Nogle hoteller har hemmeligheder. Andre har været en del af så mange skelsættende begivenheder, at de selv er blevet en del af historien. Et sådant hotel er det femstjernede Hotel Nacional Cuba, der nærmest er blevet et symbol på landets omskiftelige forhold til USA. Det ligger stort og dekadent på en klippe over Havannas berømte strandpromenade El Malecón, hvor hotellets to tårne skuer mod Florida, som ligger bare et par hundrede kilometer væk.
I 1962 var der fra den parklignende have udsigt til amerikanske destroyere, som tæt på kysten sejlede frem og tilbage for at håndhæve flådeembargoen i 13 dage under Cuba-krisen, der var tæt på at sende verden ud i atomkrig. I de dage var bartenderne sendt hjem og bakkerne med mojitoer skiftet ud med AK47’ere, for da var hotellets park omdannet til en befæstning med russiskproduceret antiluftskyts og et underjordisk bunkeranlæg.
Hotellets ledelse er ikke bange for at prale med den farverige fortid. De underjordiske løbegrave under hotellet findes stadig, og man kan få en guidet tur. Den giver et interessant billede af Cuba-krisen set fra den modsatte side af Nato-landenes historiebøger.
Det var en kæmpe operation med 43.000 russiske soldater udstationeret på øen, og de første missilbatterier var allerede operationelle, da krisen eskalerede. Knap 200 skibe skulle der til for at forsyne Cuba med alt fra kampvogne til missilsystemer.
Ikke at det er let at finde gode spor efter Cubas spændende nyere historie her i Havanna. Der er naturligvis legenden om revolutionen, som kan opleves i propagandapaladset Museo de la Revolución. Hvis man kan leve med de gulnede plancher med gnidret engelsk skrift om heltene Che Guevara og Fidel Castro, bliver man en smule klogere. Men det kræver ganske meget benarbejde f.eks. at finde den tilgroede udstilling af forskellige russiske atommissiler og resterne af et nedskudt amerikansk U2-spionfly tæt ved det enorme spanske fæstningsanlæg, der ligger på den anden side af Havannas havneindløb.
Det femstjernede Hotel Nacional Cuba er opført i 1930 og ligger ud til Caribien i Havanna. Det er opført i 1930 og repræsenterer Cubas fantastiske forfald i luksusindustrien, som før revolutionen i 1959 var et boomende marked.
Hotellet var mødested for ’Godfather’
Derfor er Hotel Nacional Cuba ikke et dårligt sted at eftersøge den mere farverige del af Cubas historie. For hotellet gemmer på nok et drama, som udstiller det dekadente liv på Cubas luksushoteller, før Fidel Castro tog magten i 1959. For i 1946 havde hotellet besøg af 400 mafiosoer anført af mafiabosserne Lucky Luciano og Meyer Lansky og med deltagere som legendariske Frank Costello og Vito Genovese.
Temaet var en opdeling af kasinovirksomhedsmarkedet på hele Cuba, som dengang var et vigtigt tema for den vækstivrige amerikanske mafia med rødder i Las Vegas. I mange byer på Cuba blev der dengang opført store hoteller med imposante kasinobygninger, som selvfølgelig blev forbudt efter revolutionen. Mafiamødet blev udødeliggjort af Francis Ford Coppolas trilogi ’Godfather’. Det var meningen, at ’Godfather II’ skulle have været indspillet her på Hotel Nacional Cuba, men i 1974 var forholdet mellem USA og Cuba så anspændt, at den i stedet blev indspillet i Florida. Til gengæld er Marlon Brandos ikoniske mafiafigur Don Corleone inspireret kraftigt af netop Costello og Genovese, der var med til at opdele det cubanske spillemarked.
Skæbnen vil, at InsideBusiness får et værelse på 2. sal. på samme sal, hvor Lucky Luciano og Meyer Lansky boede. På gangen hænger der ved hvert rum maleriske billeder af værelsets tidligere beboere. Her åbenbarer det gamle hotel nok en hemmelighed. For det viser sig, at Frank Sinatra, som underholdt mafiosoerne på hotellet dengang i 1946, boede lige ved siden af overboss Lucky Luciano. Efter sigende var der endda et hul gennem væggen, så entertaineren kunne kommunikere med sin nabo. Den dag i dag er sagen lidt af et mysterium, for Frank Sinatras kontakt til mafiaen er aldrig blevet bevist.
Gadebilledet er stadig fyldt med gamle amerikanerbiler fra før revolutionen. Det giver Havanna det helt unikke udtryk. Det skal opleves, før bilerne bliver erstattet af små amerikanske, koreanske og japanske biler.
Svampede senge og tvivlsomt toilet
Værelset på 2. sal rummer til gengæld en anden og meget håndgribelig historie om Cuba under Castro-familien. For selv om interiøret den dag i dag er charmerende og storslået som udsigten til det blågrønne Caribien, så duer toilettet ikke. Sengene er svampede, airconditionanlægget brøler, og der er pletter på lampeskærmen.
Det er tydeligt, at Cubas turistindustri lider under manglende investeringer. Og det kan det amerikanske indtog ændre på. Til gengæld er mange af Havannas gamle luksushoteller præget af det samme utrolig charmerende forfald. Hvem kan f.eks. dy sig for at nyde en cuba libre og eller en mojito på femte sal i Hemingways stamhotel Hotel Ambos Mundos højt oppe over tagene i Havannas gamle centrum, selv om det er en turistfælde med støjende europæere og amerikanere, som hoster sig gennem cubanske cigarer?
I det hele taget kræver det øvelse at finde en restaurant med et rimeligt menukort og god betjening langt fra turisthoben i Havannas gamle centrum. Et oplagt sted befinder sig kun et stenkast fra den amerikanske ambassade. Foran den tungtbevogtede og søvnige grå betonbygning, der huser det på disse kanter forhadte CIA (efter den mislykkede invasion i Svinebugten), placerede cubanerne en overvældende række stålflagstænger, som i Vestjylland sagtens kunne bære betegnelsen kunstværk. Men her i Havanna blev de sat op for at skærme cubanerne fra de amerikanske propagandafilm, der blev vist på ambassadens facade.
Min destination er restauranten El Litoral, der ligger med udsigt til havet. Om det er frokostmøder mellem efterretningsfolk, der har fostret denne oase af cubanske specialiteter blandet med et italiensk menukort, vin og udsøgt betjening, vides ikke. Men stedet udgør en voldsom kontrast til de mange cubanske restauranter, hvor enten maden eller betjeningen lader en del tilbage at ønske. Og det er sågar muligt at bruge sit kreditkort til betalingen. Dog ikke hvis det er udstedt i USA eller er et American Express eller et Diners Card. Jo, selv her på CIA’s enemærker har Fidel Castro overtaget i forhold til imperialisterne mod nord.
Hvem kan f.eks. dy sig for at nyde en cuba libre og eller en mojito på femte sal i Hemingways stamhotel Hotel Ambos Mundos højt oppe over tagene i Havannas gamle centrum, selv om det er en turistfælde med støjende europæere og amerikanere, som hoster sig gennem cubanske cigarer?
Turister er udfordret af Cubas valutasystem
I det hele taget er man som besøgende udfordret af Cubas komplekse valutasystem. For turisterne får den dyre hårde valuta CUC, som ligger tæt op ad den amerikanske dollar. Den betyder, at priserne for eksempelvis at køre i taxa ikke er meget billigere end i Danmark. De lokale, som stadig er underlagt rationering af vigtige fødevarer, får deres løn udbetalt som CUP, som kun er få øre værd. Systemet betyder, at en taxachauffør kan tjene langt mere end en læge fra øens i øvrigt meget roste sundhedsvæsen.
Sulten efter hård valuta får lokale cubanere til at leje deres boliger ud som casa particular. Det er et meget billigere og ofte renere og mere charmerende alternativ til de dyre og overfyldte hoteller. Netop takket være mængden af disse privatboliger kan Cuba overkomme flere turister.
I forvejen er øen slet ikke gearet til det kommende store rykind af amerikanske turister. For eksempel er det umuligt at få andet end et søvnigt no, når man forsøger at leje en bil fra et af Havannas talrige biludlejningskontorer. Den slags kræver bestilling månedsvis i forvejen. Også de lokale busser, der kører fra by til by, er det meget svært at få plads i. Derfor er der god fidus i at melde sig til en guidet turistrejse, hvis man ikke orker at løse problemerne på egen hånd. For internettet er kun til tilgængeligt ved de store hoteller mod en ofte klækkelig betaling. Og ofte virker det ikke. Det gør hjemmesider som Hotels.com og Booking.com for øvrigt heller ikke. Kun Trivago giver et overblik over Cubas hoteller og resorter.
Den kommunistiske arv er tung her, hvor langtfra alt fungerer, som vi forventer det i Vesten. Heldigvis har Cuba så meget charme, at det i den grad kompenserer for manglen på McDonald’s og Starbucks.
LÆS MERE
