Gennem flere måneder har retssagen mod den tidligere ledelse og den eksterne revision i Roskilde Bank kørt i Østre Landsret uden den store interesse fra pressens side. Det er det statslige skraldeselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, der har anlagt sagen med et erstatningskrav på 1 milliard kroner.
Men sagen har nu taget en ny drejning, efter at dommerne i Østre Landsret har besluttet, at tavshedspligten skal hæves for Finanstilsynets tidligere direktør Henrik Bjerre-Nielsen og tidligere vicedirektør Flemming Nytoft Jørgensen samt en tredje fra tilsynet. De tre tidligere topfolk fra Finanstilsynet skal ifølge dommerne i Østre Landsret tvinges til at vidne om, hvad der foregik i Finanstilsynet i forhold til Roskilde Bank.
Vestre Landsret har truffet en tilsvarende afgørelse i den erstatningssag, som Finansiel Stabilitet har rejst mod Løkken Sparekasse. Her lyder erstatningskravet på 275 millioner kroner mod den tidligere direktør, bestyrelsesformanden, næstformanden samt revisionen. Også her skal Henrik Bjerre-Nielsen, Flemming Nytoft Jørgensen samt en tredje fra tilsynet tvinges til at vidne.
Hidtil har Finanstilsynet afvist at vidne med henvisning til den skærpede tavshedspligt. Tilsynet er da også så utilfreds med afgørelserne i Vestre og Østre Landsret, at Finanstilsynet er gået videre til Højesteret med sagen.
Mærkeligt, at tilsynet stritter imod
Man kan undre sig over, at Finanstilsynet stiller sig så meget på bagbenene, når nu de allerede har fået nogle af landets førende juristers ord for, at tilsynet frit kan give dets version af sagerne om dialogen mellem tilsynet og nogle af de mest skandaleramte banker i dansk erhvervshistorie.
Ikke mindst kan man undre sig, fordi den daværende direktør i Finanstilsynet, Henrik Bjerre-Nielsen, i dag netop er direktør for Finansiel Stabilitet, og det dermed er de advokater, som han selv har hyret til at føre sagerne mod Roskilde Bank og Løkken Sparekasse, der nu kræver hans tavshedspligt fra tidligere ophævet. Man må gå ud fra, at advokaterne netop kræver tavshedspligten ophævet, fordi det kan styrke Finansiel Stabilitets sager mod de tidligere bankledelser.
Derudover har offentligheden stor interesse i at få indblik i, hvilket tilsyn der i årene op til finanskrisen rent faktisk blev ført med de banker, som senere endte med at nedsmelte med enorme milliardtab til følge for både lokalsamfund og den danske stat og dermed skatteyderne.
Dette spørgsmål er endnu ikke blevet belyst i en detaljeringsgrad, som giver det fulde overblik. For direktøren for Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, er det samtidig en mulighed for at få rystet den tvivl af sig, der har været rejst omkring hans rolle før og efter finanskrisen.
For som direktør for Finanstilsynet i årene op til krisen havde han ansvaret for at sikre, at tilsynet med landets pengeinstitutter skete på betryggende vis. Og da krisen kom, og nogle af institutterne væltede omkuld, skiftede han kasket og fik nu ansvaret for at rydde op efter det arbejde, som kritiske røster mente, han ikke havde gjort godt nok som øverste chef for Finanstilsynet.
Advokater vil gå efter Bjerre-Nielsens strube
Hvis tavshedspligten bliver ophævet, kan han vidne om sit eget arbejde og får dermed chancen for frit at kunne forklare sig.
I forhold til Finansiel Stabilitets advokaters afhøring af ham bliver det nok i fornuftig medvind. Det skal han til gengæld ikke forvente sig, når en række af landets førende advokater, der repræsenterer de stævnede i Roskilde Bank-sagen, tager fat. De får nemlig omvendt en historisk mulighed for at hudflette den mand, som om nogen har kæmpet for, at de ansvarlige i de krakkede banker skulle stilles til ansvar.
Hidtil har disse advokater været afskåret fra at forsøge at placere et ansvar hos Finanstilsynet og Henrik Bjerre-Nielsen. Men såfremt Højesteret også ophæver tavshedspligten, vil advokaterne gå målrettet efter at bevise, at tilsynet med landets pengeinstitutter var så svagt, at hverken pengeinstitutternes daglige ledelser, bestyrelser eller den eksterne revision havde nogen grund til at tro, at den finanskrise, som ingen havde forudset, ville få så vidtrækkende konsekvenser.
Spørgsmålet er så, om Højesteret ender med at give mulighed for, at dette helt afgørende slag får lov til at blive kæmpet i retssagerne omkring Roskilde Bank og Løkken Sparekasse. Set ud fra et demokratisk synspunkt er det mere end fristende at håbe på det.
Kommentér dette blogindlæg herunder