Der blev solgt rigtig mange virksomheder i Danmark sidste år. Næsten dagligt kunne man læse om, at en ejer eller kapitalfond havde udpeget en eller flere rådgivere til at finde en egnet køber til deres respektive virksomheder. Kun i ganske få tilfælde måtte sælgerne slå bremsen i på grund af enten manglende interesse, for lave bud eller noget helt tredje.
Den hastigt voksende pensionsaktør APC var netop en af de virksomheder, hvor de fleste forventede et snarligt salg, så hovedaktionær og stifter Peter Lindblad hyrede Danske Banks corporate finance-afdeling til at afsøge markedet for købere.
Mange fonde kiggede, og en del takkede nej til at møde den pris på 600-700 mio. kr., Peter Lindblad havde som målsætning. Et par enkelte, herunder svenske Nordic Capital, var dog så interesserede, at en handel syntes nært forestående. For den store kapitalfond så man en oplagt mulighed for at indlemme danske APC i børsmæglervirksomheden Nordnet, man kort forinden havde overtaget. For Peter Lindblad ville salget medføre en klækkelig gevinst på et betragteligt trecifret millionbeløb.
Men i sidste øjeblik blev der kastet grus i maskineriet i en sådan grad, at den fremskredne salgsproces fra det ene øjeblik til det andet var lagt helt på is.
Peter Lindblad ønsker i dag ikke at gå i detaljer med, hvad der gik galt, da APC var snublende nær et salg, men han understreger, at virksomheden nu igen er klar til at genoplive sine salgsplaner.
”For knap et år siden modtog vi otte indikative bud, der i sidste ende blev til to endelige bud, men vi vurderede dog i sidste ende, at selskabet var mere værd. Siden da har vi både strammet op på flere fronter, samtidig med at vi har leveret den vækst, vi lovede dengang. Derfor går vi nu i markedet igen,” siger Peter Lindblad.
Bekymring blandt kapitalfonde
Som tidligere beskrevet i InsideBusiness var især mange danske kapitalfonde bekymrede for, hvorvidt APC kunne opnå de vækstrater, man havde fremlagt ved de indledende præsentationer.
Især spørgsmål om, hvorvidt APC kunne erobre de helt tunge virksomhedskunder og samtidig øge sin tilstedeværelse vest for Storebælt, var nogle af de ubesvarede spørgsmål, der fik flere af de hjemlige fonde til at sænke deres værdisætning af APC til et niveau, APC og Danske Bank ikke anså for værende attraktivt.
Peter Lindblad understreger dog, at man, siden salsprocessen kortsluttede sidste år, har leveret på en række af de parametre, som enkelte fonde udtrykte skepsis over for.
”Vi har åbnet kontor i Århus, og i år får vi også en afdeling i Odense. Samtidig har vi netop færdiggjort vores årsregnskab, hvor fondene vil kunne se, at vi har leveret den vækst, vi lovede. Samtidig har vi styrket hele vores ledelsesteam, så vi i dag fremstår som en langt stærkere enhed,” siger Peter Lindblad.
Skal selv geninvestere
APC forvalter i skrivende stund pensionspenge for omkring 16 mia. kr., og ud over Peter Lindblad sidder en række nøglemedarbejdere på i alt 40 procent af aktierne.
Hvorvidt de også skal være medejere efter et eventuelt salg, er fortsat usikkert, men Peter Lindblad understreger, at han fortsat vil være en betydelig medejer af APC, hvad end det bliver med en kapitalfond som hovedaktionær eller ej.
”Det har hele vejen igennem været et krav fra fondenes side, at jeg geninvesterer et betydeligt beløb i virksomheden, og det er jeg helt indforstået med. Vi vokser, samtidig med at vores kunder er meget tilfredse. Det skal vi holde fast i,” siger Peter Lindblad der ikke altid har været på julekort med andre aktører i pensionssektoren. Han fik som tidligere beskrevet i InsideBusiness for nogle år siden en politisag på halsen, hvor den svenske gigant SEB beskyldte APC for at have stjålet fortrolige erhvervshemmeligheder. Sagen blev siden frafaldet, men det ændrer ikke ved, at Peter Lindblad og APC har rusket op i en pensionsbranche med nye og mere direkte metoder, der ikke altid er populære blandt de etablerede spillere.
Spektakulær handel falder til jorden
Mens Danske Bank og Peter Lindblad nu igen kører APC i stilling til et frasalg, er flere andre af de meget omtalte salgsprocesser sidste år imidlertid strandet permanent. Det gælder især britiske Montagus opsigtsvækkende salg af ejendomskæmpen Deas, hvor man med hjælp fra revisionshuset Deloittes corporate finance-afdeling indledte jagten på en køber for et år siden.
Montagus havde selv betalt en overordentlig høj pris for Deas og havde derfor nogle ligeledes høje forventninger til, hvad koncernen skulle indbringe. Langt de fleste kapitalfonde var dog slet ikke klar til at smide over 1 milliard kroner på bordet, som Montagu krævede. En enkelt aktør – svenske Newsec – var imidlertid så tæt på at sikre sig Deas, at parterne havde fundet kuglepennen frem.
I sidste ende var det ganske få millioner, der skilte parterne, men de intense forhandlinger brød kort efter endegyldigt sammen, hvorefter Newsec i stedet opkøbte Deas-rivalen Datea i en lynhandel, der skabte panik hos Montagu, som i et sidste forsøg forgæves prøvede at lokke Newsec tilbage til forhandlingsbordet. Her var løbet imidlertid kørt, og mens Newsec nu erklærer Deas kamp til stregen om at forvalte de store pensionskunders ejendomme, ser Montagu ud til at være tvunget til at beholde Deas i betydelig længere tid, end man havde håbet.
Snigløbet af engelsk fond
Også den danske kapitalfond BWB Partners måtte for nylig droppe at sælge virksomheden SSG, der ellers havde været gennem en omfattende turnaround, hvor man med direktør Sonny Nielsen i spidsen havde forbedret sine resultater markant.
Derfor var der også pæn interesse for virksomheden, og især den britiske fond Agilitas var særdeles opsat på at sikre sig SSG. Fonden er kendt som en af de mest aggressive i markedet og overtog blandt andet milliardæren Michael Henriksens livsværk i 2015.
Agilitas ejer samtidig den nordiske servicegigant Recover Nordic, der er den største spiller herhjemme, og som for nylig overtog blandt andet ISS’ skadeafdeling.
Et opkøb af SSG var derfor oplagt, og Agilitas fik da også hurtigt positioneret sig i førerfeltet med et bud på BWB-selskabet, der lå betydeligt over de andre bejlere. Derfor indledte man direkte forhandlinger med Agilitas, der dog i sidste øjeblik sprang fra blot for kort efter at sætte netop Recover Nordic til salg.
Både hos Deloitte og BWB var man rasende over forløbet, hvor opfattelsen var, at Agilitas udelukkende havde budt på SSG for at få indgående kendskab til selskabets og dets forventninger, så man dermed havde bedre muligheder for at sætte sin egen virksomhed til salg.
