;

Sponsoreret artikel

3 metoder til investering i fast ejendom

Investering i fast ejendom kan gribes an på flere måder. Her får du 3 metoder til, hvordan du kan eksponere dig selv overfor det voksende ejendomsmarked.

I en tid, hvor de fleste aktivklasser kan være svære at blive kloge på, kan det synes attraktivt at ty til investering i fast ejendom. Ejendomsinvesteringer er kendt for over tide at generere et stabilt afkast, og selv om der kan være udsving i ejendomspriserne, anses ejendomsinvestering generelt for en sikker investering.

Hvis du overvejer at investere i fast ejendom, bør du læse med her – her får du nemlig 3 metoder til, hvordan du kan gribe ejendomsinvesteringer an.

Metode nr. 1: ”Gør det selv”

Den første metode går ud på, at du selv finder en ejendom, som du ønsker at investere i, og køber denne med henblik på udlejning. Metoden er selvfølgelig først og fremmest egnet til investorer, der har forstand på ejendomsmarkedet og ejendomme generelt. Allierer du dig med en byggesagkyndig, kan vedkommende hjælpe dig med at vurdere ejendommens tilstand, og risikoen for at lave en dårlig investering falder dermed betragteligt.

Samtidig kan der faktisk være gode investeringer gemt i ejendomme i dårlig stand. Det gælder blandt andet, hvis du selv har mod på at renovere ejendommen, eller hvis du kan finde en billig håndværker. Afhængigt af ejendommens nuværende stand kan det kræve hårdt arbejde at renovere ejendommen, men det er ofte en investering, der betaler sig hjem i det lange løb, når ellers du vælger en attraktiv ejendom.

Metode nr. 2: ”Invester med andre”

En af ulemperne ved at investere i ejendomme er, at det kræver en forholdsvis stor kapitalbinding. Det gælder ikke mindst, hvis du ønsker at sprede din risiko ud over flere ejendomme.

Det findes der imidlertid en smart løsning på. Ved hjælp af platforme som Brickshare kan du investere i ejendomsprojekter med andre investorer. I stedet for at være tvunget til at købe en hel ejendom, kan du i stedet nøjes med at købe en større eller mindre bid af et samlet ejendomsprojekt.

Det mindsker kapitalkravet for at komme i gang, og samtidig gør denne form for investering det lettere at sprede din risiko ud på flere ejendomsprojekter. Derudover slipper du også for de praktiske og administrative opgaver, der kan være i forbindelse med ejendomsinvestering – dem tager Brickshare sig af.

Metode nr. 3:  ”Invester i ejendomsinvestorer”

Tredje og sidste metode går ud på at investere i andre investorer, der er eksponeret mod ejendomsmarkedet. Det kan du gøre ved at finde noterede eller unoterede aktieselskaber, der gør sig i investering i ejendomme.

Denne løsning kan til forveksling minde om metode nr. 2. Der er dog den væsentlige forskel, at ved at investere i ejendomsselskaber ikke har samme mulighed for selv at vælge og vrage mellem de forskellige investeringsmuligheder. Når du investerer i et ejendomsselskab, håndteres dine indirekte ejendomsinvesteringer dermed af professionelle, og din kapital vil dermed blive allokeret på ejendomsmarkedet ifølge ejendomsselskabets strategi.

Hvilken metode skal du vælge?

Der er som udgangspunkt inden af de tre nævnte metoder, der grundlæggende er ”rigtige” eller ”forkerte”. Valget af metode afhænger helt og holdent af din situation. Hvor megen kapital ønsker du at investere? Ønsker du at være medbestemmende i udvælgelsen af ejendomme? Og har du forstand på at håndtere ejendomsinvesteringer selv?

Dette er blot nogle af de spørgsmål, du bør stille dig selv, inden du kaster dig over ejendomsmarkedet og vælger den metode, der passer bedst til dig.