i den såkaldte smile to pay-løsning. Et andet eksempel, som vi ser i den britiske Tesco-kæde, er, at kundernes ansigter skannes, og via kunstig intelligens bliver deres alder og køn anslået. De data bruges til at målrette annoncer på skærme, der er placeret i butikkerne.

Virtuel kunderejse

Centralt i den nye teknologi står mulighederne for at følge kunderne rundt i butikkerne. Når en butik enten ved hjælp at ansigtsgenkendelse eller såkaldte beacons monteret i interiøret ved, hvor kunden er i forhold til varerne og butikkens grundplan, så giver det mulighed for en bedre og anderledes kundeoplevelse. Butikkerne kan eksempelvis indrette deres setup, så kunderne hurtigst muligt finder, hvad de har på indkøbslisten. Der arbejdes også med elementer fra augmented reality og gamification, hvor kunder i en butik via deres smartphones har adgang til en app, der siger velkommen og guider kunden til de varer, som kunden typisk køber, stiller forslag til alternative produkter og kommer med gode tilbud. Kan man ikke finde de syltede agurker, så spørger man blot efter dem, på samme måde som man håndterer navigationsanlægget i bilen.

Et våben mod butikstyveri

Men teknologien kan mere end det. Der er udviklet prototyper på systemer, der registrerer usædvanlige hændelser, eksempelvis en person, der får et ildebefindende, en slåskamp eller adfærd, der er karakteristisk for tyve. Dette kaldes også incident recognition og bygger på samme teknologi som ansigtsgenkendelse. Teknologien kan fungere samtidig med ansigtsgenkendelse på samme systemer og kan også bruges til noget så jordnært som at registrere, når en kø når en vis længde. Det kan sætte en alarm i gang, så personalet ved, at der skal åbnes en kasse til.

Et andet eksempel er Silicon Valley-virksomheden Third Eye. Deres tilgang er at benytte butikskædernes eksisterende kameraovervågning. Videosignalet streames gennem en computer, der med kunstig intelligens søger efter bestemte mønstre. Det kan eksempelvis være, at en medarbejder undlader at skanne en vare ved kassen eller en kunde, der forsøger at liste varer uden om et self checkout-anlæg.

20 procent af butikkernes varesvind foregår ved kassen, og hvis Third Eyes teknologi kan skaleres, så ser det ud til, at der er store gevinster at hente for detailhandlen. Alene det, at der stjæles for anslået 877 milliarder kroner på verdensplan i butikker, betyder, at en ny teknologi, der kan begrænse dette med blot nogle få procent, vil have et enormt potentiale.

Skeptiske forbrugere

En af de store udfordringer for detailhandlen er datasikkerhed. Forbrugerne er skeptiske over for, hvordan data bruges og opbevares. Er det eksempelvis i orden, at en supermarkedskæde indsamler og gemmer data og fotos af dig og din familie og jeres indkøbsvaner?

Som med meget anden ny teknologi er de etiske spørgsmål vanskelige. En af de radikale løsninger er, at butikkerne slet ikke opbevarer nogen data. I stedet foretages ansigtsskanninger fra gang til gang, og meget tyder på, at teknologierne er så gode, at de sagtens kan fungere uden at skulle trække på historiske, personlige data.

Når det er sagt, så viser undersøgelser, at forbrugerne i høj grad er villige til at acceptere brug af data, så længe der er åbenhed om, præcis hvordan det foregår – og hvis der er en gevinst for den enkelte forbruger i det.

Gå efter hurtige gevinster – og skalér

Ansigtsgenkendelse er langt fremme, og danske virksomheder kan umiddelbart begynde at eksperimentere med teknologierne. Jeg anbefaler, at man kaster sig ud i den lille skala og lægger indsatsen der, hvor gevinsten er højest. Det kan være problematikker i forbindelse med køer, butikstyveri, eller eventuelt kan beaconteknologien relativt hurtigt og billigt give værdifuld viden om kundernes vej gennem butikken.

 

 

 

LÆS MERE

Hurtigtvoksende revisionshuse kaster sig over privatøkonomisk rådgivning

Revisorer skruer op for etikken. Tre er ekskluderet

Revisorer gør klar til kamp mod disruption og nye konkurrenter

Nu kommer der skrappere tilsyn med revisorgiganter

Bagmandspolitiet svigter i kampen mod hvidvask

Kritiske revisorøjner undgår konkurser, men spares væk

Brat stigning i tvangsopløste IVS’er bekymrer

Kommentér dette blogindlæg herunder