2016 var et usædvanligt år for de finansielle markeder. Det var året, hvor uventede begivenheder som Storbritanniens brexit og valget af Trump ganske overraskende gav anledning til stigende aktiekurser. 2016 var dermed et år, hvor politiske begivenheder satte sit markante præg på den overordnede kursudvikling.
2016 bliver imidlertid ikke en enlig svale. I 2017 kan parlamentsvalg i Holland og Tyskland og et fransk præsidentvalg også være potentielle gamechangers. Skulle Marine Le Pen blive valgt til fransk præsident, vil dette uden tvivl øge den i forvejen store skepsis over for det europæiske projekt, herunder euroen, og dermed give anledning til store rentestigninger i Sydeuropa.
Det bliver også i 2017, at vi finder ud af, hvad valget af Trump egentlig kommer til at betyde for amerikansk finans- og handelspolitik og dermed måske også, om Trump er den endelige katalysator for et betydeligt vækstløft i den amerikanske økonomi.
Værdien af taktisk aktivallokering i 2016
På mange måder var 2016 dog også business as usual på de finansielle markeder.
For den dygtige investor gav taktisk aktivallokering eller kortsigtede tilpasninger af den overordnede portefølje væsentlige bidrag til de overordnede afkast. For hele 2016 var det amerikanske aktieafkast (målt på SP500) på godt 12 procent, men halvdelen af dette afkast var aktiemarkedet hele ti måneder om at skabe, mens den anden halvdel er skabt siden valget af Trump.
En analyse af de daglige kursudsving i 2016 viser ikke overraskende, at de 5 dage med de største kursfald samlet gav et negativt afkast på 13 procent. Kunne disse dage være undgået, ville afkastet i 2016 altså have været ca. det dobbelte. Analysen viser i øvrigt, at de 5 dage med de største kursstigninger samlet gav en kursgevinst på 11 procent. Der er i øvrigt ikke noget overraskende i, at udsvingene ved aktiekursfald er større end ved aktiekursstigninger. Historisk er det det normale mønster. Der var altså masser af muligheder for taktisk aktivallokering med kort tidshorisont.
Spændende bankaktier
På brancheniveau har der også været penge at hente ved at have den rigtige fordeling i løbet af året. Lad os undersøge udviklingen i europæiske bankaktier, som jeg i øvrigt i det tidlige efterår anbefalede, da markedet virkede overdrevent negativ og fuldstændig ignorerede de fremskridt, der trods alt var sket i Europa de seneste år. I første halvår 2016 faldt det europæiske bankindeks med 24 procent i forhold til det europæiske aktieindeks, mens det i andet halvår steg med 28 procent i forhold til samme indeks. Man fristes til at sige, at timing is everything. Igen var der altså penge at tjene for den agile investor, der var villig og dygtig nok til taktisk aktivallokering.
For eller imod taktisk aktivallokering?
I det danske marked er der forskellige holdninger til værdien af taktisk aktivallokering. Nogle markedsdeltagere vil helst undgå at tage stilling og vælger kun at markedsvægte deres porteføljer. På den måde undgår man tab, men man fraskriver sig også muligheden for gevinst.
Givet relativt lave forventede afkast i de kommende år er brugen – eller manglende brug – af taktisk aktivallokering steget i relativ betydning. Der kan også argumenteres for, at med de politiske risici, der er nævnt indledningsvist i denne artiekl, er det blevet potentielt mere vigtigt end tidligere at positionere sin portefølje rigtigt. Det skyldes, at politiske forhold ikke på samme fundamentale måde kunne ændre markedsudsigterne.
Man kan altså ikke blot lukke øjnene og håbe på, at det nok går. Det er i hvert fald en tilgang, jeg ikke er tilhænger af.
Kommentér dette blogindlæg herunder