Der er billige og let tilgængelige lånemuligheder, som ikke bliver udnyttet i dansk erhvervsliv, selv om efterspørgslen er stigende. Det skyldes bankernes brug af reglerne for virksomhedspant, som de udnytter til at holde konkurrerende lånevirksomheder som factoringselskaber og leasingfirmaer ude af markedet.
Sådan lyder advarslen nu fra brancheorganisationen Finans & Leasing, som over for Justitsministeriet og bankernes brancheorganisation FinansDanmark nu slår på tromme for en ændring af reglerne for virksomhedspant.
”Vigtige finansieringsformer bliver desværre holdt ude af markedet. Det er bankerne, der hæmmer konkurrencen ved at benytte reglerne for virksomhedspant til at indhegne kunderne. Man har her givet bankerne et meget kraftigt instrument, og det er man nødt til at tage hånd om fra lovgivers side,” forklarer direktør for brancheorganisationen Finans & Leasing Christian Brandt.
Det handler alt sammen om det pant, som en bank kan tage i en virksomhed. Har virksomheden lånt til for eksempel oprettelsen af en kassekredit, har banken typisk taget et såkaldt virksomhedspant i alle virksomhedens aktiver, eksempelvis bygninger, varelager, tilgodehavender hos kunderne og så videre. Men det betyder også, at det er meget svært for en virksomhed at belåne sine fakturaer hos en factoringfirma, hvor man er afhængig af muligheden for at tage pant i de såkaldte simple fordringer – altså fakturaer, hvor en kunde skylder virksomheden penge.
Ifølge Christian Brandt betyder det, at factoring i Danmark ligger væsentligt under andre landes brug af samme låneform: 5 procent af BNP i Danmark mod 11 procent af BNP i EU. Problemet med den nuværende lovgivning er ifølge brancheforeningen, at bankerne typisk ikke vil give de andre aktører adgang til et pant i virksomhedens simple fordringer.
”Når virksomheder henvender sig til vores medlemmer for at få en factoringbelåning, så går virksomhederne i dialog for at få en aftale om en frigivelse af de simple fordringer, men så kræver banken en nedbringelse af kassekreditten krone for krone. Man ønsker altså ikke at indgå en aftale om at frigive noget af pantet. Og så er man lige vidt.”
Netop loven om virksomhedspant blev indført i 2006 kort før finanskrisen, fordi politikerne blev overbevist om, at fik en bank et stærkere pant i virksomhedens aktiver, så ville det nedbringe rentemarginalen for virksomhederne og på den måde styrke finansieringsforholdene. Men så kom krisen, og der opstod kritik af bankernes udlånsvilje over for erhvervslivet. De tider er forbi, i takt med at økonomien har fået det bedre.
Virksomheder kan få større lån ved factoring
Justitsministeriet har siden haft lovkomplekset under observation med løbende evalueringer. Finans & Leasing har – støttet af andre brancheorganisationer – i flere omgange lagt pres for at få ændret reglerne. Ifølge Christian Brandt kan en virksomhed nemlig belåne sine værdier med op til 80 procent med factoring, mens man i en bank typisk kun kan belåne 20-30 procent af aktiverne.
”Det her handler om adgangen til god og billig finansiering for danske erhvervsvirksomheder, men det bliver bremset af bankerne, der har fået et meget kraftigt våben på grund af de eksisterende regler,” fortsætter Christian Brandt.
I Dansk Industri bakker underdirektør Kim Haggren op om et ændret regelsæt. Han mener slet ikke, at reglerne lever op til det, de lovede omverdenen: At de skulle give virksomhederne bedre muligheder for belåning. Ifølge den seneste rundspørge blandt DI’s medlemmer siger 33 procent af virksomhederne, at det har løftet deres muligheder for at få kredit, mens 55 procent siger, at det har været uden effekt.
”Det her skulle gerne give noget ekstra til erhvervslivet, men mere end halvdelen af virksomhederne siger, at det gør det ikke. Derfor opstår vores skepsis. Man bør se på, om de her redskaber skal reguleres, og om de stadig fungerer optimalt,” siger Kim Haggren.
Dansk Industri har tillige konstateret, at reglerne for virksomhedspant kan være en hæmsko for bankernes villighed til at rekonstruere en virksomhed i krise, fordi de har alt pantet.
Dansk Industri bakker op om kritik
Kim Haggren bakker også op om Finans & Leasings ønske om at ændre regelsættet, så det bliver lettere at belåne virksomhedens fakturaer:
”Det kan man passende kigge kritisk på ved samme lejlighed. Det er tiden ved at være moden til. Vi er tilhængere af så mange muligheder som muligt, når virksomheder skal opnå finansiering. Det kan jo sagtens være, at bankerne bliver nødt til at stramme op på kreditterne igen på grund af Basel-regler med videre.”
Også i Dansk Byggeri står erhvervspolitisk direktør Torben Liborius skulder ved skulder sammen med kritikerne. Her ønsker man også, at reglerne bliver blødt op.
”Bankerne har sat sig på en meget bred mængde fordringer. Udviklingen har kun bestyrket os i, at den nuværende stramme ordning skal blødes op. Virksomhederne har brug for bedre muligheder for at få kredit via andre kanaler.”
Det er også meldingen fra Dansk Erhverv, hvor markedschef Louise Riisgaard står fuldstændig ved kritikken af lovgivningen, som sidst blev fremsendt til Justitsministeriet for snart halvandet år siden i et brev, som InsideBusiness er i besiddelse af. Men siden er intet sket.
Bankerne vil holde på pantet
I bankernes brancheorganisation, FinansDanmark, er man imidlertid på kollisionskurs med alle de nævnte aktører. For herfra lyder meldingen fra juridisk direktør Kenneth Joensen, at den nuværende lovgivning faktisk fungerer efter hensigten:
”Det er en god løsning for virksomheder og banker. Skal den laves om, så vil det forringe virksomhedspantordningen, og virksomhederne vil få sværere ved at opnå kredit i banken.” I stedet mener han, at virksomheder med ønske om at bruge factoring skal benytte sig af den aftalemulighed med banken, som den nuværende lovgivning giver mulighed for:
”Vi er ikke imod, at virksomhederne kan opnå finansiering ved at belåne udestående fordringer. Men det må de aftale fra gang til gang med banken.”
Forsøger I ikke bare at bremse, at konkurrenterne kan få deres produkter frem på hylderne?
”Nej, for det har vi ikke noget imod. Men ordningen har alle disse fordringer indbygget i pantet, og det er klart, at der så kan opstå en spænding og en konflikt, når en tredjepart forsøger at få adgang til det pant. Giver vi generelt adgang til det, så forringes bankernes pant og virksomhedernes adgang til belåning,” siger Kenneth Joensen, som dog er klar til at drøfte sagen med Justitsministeriet.
Justitsministeriet gør klar til indgreb
Justitsministeriet oplyser til InsideBusiness, at man er i gang med at se på sagen.
”Justitsministeriet er bekendt med den omtalte problemstilling. Det er vigtigt, at lovgivning virker efter hensigten, og Justitsministeriet er altid interesseret i at høre, om og i givet fald hvilke udfordringer der i praksis måtte være med de gældende regler. Det er væsentligt for Justitsministeriet at sikre, at reglerne om virksomhedspant balancerer hensynet til de erhvervsdrivende og bankerne, og Justitsministeriet er derfor i dialog med parterne om problemstillingen,” oplyser Justitsministeriet i en mail.
LÆS MERE
Bankdirektører og finanslobbyister fanget mellem to onder. Banker risikerer livet
Finanstilsynet til pressede banker. I klarer jer, hvis I dropper udbyttebetalinger
Her er Danmarks stærkeste og svageste banker
Garvet bankdirektør advarer. Ny gyser rammer mindre banker
Småbanker er farligt land for store bankkunder
