Det er svært at finde de rigtige fintechiværksættere til det nye prestigeprojekt Copenhagen Fintech Hub, hvor Finansforbundet, Finansrådet og Københavns Kommune er gået sammen om at stille lokaler og miljø til rådighed for 80-100 iværksættere med fokus på det fremadstormende område.
Medstifter af initiativet og formand Kent Petersen fra de bankansattes fagforening, Finansforbundet, oplever fintechvirksomhedernes største problem på tæt hold. Det er simpelthen for svært at skaffe risikovillig kapital i Danmark. Derfor stikker flere talentfulde iværksættere af til andre lande i stedet for at gå ind i den nye københavnske fintechsatsning:
“Den største udfordring er at finde risikovillig kapital, det vil sige folk, som vil investere i virksomheder med gode ideer. Når jeg sammenligner Danmark med udlandet, er det meget svært at rejse kapital, medmindre du har et stensikkert produkt. Der er så meget mere risikovillig kapital til rådighed i USA og London.”
Kent Petersen har konstateret, at nogle af iværksætterne fra Copenhagen Fintech har fået tilbud om 2-10 millioner kroner i kapital fra London, og så har Danmark virkelig svært ved at konkurrere. Han peger på Vækstfonden som en mulig løsning, men her er man også långiver og skal kreditvurdere de nye virksomheder. Tidligere understøttede LD og ATP iværksættere, men det er også slut, påpeger Kent Petersen. Også bankerne er udelukket, de kommer først ind, når virksomhederne er i drift.
“Min tilgang er, at det ikke er bankerne, der skal ind at løse spørgsmålet om risikovillig kapital i inkubationsfasen. Det kan ikke lade sig gøre med den nuværende lovgivning. Men det er en udfordring, fordi omverdenen argumenterer for, at det må bankerne tage sig af. Vi har lavet en regulering, der gør, at bankerne må tage store hensættelser på startups og kræve høje renter. Det er ikke nemt for bankerne at gå ind i det. Der er brug for politisk vilje til at skabe rammer, der gør det attraktivt for både investorer og iværksættere. Ellers går samfundet glip af vækst og nye virksomheder,” forklarer Kent Petersen.
Formand i Finansforbundet Kent Petersen mener det er alt for svært for fintech-iværksættere at skaffe kapital.
Bekræftes af data
Oplevelserne med den svære kapitalfremskaffelse bekræftes af World Economic Forums årlige it-rapport. Her ligger Danmark på plads nummer 72, hvad angår adgang til risikovillig kapital, mens de øvrige skandinaviske lande ligger langt bedre som henholdsvis nummer 6, 10 og 15.
Iværksætterne bag Ernit har oplevet problemet. Ernit er en hvid plastiksparegris, som siger lyde og bipper, når der tikker penge ind. Men bag den ligger et stykke avanceret software, hvor forældre, bedsteforældre, tanter og onkler kan lære børnene at forstå begrebet penge. Ernit er en digital sparegris, som fødes af virtuelle penge fra appen hos de glade givere, mens barnet kan se opsparingen til den nye cykel eller det lækre legotog vokse.
Bag Ernit står en gruppe på tre danske fintechiværksættere Søren Nielsen, Mads Tagel og Thomas Bjerring, som fik ideen til en elektronisk sparegris over nogle flasker rødvin for tre år siden:
“Vi er alle tre forældre og diskuterede muligheden for at lære børn sunde økonomiske vaner. Jeg lærte selv at interagere med penge fra min Pondus-sparegris fra Danske Bank. I dag har børn svært ved at forstå opsparing og penge. Min datter siger for eksempel: ”Far, brug tryllekortet” om mit kreditkort,” forklarer Søren Nielsen, der har en fortid som journalist og økonom og som chefredaktør på bladet Penge & Privatøkonomi.
De tre mænd besluttede sig for at for at gøre alvor af ideen, og i dag er Ernit patenteret og på vej til at blive en global virksomhed i samarbejde med blandt andet banken Barclays, som via deres opstartsprogram Techstars har indskudt 120.000 dollar i bytte for 6 procents ejerskab via et konvertibelt gældsbrev. Det var aldrig gået i Danmark, mener Søren Nielsen.
“Investorer og business angels kræver meget højere ejerandel i Danmark. De vil for små beløb have rigtig meget kontrol med bestyrelsesposter og vetoret. Tager man så til udlandet med en sådan kontrakt, oplever man ofte, at investorerne siger nej tak på grund af de krav.”
Rejste penge i Danmark, men ikke nok
Det lykkedes teamet bag sparegrisen at rejse i alt knap 3 millioner kroner takket være Innovationsfonden og en dansk og en norsk business angel. Nu venter mulige ordrer på Ernit fra Barclays og to danske banker. Men alligevel forventer Søren Nielsen, at de tre opgiver Danmark og rejser til USA for at rejse yderligere penge:
“Lige nu er der 95 procents sandsynlighed for, at vi rejser til USA for at rejse penge og drive virksomheden videre. I Danmark er det typisk sådan, at man kan få 1 million kroner for 10 procent af virksomheden. I USA kan man få 1 million dollars for den samme ejerandel.”
Næsten samme historie fortæller en anden dansk fintechvirksomhed, Codesealer, som Tonny Rabjerg står i spidsen for. Her udvikler man it-sikkerhed til beskyttelse af kunder på internettet. Det er et produkt, som bankerne har brug for. Men det har været en barsk rejse. Codesealer med ejerne Vækstfonden og Seed Capital gik konkurs i slutningen af juni og er siden genopstået som nyt firma.
“Vores problem er, at det tager lang tid for os at bygge et produkt og komme på markedet. Mange af vores konkurrenter i andre lande får større beløb, så de kan overleve længere som startup. Jeg tror, at det kapitalmæssigt største problem i Danmark er at få nogen til at tage risikoen. Du skal have et produkt og fem kunder, før nogen tør lægge penge i det. I USA finansierer 1 succes 19 fiaskoer. Den attitude har vi ikke i Danmark. Vi skal tjene på alle 20,” forklarer Tonny Rabjerg.
Den digitale sparegris Ernit er et af de iværksætterfirmaer, som ventes at stikke af til USA for at blive en succes. Teamet bag fintechvirksomheden har svært ved at finde tilstrækkelig kapital i det danske business angel-miljø.
Bankerne erkender problemet
I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, som ellers er medinitiativtager til Copenhagen Fintech Hub, melder man hus forbi. Det er ikke en bankopgave at hjælpe iværksættere med egenkapital i den tidlige opstartsfase, forklarer økonomisk direktør Jakob Legård:
“Vi anerkender, at der er vanskeligheder med at få den risikovillige kapital op at stå, men det er ikke en bankopgave. Vi leverer driftskreditter. Nu skaber vi et miljø i Copenhagen Fintech Hub, hvor de, der har behov for risikovillig kapital, måske lettere kan mødes med dem, der har kapitalen.”
Jakob Legård peger på politikere som dem, der skal give en hjælpende hånd med at skabe en øget iværksætterkultur.
“Jeg tror, det er et spørgsmål om politisk fokus. Det er ikke så udbredt at være iværksætter herhjemme. Det gør, at det kan være lidt vanskeligere at få denne kapital her end i andre lande.”
Hos brancheorganisationen DVCA organiserer man venturekapital og kapitalfonde. Men her er direktør Jannick Nytoft ikke sikker på, at det er fair at kritisere de danske business angels.
“Der er mange danske business angels, og vi kan se, at investeringerne fra dem er stigende. Det er nok umuligt at undgå den slags kritik, for der vil altid være nogle iværksættere, som ikke får nogen investeringer. Så vil der være noget utilfredshed.”
Jannick Nytoft er dog åben for at lytte til kritikken fra de danske fintechiværksættere, der oplever de danske business angels som værende for svære at få en god aftale på plads med, og som derfor tager til USA med projekterne:
“Selvfølgelig skal man altid lytte. Men udfordringen med ejerandel i forhold til investering vil altid være der. Det er en generel problematik. Der vil altid være nogle, som kun vil afgive 10 procent og ikke 30 procent af selskabet. Det er nok også rigtigt, at man kan rejse flere penge i USA, for her er værdierne bare højere end i Europa. Omvendt er der også meget større omkostninger ved at etablere sig for eksempel i Silicon Valley.”
Nye rammevilkår skal til
I stedet peger Jannick Nytoft på dårlige danske rammevilkår. Det gælder for eksempel optioner og warrants, hvor man i Danmark bliver beskattet med det samme, når de tildeles, mens man i USA først bliver beskattet, når værdien realiseres.
Et andet problem er, at danskernes bugnende pensionsformuer er bundet op i store pensionsselskaber, og der er mange krav forbundet med at tage dem ud før tid for at investere i et iværksætterprojekt. Reglerne er for nylig blevet lempet, men det kræver stadig, at man har en større pensionsformue på for eksempel 2 millioner kroner, før det er attraktivt, og det har de færreste iværksættere nået at spare op, før de runder 40 år.
“Det er rigtigt, at en lettere tilgang til at tage pensionspengene ud før tid for at investere dem i eget iværksætterprojekt ville løse problemet. Men det kan kulturelt og politisk ikke lade sig gøre,” forklarer Jannick Nytoft.
