Danske-Bank-in-society-High-Res

Inside story

Danske Bank i markant strategisk skifte

Truslen mod bankverdenen fra nye spillere er nu så stor, at Danske Bank åbner yderligere for at lege med nye fintechspillere for at kunne være frontløber. Det betyder organisatoriske forandringer og nye aftaler, men Nordea er allerede kommet meget længere.

Danske Bank er i fuld gang med det største strategiske skifte i lang tid, og det betyder også organisatoriske forandringer i Danmark. For nu åbnes der i stor stil for nye partnerskaber med fintechspillere, og der er allerede flere nye aftaler på plads. Det er situationen i landets største bank, der selv efter at have være frontløber med nye tiltag som MobilePay, June og Sunday, risikerer at blive overhalet indenom af innovative nye spillere.

En væsentlig del af faren for bankerne kommer fra for eksempel Google, Facebook og nye ukendte aktører, der kan blive aktuelle som banklignende størrelser, fordi bankerne på grund af PSD2-regelsættet fra årsskiftet bliver tvunget til at dele kontooplysninger med tredjepart og på den måde giver køb på deres monopol på betalinger og finansielle ydelser.

Danske Bank øger nu indsatsen for via partnerskaber at kunne ligge i front på de digitale kræfter, og det skal nye innovative virksomheder og startups på fintechområdet hjælpe med.

”Vi tror ikke, at det kommer til at virke i fremtiden, at en kunde tvinges ind i et Danske Bank-produkt. Der kan opstå en situation, hvor der er en kundeoplevelse, som kunden gerne vil have, men som vi ikke kan levere. Det korte af det lange er, at vi skal være langt mere åbne om fintechpartnerskaber,” siger Jesper Nielsen, direktør for personal banking i Danske Bank.

Nødvendigt med nyt innovationsblod

Den store bank er ellers kendt for at være førende inden for  disruptiontankegangen, men Danske Bank har ikke været blandt frontløberne inden for den nye verden af open banking, hvor man får andre mindre fintechspillere til at udvikle nye løsninger. På en konference i PwC i sidste uge fremhævede Jesper Nielsen for eksempel den danske fintechleverandør af økonomisk overblik til især unge, SPIIR, som mulig samarbejdspartner. Der er også andre konkrete aftaler på plads, men de er endnu ikke klar til at blive meldt ud.

”Der er nogle nye aftaler på vej. Vi forhandler aktuelt med flere, for eksempel har vi en super god dialog med SPIIR. Vi skal nøje overveje, hvordan vi som store aktører bidrager til deres forretning uden at sætte os på flæsket. For eksempel har de teknologien, mens vi har en kundebase, vi kan stille til rådighed.”

Sagen kort

Bankers innovation er nøglen til overlevelse i en fremtidig verden med større konkurrencepres fra nye aktører, som får adgang til at sælge finansielle ydelser på grund af det nye EU-direktiv PSD2. Det giver tredjeparter mulighed for at bryde bankernes monopol på at gennemføre betalinger og bankforretning.

Det kan betyde, at superbrands med skarpe onlinekompetencer som Facebook, Google og Apple kan finde på at kaste sig over at udbyde eksempelvis lækre nye netbanker, som pludselig løber med kundekontakten for næsen af Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord, Handelsbanken med flere.

Derfor skrues der nu markant op for innovationen i bankerne, blandt andet ved at sætte innovative fintechspillere til at udvikle på bankens platform. Det giver væsentlige udfordringer at implementere de nye tiltag i bankernes eksisterende it-struktur.

Ifølge Jesper Nielsen er der en reel risiko for, at de store banker går i stå i internt bureaukrati, bare hvis der som tænkt eksempel skal skiftes farve på en knap i bankens netbank. Og det må for alt i verden ikke ske. Derfor er Danske Bank i gang med en stor forandring internt, der også betyder organisatoriske ændringer, hvor privatkundeforretningen deles op i tre nye strukturer. Traditionelle salgskanaler, digitale salgskanaler og så en sektion for partners og open banking.

Organisationen er allerede på plads i Sverige og Norge, og nu kommer turen til Danmark:

”Vi er gået live i de udenlandske filialer, men i Danmark er det en langt større operation med 2.500 medarbejdere i organisationen. Det gælder, at det ikke må gå hverken for hurtigt eller for langsomt. Vi skal have en længere og mere involverende proces, og privatkundedirektør Thomas Mitchell er ude på otte seancer, hvor han fortæller om det her.”

Danske Bank skal fortsat have kundekontakten

Jesper Nielsen understreger, at der også bliver lommer i organisationen, som man ikke vil røre ved, hvor organisationen bare skal køre videre i stedet for at presse på med noget nyt. Den centrale udfordring er, hvordan man får integreret den nye teknologi i banken, som partnerne kommer til at levere – og det gælder også eksterne nye spillere, hvor Sunday, MobilePay og June har været kørt af bankens egne folk, men i et miljø isoleret fra den øvrige bank.

”Når vi gør det her, handler det om at kunne leve op til den ændrede kundeadfærd, vi ser. Vi kommer til at tabe uden integration med det, som møder kunderne i banken. I stedet for at have 10 mand siddende til at udvikle en ny app, bør vi i virkeligheden have folk til at fokusere på, hvordan vi får det integreret. Jeg er ikke nervøs over, at der kommer folk ind i vores interface og laver alt muligt spændende, men det er supervigtigt, at vi bliver ved med at have kontakten og dialogen med kunderne.”

Ifølge Jesper Nielsen, direktør for Personal Banking i Danske Bank, er det afgørende, at man ikke går i stå i internt bureaukrati, når det gælder udvikling.

Selv om Danske Bank må siges at have været førende på it-udvikling på banksiden herhjemme, så det er ikke sikkert, at det vil fortsætte sådan. For den store nordiske konkurrent Nordea, der har ry for at halte bagefter på it-siden, er i fuld gang med at revolutionere hele sin it-platform. Her handler det i høj grad om at integrere nye fintechspilleres teknologi. Hele 800 af slagsen er i fuld gang med at udvikle på Nordeas open banking-platform:

”Vi har jo egentlig været ledende i markedet for integration med nye partnere i vores open banking-platform. Siden februar har vi kørt en række test med vores partnere. Vi regner med at gå i produktion, inden året er omme. 800 tredjepartsaktører er i gang, og vi forventer, at de kan levere smarte fintechløsninger, der kan skabe værdi for vores kunder,” forklarer Claus Richter, Nordeas chef for kundeløsninger inden for cash management.

Det er inden for rigtig mange områder, at fintechspillere arbejder for at udvikle kundeoplevelsen i Nordea. Men et konkret eksempel er Bankify, som er specialiseret i smarte apps, der styrer forbrugsmønstre. De kan i Nordea hjælpe erhvervskunder med at holde styr på konti på tværs af banker. Så en virksomhed får et fuldt realtidsoverblik over pengestrømmene i forretningerne i alle de banker, de er repræsenteret i, på én gang.

”Der er fordele på forskellige niveauer ved de her partnerløsninger. Vi kan blive mere agile og hurtigere til at levere ting til markedet med denne pool af ressourcer. Vi får også adgang til partnere med et helt andet setup end det, en traditionel bank har. Det er små virksomheder, som kan være meget specialiserede, mens vi i banken har et anderledes fokus på at servicere en bred kam af kunder.”

Kan små fintechspillere følge med på juraen?

Omvendt er der også udfordringer, konstaterer Claus Richter. For det er ikke altid en let opgave at få de små spillere til at leve op til samme massive regelsæt som en stor nordisk bank som Nordea:

”De små virksomheder har ikke den samme juridiske kapacitet som store virksomheder. Det er en udfordring at få it-sikkerhed på plads, for eksempel i forbindelse med håndtering af kundedata. Vi gør meget ud af at sikre, at det er på plads i Nordea,” fortsætter Claus Richter, der forventer, at de første services på open banking-platformen går live inden slutningen af 2017. Derefter følger en ny strøm at nye innovative tiltag, og Nordea er fortsat åbne for at lukke nye fintechsamarbejdspartnere ind.

Men det er ikke kun fryd og gammen for de fintechspillere, der bliver adopteret af en stor bank. Det har en af landets garvede fintechfolk oplevet på egen krop. Søren Nielsen, der med en gruppe iværksættere har udviklet den elektroniske sparegris Ernit, som skal lære børn at spare op, advarer om, at fintechspillere skal have noget igen for at hjælpe bankerne:

”Det kan let komme til at virke for envejsagtigt – og en måde for bankerne at få billig innovation ind i huset på. Mange banker vil ikke betale for den innovation, de får. Men de må lære at betale for de pilotprojekter og det innovationsarbejde, som fintech er med til at give. Fintechspillerne skal modsat huske, at de også sagtens kan løse det her selv,” lyder det fra Søren Nielsen som p.t. er i fuld gang med et tæt partnerskab med udrulning af Ernit i tæt samarbejde med Spar Nord.

Bankgiganten Barclays og Seed Capital støtter også projektet. Men Søren Nielsen vil også meget gerne samarbejde med Danske Bank og Nordea for også at sikre en hurtig distribution af Ernit i hele Norden.

Fintechspiller kan sælge lån i hele Europa

Hos SPIIR er direktør Rune Mai godt tilfreds med at blive sat i forbindelse med nye fintechsamarbejder i eksempelvis Danske Bank:

”Vi kan sagtens indgå i et samarbejde med Danske Bank. Vi taler med dem, som vi taler med andre banker. Det er meget spændende for os med et tæt samarbejde med danske banker.”

Ernit er en elektronisk sparegris til børn, som de får fysisk i hånden. Det er en fintechaktør, der ligesom SPIIR er en mulig samarbejdspartner for Danske Bank.

Ifølge Rune Mai er en stor del af potentialet ved SPIIR, at platformen kan bruges til at udrulle låneprodukter i andre lande, end banken normalt er repræsenteret i. Det kan for eksempel være til lande, som ikke har et SU- og studielånssystem. Her kan SPIIR-appen, som har godt fat i de unge kunder med et meget præcist forbrugsoverblik, bruges til at markedsføre studielån i andre lande.

”Det er noget, vi gerne vil ud i Europa med. Bliver det et produkt inde i appen, får banken mulighed for at afsætte med en langt større volumen.”

En anden mulighed er at benytte sig af SPIIR’s systemer til for eksempel at overføre til en opsparingskonto, når der er penge nok på kontoen. For det er netop den slags forbrugsmonitorering, som SPIIR er velegnet til.

 

 

 

Få spændende erhvervshistorier fra InsideBusiness i din mailboks to gange om ugen. Bliv abonnent her 

LÆS MERE

Sparinvest underbyder Danske Banks investeringsprodukt

Danske fonde får milliardsmæk

Mød spilleren, der elsker at drille Danske Banks June

Danske Bank gør klar til massiv disruption af investeringsområdet

Derfor er Danske Banks June dødsensfarlig for investeringsbranchen

Danske Bank vil erobre nyt terræn med Mobilepay

Nordea ruster sig til nordisk kamp mod June