bog 41 web

Mustread for ledere og medarbejdere 

Jeg arbejder hårdere, end jeg nogensinde har gjort, og jeg ved ikke længere, om det er indsatsen værd. Som led i dit professionelle arbejdsliv har denne tanke sandsynligvis også strejfet dig eller en af dine medarbejdere – måske mere endda mere end én gang. En ny bog giver svaret. 

Skal vi forvente at være lykkelige på vores job, og betyder lykke virkelig noget? Det simple svar er ja. Lykke betyder noget på arbejdspladsen – faktisk lige så meget, som det gør i vores privatliv, for når vi er glade, er vi mere succesfuldefordi vi ser mere, lærer mere og gør mere! 

Annie McKee giver i bogen ’How to Be Happy at Work’ en forfriskende modgift til alle os, som har øjeblikke, hvor vi hader vores job, og hvor vi spekulerer på, om vores arbejde er vigtigt og værdifuldt nok til at optage de fleste af vores vågne timer. Og med konkurrerende prioriteter som familie, fitness, venner og søvn kan det være vanskeligt at navigere og sikre lykke i vores professionelle liv. Med indsigtsfulde anekdoter og interviews med ledere i topvirksomheder viser Annie McKee os, hvordan succesfulde mennesker har fundet frem til, hvad der gør deres arbejde meningsfuldt.  

Boganmeldelse:

How to Be Happy at Work – The Power of Purpose, Hope, and Friendship

Forlag: Harvard Business Review Press

Af: Annie McKee

Sprog: Engelsk

Sideantal: 207

Pris: 250 kroner

ISBN-13: 9781633692251

5 stjerner

Ny vin på gamle flasker, men  

Der er ikke nogen nyhedsværdi i, at meningsfuldt arbejde er et absolut need to have, fordi det er et nødvendigt brændstof for vores individuelle passion, energi og engagement. Men vigtigheden af lykke i vores professionelle liv bliver ofte nedprioriteret eller overset i en hektisk hverdag.  

I bogen afslører Annie McKee de tre væsentligste elementer, som skal være til stede, for at vi kan være lykkelige på vores job. Hun giver indsigt i, hvordan ledere kan skabe forudsætningen for elementernes eksistens og samtidig opretholde fokus på dem i en travl hverdag. 

Lykke begynder med et klart og overbevisende formål. Et meningsfuldt arbejde gør os automatisk stærkere, mere modstandsdygtige og gør os bedre i stand til at træffe gode valg om, hvordan vi bruger vores tid.  

At træffe de rigtige valg handler i høj grad om at have en tydelig vision, fordi en attraktiv vision medfører energi, kreativitet og modstandsdygtighed. Vi skal være i stand til at navigere i livets kompleksitet og stræbe efter at realisere vores personlige og professionelle potentiale. 

Tætte relationer er rygraden i ethvert succesfuldt firma. Stærke og tillidsfulde relationer er en forudsætning for et godt samarbejde og skaber en følelse af fælles stolthed, som inspirerer os alle til at gøre vores bedste indsats.  

Rodfæstet i videnskaben og skrevet til nogen 

Annie McKee har skabt en fremragende bog, der er rodfæstet i videnskaben og skrevet til nogen 

Hendes holdning til lykke på arbejdspladsen er både praktisk og bemyndigende, og hun formår at anerkende de individuelle kampe frem for at minimere deres eksistens.  

Balancen mellem introduktion til den akademiske baggrund for hendes anbefalinger og den handlingsorienterede tilgang til, hvordan ledere kan skabe et sundt og udviklende arbejdsklima for deres medarbejdere, gør bogen til aktuel læsning for alle i erhvervslivet – både ledere og medarbejdere. 

 

Af Stine Sofie Bisgaard, management consultant, H&B | Hildebrandt & Brandi 

ssb@hildebrandtbrandi.com 

 

LÆS MERE

En bog, du ikke må gå glip af 

Fremragende bog om forandringsledelse 

Bliv en succes med forståelse af netværk

Sådan skabes tillid i organisationen

Vi anmelder Lars Tvedes bog om iværksætteri