De fleste pensionsselskaber har de seneste år systematisk og med hård hånd flyttet kunderne fra de – for kunderne – sikre gennemsnitrenteprodukter til markedsrenteprodukter, hvor kunderne selv står med risikoen, hvis afkastet pludselig bliver negativt.
Samtidig med denne øvelse har økonomien bevæget sig ind i et lavrentemiljø, hvor det er mere end svært for pensionsselskaberne at skabe et tilfredsstillende afkast til kunderne. Det har fået mange pensionsselskaber til at kaste sig over såkaldte alternative investeringer, hvor det enkelte pensionsselskab køber sig direkte ind i en stor virksomhed eller investerer massivt i eksempelvis skov- og landbrugsdrift.
Forklaringen på de massive alternative investeringer er, at pensionsselskaberne her ser en mulighed for at håndplukke specielt udvalgte projekter, som de mener kan skabe det ekstra afkast, som kan gøre netop deres pensionsselskab særlig konkurrencedygtigt. Udfordringen er blot, at alle pensionsselskaberne jagter alternative investeringer i det samme marked, og at der derfor utvivlsomt vil blive foretaget investeringer, som aldrig skulle være gjort, og som koster pensionskunderne store tab. De første eksempler herpå er allerede dukket op.
Det handler i høj grad om, at det enkelte pensionsselskab skal have de rigtige folk til at udvælge disse projekter på baggrund af grundige analyser af såvel brancher som enkelte virksomheder. Disse dygtige folk hænger ikke på træerne, ligesom det måske ikke er alle pensionsselskaber, der i lige stor grad anerkender, at den type investeringer er en helt særlig metier.
Pensionsselskabernes flytning af kunderne til markedsrenteprodukterne er sket, fordi selskaberne så ikke er tvunget til at binde så meget kapital, når kunderne ikke er garanteret noget afkast. Kunderne er blevet flyttet med det argument, at de er bedre stillet, når pensionsselskaberne ikke er så bundet op af garantierne i forhold til investeringerne. Altså at pensionsselskaberne kan agere mere frit på de finansielle markeder, når de ikke samtidig skal dokumentere over for Finanstilsynet, at der er penge nok på kistebunden til at indfri afkastgarantierne.
Tab rammer kunders opsparing direkte
Udfordringen er så bare, at pensionsselskaberne nu også kan tage større risici, fordi selskabernes egenkapital ikke længere skal holde for, hvis der kommer tab. I stedet rammer eventuelle tab nu direkte ind i kundernes opsparing.
Når 2017 kan blive et skæbneår for pensionsselskaberne, skyldes det ikke mindst, at Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, i flere omgange for alvor har tændt advarselslamperne i forhold til pensionssektoren, første gang i InsideBusiness i juli.
I klare og utvetydige formuleringer har han gjort det klart, at han forudser, at de danske pensionskunder risikerer at tabe ganske betydelige summer, fordi der ikke i tilstrækkelig grad er mulighed for at føre tilsyn med den del af den samlede danske pensionsformue, som er placeret i markedsrenteprodukter. Forklaringen er, at det er kunden, der står med risikoen i markedsrenteproduktet, og lovgivningen i den forbindelse ikke giver tilsynet ret til at stille særlig store krav til, hvordan pensionsselskaberne på vegne af kunderne forvalter denne risiko.
Finanstilsynets direktør frygter, at pensionsselskaberne lader sig friste og tager for store risici i jagten på afkast til kunderne inden for markedsrenteprodukterne.
Samtidig frygter Jesper Berg, at de enkelte pensionsselskaber ikke alle har de nødvendige kompetencer til at foretage disse alternative investeringer.
”Jeg er i hvert fald i tvivl om, hvorvidt kompetencerne i alle pensionsselskaberne er gode nok i forhold til de investeringer, de laver. For det er voldsomt kompliceret, og det er altså størstedelen af folks opsparinger, som de investerer. I pensionerne ligger der 3.000 milliarder kroner – det er ubeskrivelig mange penge,« forklarede Jesper Berg i den forgangne uge til finans.dk.
Opråbet fra Finanstilsynets direktør er primært rettet mod politikerne. Jesper Berg så utvivlsomt meget gerne, at han fik nogle nye værktøjer til at kigge pensionsselskaberne over skulderen, i forhold til hvor grundigt arbejdet bliver gjort, når især de alternative investeringer bliver foretaget.
Om politikerne så vil udstyre finanssektorens vagthund med nye beføjelser, er formentlig mere et åbent spørgsmål. De seneste politiske signaler fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har lydt, at der skal være mindre regulering af den finansielle sektor i fremtiden. Omvendt har Finanstilsynet haft betydeligt held til politisk at komme igennem med tilsynets ønsker de senere år.
Kommer der skandaleramte investeringer?
Helt afgørende bliver det, hvor mange alternative fejlinvesteringer der dukker op i 2017. Hvis der i større stil bliver afsløret flere fejlslagne og inkompetente alternative investeringer foretaget af pensionsselskaberne selv, så vil det give medvind til Finanstilsynet og Jesper Bergs ønske om øgede beføjelser.
Samtidig vil det også kunne ramme direktionerne og bestyrelserne i de pensionsselskaber, som ikke rammer skiven med deres alternative investeringer. Ikke mindst nu, hvor de alternative investeringer sker i lyset af de klare og tydelige advarselslamper, som Jesper Berg har tændt.
Læs mere
Pensionskæmpe beskyldes for ulovlig omfordeling af kundernes penge
Mystisk splid om pensionsdirektørs overraskende exit
Kommentér dette blogindlæg herunder