Nykredit synes alt andet end veldrevet. For forretningsmodellen med brug af Totalkredit-bankerne som salgskanal er et rigtig dyrt distributionsapparat at anvende. Det er en af de overraskende konklusioner i det omfattende analysearbejde, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført om konkurrencesituationen i realkreditsektoren.
Der er således markante forskelle på institutternes omkostningsniveau, konstaterer de økonomiske eksperter, der har skrevet den researchtunge rapport, som InsideBusiness er i besiddelse af et udkast til.
De høje omkostninger er særlig interessante, fordi Nykredit/Totalkredit med en markedsandel på mere end 45 procent er den suverænt største spiller på det danske marked.
”BRFKredit og Nykredit (eksklusive Totalkredit) har således op mod dobbelt så høje omkostninger som Nordea Kredit og Realkredit Danmark. På et konkurrencepræget marked vil det normalt være forventningen, at instituttet med den højeste markedsandel vil have lavere gennemsnitlige omkostninger end de øvrige institutter. På det danske realkreditmarked har Nykredit dog tilsyneladende både den største markedsandel og de højeste omkostninger,” lyder det kritisk fra eksperterne.
Meldingerne kommer utvivlsomt til at vække surhed hos Nykredit, der vil forsøge at skyde beregningerne ned. Men indtil videre er der dømt borgfred i sektoren om den kritiske rapport, der endnu ikke har været igennem høringsfasen.
Sagen kort
InsideBusiness har fået fingre i et udkast til den længe ventede rapport om konkurrencen inden for realkreditsektoren fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den dokumenterer, at konkurrencen på det danske realkreditmarked er alt andet end velfungerende.
Samtidig peger den på høje omkostninger hos især Nykredit/Totalkredit, ligesom der slet ikke er dækning for de gennemførte bidragsstigninger i stigende kapitalkrav, som p.t. er udskudt på ubestemt tid.
Realkredit Danmark har de laveste omkostninger på bare 0,25 procent af udlånene efterfulgt af Nordea Kredit med lidt over 0,3 i omkostninger i procent af udlånene. BRFKredit ligger på knap 0,4 procent, mens Nykredit og Totalkredit ligger på henholdsvis knap 0,5 og knap 0,6 procent af udlånene. Tallene stammer fra 2015-regnskaberne.
Banksalg er en dyr omgang
En forklaring på den usædvanlige markedssituation kan også være, at der har været lavere krav til indtjening og omkostningseffektivitet hos foreningsejede Nykredit end i de aktionærejede spillere som Nordea Kredit og Realkredit Danmark. Men den mest oplagte forklaring er dog, at det simpelthen er dyrere at sælge lån via Totalkredit-samarbejdet end at gøre det via koncernforbundne enheder i Danske Bank og Nordea.
”For Totalkredit er der sket en ganske betydelig stigning i omkostningerne i forhold til udlån fra 2011 til 2015, selv om Totalkredits udlån er vokset markant. Stigningen i omkostningerne skyldes primært, at Totalkredit har oplevet stigende provisionsudgifter til de formidlende banker.”
Formidlingsprovisionen via Totalkreditbankerne har i perioden udgjort 40-50 procent af bidraget. Det er heller ikke godt for Nykredits evne til at presse samarbejdsbankerne, at koncernen ikke har mange alternative distributionsmuligheder, eller at bankerne i mange tilfælde samtidig sælger egne prioritetslån i direkte konkurrence med Nykredits produkter.
Også BRFKredit har højere omkostninger end Realkredit Danmark og Nordea Kredit, men det er der nu en mere logisk forklaring på, idet BRF er det mindste selskab og derfor i sagens natur ofte har relativt højere omkostninger. BRFKredit har også været foreningsejet indtil salget til Jyske Bank, hvilket kan have haft betydning for afkastkravet.
Trods de høje omkostninger i især Nykredit/Totalkredit når eksperterne dog frem til, at udviklingen i driftsomkostninger ikke kan forklare stigningerne i bidragene.
Ikke grundlag for børsnotering som følge af kapitalkrav
Et andet led i debatten om, hvorvidt Nykredits børsnotering er nødvendig eller ej, bliver også adresseret i rapporten. Nykredit har nemlig brugt flere forskellige antagelser om stigende kapitalkrav som begrundelse for en kommende børsnotering, men overordnet set bør denne forklaring ikke alene kunne begrunde behovet.
”Skærpelsen af de regulatoriske kapitalkrav frem mod 2019 kan ikke forklare bidragsstigningerne ift. 2006/2007. Samtidig peger analysen i kapitlet på, at alle realkreditinstitutter under rimelige antagelser om blandt andet udlånsvækst mv. ser ud til at leve op til det kapitalkrav, som de bliver stillet over for i 2019,” skriver konkurrenceeksperterne.
Hertil kommer dog, at kapitalkravene kan blive yderligere skærpet efter 2019 som følge af reviderede standarder fra den såkaldte Baselkomité. Men – konstaterer rapporten – de skærpede kapitalkrav er udskudt på ubestemt tid, efter at blandt andre EU har udtalt sig kritisk om de foreslåede kapitalstramninger. På det punkt adskiller rapporten sig fra Erhvervsministeriets ekspertudvalg fra sidste år, som pegede på, at der var behov for mere kapital. Men der er som nævnt også sket væsentlige ændringer i Baselkomiteens udmeldinger siden.
Rapportens forfattere har dog alligevel en vis forståelse for Nykredits kapitalsituation. For på grund foreningsejerskabet har Nykredit ikke mulighed for at få tilført kapital fra en kapitaludvidelse eller fra et moderselskab. Derfor er det forbundet med en vis fornuft at øge kapitalen i tide.
Alt for høje prisstigninger
Til gengæld er de gennemførte prisstigninger alt for høje til at kunne berettiges.
”Kun hvis der er tale om en kraftig stigning i kapitalbeholdningen, som skal opbygges igennem øget indtjening over få år, er det muligt et begrunde bidragsstigninger i det omfang, som er set i markedet (fra 0,5 til 1,0 procent i gennemsnit).”
Det tyder på, at der ikke er tale om et velfungerende marked. For var det tilfældet, ville aktører som Realkredit Danmark og Nordea Kredit blot benytte muligheden til at tiltrække flere kunder og begrænse bidragsstigningen til det, der er nødvendigt for at honorere den stigende kapitalandel. De har jo den konkurrencefordel, at de sagtens kan hente yderligere kapital til at finansiere både vækst og øgede kapitalkrav.
Beregningerne i rapporten viser tilmed, at der for at lønne en stigning i kapitalbeholdningen på 50 procent fra eksempelvis 5 procent til 7,5 procent af udlånet kun kræves en bidragsstigning på omkring 10 procent svarende til en stigning fra 0,5 til 0,55 procent.
”Konsekvensen af en sådan kapitalopbygningsstrategi ville givetvis være tab af kunder og indtjening, hvis der var effektiv konkurrence om kunderne i markedet,” lyder konklusionen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport.
Hverken FinansDanmark eller Nykredit har ønsket at kommentere udkastet til rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det skal understreges, at der er tale om et udkast til rapporten, idet høringsfristen udløb i tirsdags. Der er tale om lukket høringsproces, så omverdenen kan ikke se de svar, som sektoren giver til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Styrelsen har dog i en særskilt pressemeddelelse foranlediget af InsideBusiness’ artikler oplyst, at der ventes at være en del ændringer i rapporten som følge af den lukkede høring.
LÆS MERE
Her er Konkurrencerådets anbefalinger for at øge konkurrencen på realkreditlån
Skrappe konkurrencefolk freder ingen
Realkreditten bliver den vigtigste konkurrencesag i 2017
Hemmelig aftale begrænser konkurrence på realkreditlån
Her er udvalgets anbefalinger til fremtidens realkreditlån
Vi afslører regeringsrapport realkreditaktører og banker mangler 150 mia.
Foto: Deanpictures | Dreamstime.com
