Den 7. november afsiges der dom i den såkaldte Roskilde Bank-sag, hvor det statslige finansielle skraldeselskab, Finansiel Stabilitet, har krævet en milliard kroner af den kollapsede banks tidligere ledelse, bestyrelse og revisionsselskab.
Sagen har kørt i Østre Landsret siden november 2015 og har omfattet blandt andet talrige vidneforklaringer og et bilagsmateriale på omkring 30.000 sider.
For direktør Henrik Bjerre-Nielsen i Finansiel Stabilitet bliver afgørelsen i Roskilde Bank-sagen afgørende for, hvordan topembedsmandens eftermæle bliver.
Han var direktør i Finanstilsynet fra 1996 til finanskrisens udbrud i 2008 og havde i den periode ansvaret for tilsynet med den finansielle sektor i Danmark. Det var altså Henrik Bjerre-Nielsens overordnede ansvar at føre tilsyn med, at de danske banker og sparekasser blev drevet på forsvarlig vis.
Flyttede efter finanskrisens udbrud
Efter finanskrisens udbrud i 2008 rykkede Henrik Bjerre-Nielsen til posten som chef for Finansiel Stabilitet. Her fik han ansvaret for at rydde op efter de banker, som knækkede nakken i kølvandet på den finansielle krise. Men han fik samtidig også ansvaret for at sikre, der blev placeret et ansvar for de bankkrak, som har kostet det danske samfund milliarder af kroner.
Dette arbejde har Henrik Bjerre-Nielsen haft en særdeles kontant tilgang til. Finansiel Stabilitet har lagt erstatningssager an mod ledelserne i en række af de krakkede banker, ligesom også bankernes bestyrelser og eksterne revisionsselskaber er blevet draget ind i erstatningssagerne, som har omfattet erstatningskrav på hundredvis af millioner kroner.
Kritikere har hævdet, at Henrik Bjerre-Nielsens hårdhændede håndtering af bankerne har været et udtryk for, at han samtidig selv ønskede at sikre, at ansvaret for bankernes kollaps entydigt skulle placeres hos bankernes ledelser og revision, så det på den måde samtidig stod klart, at Finanstilsynet ikke havde svigtet sit ansvar i årene op til finanskrisen, hvor Henrik Bjerre-Nielsen var øverste chef for tilsynet.
Ikke gået Bjerre-Nielsens vej
Uheldigvis for Henrik Bjerre-Nielsen er afgørelserne i erstatningssagerne indtil videre ikke gået Finansiel Stabilitets vej.
I sidste uge blev samtlige sagsøgte i sagen om den krakkede Amagerbanken frikendt. Finansiel Stabilitet har endnu ikke besluttet, om man vil anke dommen. I den sag blev det påstået, at der skulle erstattes tab for op til 900 millioner kroner.
I sagen om den noget mindre Capinordic Bank fik Finansiel Stabilitet kun delvist medhold. Østre Landsret bestemte, at der skulle erstattes 90 millioner kroner.
Finansiel Stabilitets erstatningskrav i den sag lød på 400 millioner kroner. Afgørelsen er indbragt for Højesteret.
Af Finansiel Stabilitets seneste årsrapport fremgår det, at der foreløbig er brugt mere end en kvart milliard kroner på advokatudgifter i forbindelse med erstatningssagerne.
Et centralt spørgsmål
Dertil skal lægges 77 millioner kroner, som staten blev dømt til at betale i sagsomkostninger, da Finansiel Stabilitet tabte sagen om Amagerbanken. Det har altså foreløbig kostet de danske skatteydere 330 millioner kroner at forsøge at få stillet de tidligere bankledelser til ansvar.
Hvis Finansiel Stabilitet lider endnu et nederlag den 7. november, når Roskilde Bank-sagen afgøres, får Henrik Bjerre-Nielsen for alvor et forklaringsproblem.
Advokatudgifterne i den sag får formentlig udgifterne i samtlige af de øvrige sager til at blegne. Hvis staten også står tilbage med regningen for det retsopgør, og de sagsøgte kan trække sig tilbage som pure frikendte, rejser det to centrale spørgsmål:
Hvad har motivet været til på vegne af de danske skatteydere at bruge op mod en halv milliard kroner på at forfølge bankledelserne i de krakkede pengeinstitutter i sager, som juridisk tilsyneladende har været tabersager for staten?
Hvis ingen af bankledelserne i de krakkede banker kan drages til ansvar, genåbner det spørgsmålet om Finanstilsynets opsyn med bankerne var tilstrækkelig i årene op til finanskrisens udbrud?
Kommentér dette blogindlæg herunder