En af de mest bizarre industrielle konflikter i nyeste tid nåede sin afslutning tirsdag, da Volkswagen-koncernen efter et 20 timers forhandlingsmaraton indgik forlig med to underleverandører. Parterne vil nu genoptage deres samarbejde.
Historien er ikke kun bizar, men også lærerig. Og den er ikke kun en moderne genopførelse af Davids kamp mod Goliat, nu med advokater og forretningsfolk i hovedrollerne, den er et eksempel på det komplicerede og gensidige afhængighedsforhold, som just in time-principper har bragt industrikoncerner og deres underleverandører i.
De to leverandører, Car Trim og ES Automobilguss (billedet), har nægtet at levere henholdsvis sædebetræk og støbte geardele. Og mens det meste af Tyskland forbløffet kiggede på, måtte den ene VW-fabrik efter den anden indskrænke eller helt indstille produktionen. I alt nåede Volkswagen at sende 28.000 ansatte helt eller delvist hjem som følge af leverandørstrejken.
Ingen af parterne har været ret meddelsomme, men det er alligevel lykkedes tyske medier at afdække lidt af, hvad der er sket. Ifølge disse er den virkelige historie, at Volkswagen, som har tabt milliarder på dieselskandalen, er i gang med at klemme sine underleverandører. Det ville de to underleverandører ikke finde sig i.
De to producenter har reelt samme moderselskab, den bosniske Prevent-koncern. Den var tilsyneladende ikke bange for at tage kvælertag på Europas største bilkoncern. For da Volkswagen opsagde aftalerne med de to virksomheder, så reagerede Prevent ved først at kræve 58 millioner euro i erstatning og siden at gå i leverandørstrejke, da Volkswagen ikke betalte.
Ifølge Automotive News Europe har Daimler en lignende strid med Prevent. Her har man imidlertid formået at undgå, at den eskalerede; den verserer stadig ved en domstol i Braunschweig.
Den kroatiske avis Telegram har gravet lidt i, hvem Nijaz Hastor er, og han viser sig ikke at være helt velegnet til rollen som David mod Goliat.
Hastor blev født nytårsdag 1951 i en landsby i nærheden af byen Gorazde, som i dag ligger i det serbiskkontrollerede område af Bosnien; han er økonomiuddannet, og i den kommunistiske tid arbejdede han på bilfabrikken Tvornica Automobila Sarajevo (TAS). Den var delvist ejet af Volkswagen og byggede først folkevognsbobler og senere Golf og Jetta.
I 1989 flyttede Hastor til Wolfsburg for at arbejde hos VW. Her voksede hans to sønner, Damir og Kenan, op, mens deres gamle land gik i opløsning. Efter at være blevet uddannet i USA har de overtaget ledelsen af Prevent, og de er ifølge Forbes tilsammen gode for et beløb, der svarer til 3 milliarder kroner. Deres og faderens forskellige koncerner omfatter en bank, et forsikringsselskab, et leasingfirma og adskillige fabrikker, som leverer til både bilindustrien og bådeværfter; koncernerne beskæftiger i alt 15.000 mennesker i 15 forskellige lande. Volkswagen valgte den forkerte at slås med.
Franske valgløfter til erhvervslivet
Nicolas Sarkozy vil være præsident igen, og han indleder sin valgkamp med en række løfter til erhvervslivet. Al fokus bør være på virksomhederne nu, for det er dem, der skaber beskæftigelse, siger Sarkozy, der var Frankrigs præsident fra 2007 til 2012, da han tabte valget til socialisten François Hollande.
Nu lover Sarkozy at lette arbejdsgiverafgifterne for ansatte med lave indkomster, gøre det lettere at fyre folk som følge af omstrukturering, begrænse antallet af lovbestemte tillidsfolk i virksomhederne, afskaffe den lovbestemte 35-timers arbejdsuge, sænke arbejdsløshedsunderstøttelsen efter 12 måneder og igen efter 18 måneder, forhøje mindste pensionsalder fra de nuværende 62 til 64 år, afskaffe formueskatten og nedlægge 300.000 offentlige job.
Det er i en fransk sammenhæng ikke så lidt at love på én gang. Laveste pensionsalder blev sidst forhøjet – fra 60 til 62 år – i 2010. Den lovbestemte arbejdstid blev senest ændret i 2000; da blev den sænket fra 39 til 35 timer ugentligt.
Svensk fission
Svenska Cellulosa Aktiebolaget (SCA), skal deles op i to selskaber. Koncernen, som er et af Sveriges største industriforetagender, udskiller sin ’hygiejnevirksomhed’ i et særskilt børsnoteret selskab.
”Efter en grundig analyse er vi kommet frem til, at en opdeling af SCA i to selskaber er den bedste måde at fortsætte med at skabe værdi for aktionærerne på, opnå kundetilknytning og yderligere udviklingsmuligheder,” sagde SCA’s koncernchef, Magnus Groth.
SCA består i dag af dels skovbrug, som står for 15 procent af omsætningen, og dels hygiejne – fremstilling af bleer, hygiejnebind, toiletpapir og lignende. Koncernen har 44.000 ansatte og en børsværdi på knap 200 milliarder svenske kroner, svarende til Novozymes og Lundbeck tilsammen. Den har været ganske stormomsust de senere år: I foråret fik den en større skattebøde i forbindelse med ’skatteplanlægning’, og sidste år måtte den daværende koncernchef gå af i vanære efter afsløringer af, at topledere i selskabet havde fløjet i privatjet for millioner på SCA’s regning.
