photo københavns rådhus

Leder

Velkommen til InsideBusiness #10

Der er prestige og mange millioner i honorarer i spil til de kapitalforvaltere, som kan lande opgaverne med at administrere offentlige formuer. Forestående slagsmål om forvaltningen af 8,3 milliarder kroner.

Det er alle landets største og skrappeste kapitalforvaltere med spillere som Danske Bank Asset Management, Nordea, Maj Invest, Nykredit og Alm. Brand Invest, der ventes at slås om at vinde opgaven med at forvalte Københavns Kommunes indeståender for mere 8 milliarder kroner.

Vi ser nærmere på, hvordan man vinder de store udbudsrunder, og hvordan markedet for etiske investeringer hastigt udvikler sig på det institutionelle område.

Dernæst handler det om store virksomheders strategiske frasalg, og hvorfor det griber om sig. Og vi kigger også nærmere på, hvordan Trumps toldmur kan ende med at blive en gevinst for flere store danske industriselskaber.

I denne uge har vi også set nærmere på den kommende børsnotering i en Danmarks mest udfordrede banker, Den Jyske Sparekasse, ligesom vi beskriver det forestående opgør om dankortets fremtid.

Fra M&A-verdenen forlader den danske topfigur Mads Hansen Montagu efter et kaotisk forløb. Vi fortæller historien, ligesom vi også beskriver, hvem der er statens førende it-konsulenthus.

Denne uges indsigtsfulde kommentar handler om ECB’s formandsskifte, der kan få stor betydning, skriver Danicas Jesper Langmack.

På kultursiderne har vi i denne uge en anmeldelse af forestillingen ’Stå fast’ på Det Kongelige Teater og af erhvervsbogen ’CBS og magten’.

Billedtekst: Der er prestige og et pænt årligt millionbeløb på spil for de kapitalforvaltere, som lander forvaltningen af Københavns Kommune indeståender til fremtidige investeringer.

Foto: © Vichaya Kiatying-angsulee | Dreamstime.com