Aktiemarkederne er armeret med flere robotter end nogensinde før, og kombineret med komplekse tekniske produkter kan de gøre den næste krise dybere og mere uforudsigelig, end den ellers ville have været. For som den seneste uges voldsomme aktiedyk viser, skal der ikke særlig meget til, før robotterne pludselig bliver paniske og sælger ud af deres depoter – med vidtrækkende konsekvenser for markederne.
Opdateret: Sent torsdag (dansk tid) falder de amerikanske aktier igen og spoler markederne tilbage til 2017-niveau. Aktieindekset S&P 500 falder med 3,8 procent, mens Dow Jones falder 1000 point, eller 4,6 procent. Der er umiddelbart ingen aktuelle begivenheder, der alene kan forklare faldet torsdag.
I det store aktiecrash, der begyndte fredag, tog det toneangivende indeks Dow Jones Industrial Average et historisk stort dyk. Mandag faldt indekset med 1.175 point på en enkelt dag, og på vanlig vis forplantede effekten sig på verdensmarkederne som en dominoeffekt. Målt i point slår dykket alle tidligere rekorder.
Til at begynde med lignede det da også begyndelsen på enden af de gyldne tider med lave renter, lav inflation og høj indtjening i virksomhederne – den såkaldte Goldi Locks-periode. Flere jobrapporter satte fredag gang i inflationsfrygten og kursfaldene, men en kø af robotter, der forsøgte at sælge ud af deres depoter i hælene på hinanden, skubbede yderlige til kursfaldene.
Hastigheden og størrelsen af faldet gør, at flere af landets skarpeste strateger og analytikere nu ser det som et varsel om, hvad der vil ske den dag, markederne rent faktisk vender.
”Computere spiller en stor rolle, og man kan ikke udelukke, at de i perioder vil være med til at destabilisere markederne. Aktuelt sker det i en situation, hvor økonomien ser robust ud. Men den dag, hvor nyhedsstrømmen er dårlig, og hvor den globale økonomi er vendt sydover, kan de være en kilde til yderligere volatilitet og bidrage til balladen,” siger PFA’s chefstrateg, Henrik Henriksen.
Flash crash
Baggrunden for det store udsalg var en arbejdsmarkedsrapport, som viste lavere arbejdsløshed og højere lønninger i USA, og det fik frygten for inflation – og deraf følgende rentestigninger – til at vokse. Rapporterne er dog typisk forbundet med stor usikkerhed, men det afskrækker ikke robotterne, som var lynhurtige til at handle på tallene og satte gang i en lavine af salg.
Markedets retræte blev forstærket af en række nyere tekniske produkter, som er baseret på et indeks, der paradoksalt nok er skabt for at reducere udsvingene i markedet: De såkaldte volatilitetsindeks, eller VIX, som giver en indikation af sandsynligheden for et fald i aktiemarkederne. En høj værdi associeres med stor risiko for udsving, mens en lav værdi er udtryk for status quo. Det er også derfor, indekset kaldes ’frygtindekset’.
Men på Wall Street er man altid på udkig efter muligheder for at tjene penge, og derfor eksisterer der i dag mange produkter, der lader investorer satse på, at volatiliteten i markedet vil ændre sig.
Før markedet gik amok fredag, havde VIX-indekset ligget historisk lavt på omkring 10 i månedsvis, men pludselig bragede det i vejret. Det fik de indeksfonde, der var baseret på VIX-indekset, til at lave endnu mere voldsomme udsving, og så rullede snebolden.
Disse tekniske produkter er typisk fyldt med både robotter og uerfarne investorer – en kombination, der kan være eksplosiv under den næste recession, advarer Thomas Thygesen, cheføkonom og seniorstrateg i SEB.
”Man finder en del algotraders i det her marked. Denne gang skete det kun i en lille del af markedet, og det vil ikke have de store negative konsekvenser, men det er noget, man kan notere i sin bog og sige: Den dag, der kommer en recession, så vil markederne ikke reagere særlig pænt på det. Det kan man have i baghovedet den dag, det sker,” siger han.
Han påpeger, at hastigheden, som selve VIX-indekset ændrede sig med, er større end nogensinde før. Hverken 11. september 2001 eller krakket i Lehman Brothers i 2008 kommer i nærheden af aktiecrashet i 2018, selv om tidligere begivenheder har været langt mere alvorlige set gennem de makroøkonomiske briller.
”At en ganske moderat opbremsning kan udløse rystelser, som rent faktisk var værre end de store verdensomvæltende begivenheder, finder jeg en smule foruroligende. Det peger på, at den dag, hvor vi har et mere makroøkonomisk problem, vil det være sværere at håndtere for markederne,” siger Thomas Thygesen.
Selv om der ikke er tvivl om, at der var nogle investorer, der tabte penge i dagene efter fredag, satte begivenhederne ikke gang i et fundamentalt sell-off.
Henrik Henriksen peger også på, at der i dag er flere værn end tidligere mod en eskalerende markedsnedtur foranlediget af robotter. Blandt andet sætter man i dag børserne på pause ved fald på mere end 5 procent over kort tid – og det kan være med til at bremse de største laviner.
Nogle analytikere peger også på, at maskinerne til syvende og sidst ikke vil kunne hamle op med de langsigtede porteføljeforvaltere af kød og blod. Maskinerne kan godt nok sætte gang i en dominoeffekt, som får de globale aktiemarkeder til at bløde, men når støvet har lagt sig, vil de aktive forvaltere stå klar til at købe billigt op.
Henrik Drusebjerg, chefstrategi i den svenske investeringsbank Carnegie, er blandt dem, der er mindre bekymret for maskinernes betydning i tilfælde af en krise. Det kan kortvarigt forstærke en nedadgående tendens, men hvis robotterne skyder forbi fundamentalerne, vil der være penge at tjene for de mere tålmodige investorer.
”Det vil godt kunne give en eller to dages helt vilde bevægelser, men pludselig kan du få amerikanske virksomheder 10 procent billigere end før, og så står vi klar til at købe op. Investorerne med langsigtede strategier udgør en meget, meget større del af markederne end dem med kortsigtede strategier,” siger han.
