;
Anders Dam. Dir. Jyske Bank. Jubilæumsinterview.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Redaktørens analyse

Mystiske sammenfald i bankernes negative renter

Toneangivende banker har indført nøjagtig samme negativesats for privatkunders indlån. Og det er mærkeligt, eftersom satsen næppe stemmer overens med bankernes interne renter. Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, kan have dummet sig med en uheldig formulering.

Der er grund til håndslag og thumbs up i landets banker. For det er længe siden, at man har haft held til at gennemføre en så lukrativ og samtidig upopulær prisstigning som de negative renter på privatkunders indlån. Men der er vel rigeligt med mystiske sammenfald i forhold til næsten ens prissætning på de negative indlån i forskellige banker samt en noget uheldig formulering fra brancheorganisationen Finans Danmark, som kan være på kant med konkurrenceloven.

For med Jyske Banks Anders Dam i front, der indledte med en rentesats på 0,75 pct. for private med indlån på over 750.000 kr., er en lang række større såvel som mindre banker fulgt med. Nordea sætter således fra 1. februar nøjagtig samme pris som Jyske Bank for privatkunder, Spar Nord har indført det, og det samme gælder Sydbank og Nykredit Bank som de seneste. Også Ringkjøbing Landbobank benytter sig af -0,75 pct.-satsen, men her skal man dog have over 2 mio. kr. for at blive ramt. Danske Banks udspil venter vi stadig på.

Men der er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved bankernes rentesats på -0,75 pct. Man skal nemlig ikke være ekspert i konkurrenceret eller sidde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for at kunne nå frem til, at en nøjagtig ens prissætning i en lang række større danske banker minder om koordineret adfærd, hvilket ikke er lovligt. Og det er da også mystisk, hvorfor så mange banker er nået frem til den samme negative rentesats. Bankerne må nemlig formodes at agere uafhængigt, og bankmændene har forskellige måder at placere deres likviditet på – man kan f.eks. låne den ud, investere den i obligationer, låne den ud til andre banker eller sætte dem i Nationalbanken til negativ rente.

En mistanke kunne være, at bankerne rent faktisk har aftalt indbyrdes, at den nye rentesats skal være på –0,75 pct. Det har vi ingen grund til at tro på InsideBusiness, men det er dog påfaldende, at lige præcis bankernes fælles brancheorganisation Finans Danmark den 27. november nåede frem til, at den negative indlånsmarginal for bankerne nu ligger på præcis -0,75 pct. i en større analyse, hvor man analyserer omkostningerne ved negative indlånsrenter i bankerne.

En tilfældighed? Sikkert. På InsideBusiness skal vi heller ikke give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gode råd til at indlede undersøgelser af brancheorganisationer, men blot påpege, at det ikke er det heldigste sammenfald, at Finans Danmark når frem til nøjagtig den samme rentesats, som en betydende del af danske banksektor har indført. Lige præcis brud på konkurrencereglerne i brancheorganisationer er et kæmpe område for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som gennem årene har udløst talrige konkurrencesager, næser og sågar bøder til lobbyisterne. Der er sågar lavet særlig en guide til brancheorganisationer, så de undgår at træde i spinaten og tale om ting, der er ulovlige ud fra et konkurrenceretligt aspekt.

Bankernes interne renter er vidt forskellige

Bankernes interne renter er nemlig ikke så simpelt et regnestykke, som det kan se ud til, hvis man læser Finans Danmarks rapport eller pressens dækning, der typisk henviser til Nationalbankens negative indskudsbevisrente på -0,75 pct. Bankerne er nemlig vidt forskellige.

Der kan være pengeinstitutter, der tager højere risiko og låner flere penge ud og derfor har en bedre intern rente end et mere defensivt pengeinstitut, som nødig tager store risici for at vinde en kunde.

Der kan også være banker, som har en dyr kapitalstruktur, høje kredittab eller blot har været dygtig nok til at optage sine ansvarlige lån på et godt tidspunkt. Alle disse faktorer har nemlig betydning for bankernes såkaldte interne rente, altså den rentesats, en bankrådgiver bruger til at beregne, hvor mange penge man kan tjene på at give en kunde f.eks. et nyt boliglån.

Andre banker som Spar Nord har benyttet Nationalbankens sænkning af indskudsbevisrenten i efteråret til -0,75 pct. til at begrunde deres negative renter. Men heller ikke denne begrundelse er helt fair, da en banks overskudslikviditet jo kan placeres mange andre steder end lige præcis Nationalbankens. Og skal det være helt fair for kunderne, vil det også være mere rimeligt, at alle bankkunder betaler til at finansiere bankens negative renter – og ikke kun den gruppe, der nu engang har mere end 750.000 kr. på kontoen.

Tilbage står altså, at en lang række toneangivende banker har hævet priserne til nøjagtig den samme prissætning for en lang række relativt velhavende kunder, og det er sket uden de store sværdslag indtil videre.

Man har ovenikøbet ladet sin egen brancheorganisation levere skytset og begrundelsen for prisstigningerne, selv om vi må formode, at enhver bank for sig er en virksomhed med individuelle forhold og egne interne renter, som burde danne grundlag for prissætningen snarere end satsen fra Finans Danmarks rapport på området.

 

LÆS MERE

Danske Banks leasingselskab taber nok en bilimportøraftale på gulvet

Ny stærk finansspiller tager form. Napper storkunde fra Danske Bank

Leasingbranchen risikerer hvidvask, fup og dårligere kreditvurderinger

Gyser for banker og leasingselskaber

Mærkværdig bil-alliance risikerer selvmål med bilafgifter

Hårdknude i bilforhandlinger. Her er de mulige løsninger

VW-chef advarer om problem med dansk billeasing 

Vi henter italiensk bilskønhed med mangler

Bilforsikring bliver teknologisk slagmark. Nu vil selskaberne holde øje med kørslen

Prisdumping, opgør, skilsmisse og store tab af markedsandele. Forsikringsbranchen ændrer sig hastigt  

Udlandet sværmer om danske forsikringsguldæg

Her er forsikringsselskaberne med de højeste og laveste omkostninger