Data er det nye råstof i den digitale virkelighed. Den erkendelse er helt fundamental i en stor del af de forretningsmodeller, der ser dagens lys i 2018 – og sådan vil det også være fremover. Derfor er der brug for en grundlæggende debat af de etiske implikationer af vores digitale liv. Og et etisk råd med specifikt digitalt fokus.
Hele den mildest talt spektakulære sag om Cambridge Analytica og deres høst af data fra 50 millioner facebookbrugere og forbindelsen til Donald Trumps kampagne er blevet en enorm sag de seneste uger. Og i kølvandet har blandt andet bevægelsen #deletefacebook rejst sig i et opgør mod den magt, der efterhånden har allokeret sig i takt med dataophobningen i det verdensomspændende kæmpemedie, hvor rigtig mange deler alt lige fra familiebilleder og politiske holdninger til madopskrifter og fødselsdagshilsner.
Den slags siger noget om os, og de aftryk er penge værd i den digitale big data-tidsalder. Og som eksemplet Facebook også illustrerer, er det både råstoffet og produktet i rigtig mange digitale virksomheder. Vi betaler jo ikke noget for eksempelvis vores facebookprofil. I al fald ikke sådan lige i kroner og ører – ligesom tilfældet er med en masse andre digitale tjenester og services. Det har vi vænnet os til. Men som bekendt er findes der ingen gratis frokost.
Vi betaler naturligvis med informationer og digitale dataaftryk, og det kan vi i en vis udstrækning lige så godt vænne os til, for sådan vil det være i en digital virkelighed. Data er business. Det er og vil stadig være nye virksomheders fundament for fremtiden, og det vil blive en helt central del af etablerede forretningsmodeller.
Men vi er nødt til at få en grundlæggende diskussion af og stillingtagen til de etiske implikationer af, at vi og vores liv gennem de data, vi efterlader, bliver råstof og produkt i værdikæder, som vi næppe har fantasi til at forestille os.
Principiel facebooksag
Nok kan facebooksagen virke lidt kulørt i det, men der er god grund til at dvæle ved det helt principielle: Nemlig at vi som borgere og forbrugere – og som medarbejdere i digitale virksomheder – har brug for et digitaletisk kompas, så vi får en nogenlunde fælles forståelse af, hvad der er på spil her. For det er ikke ligegyldigheder.
Derfor er det også en start, at regeringen har nedsat en dataetisk ekspertgruppe, der skal se nærmere på problemstillingerne og området. Men der er brug for et permanent og solidt fokus, for det er ikke noget, der løser sig selv. Tværtimod er nok en mere nærliggende tanke, og derfor skal vi have taget fat på de etiske dilemmaer, der tegner sig i slipstrømmen på den digitalisering, der suser af sted, og hvor data er en helt afgørende forretningsmæssig komponent.
Digitale forretningsmodeller er kommet for at blive, og det samme er data som en vare. Men vi skal ikke sælge os selv som mennesker – og den diskussion er det på tide at tage.
Kommentér dette blogindlæg herunder