appension2

Leder

Velkommen til InsideBusiness #44

Det er dyrt at blive gammel. Også selv om man har en formue stående i pensionsselskabet. Det er paradoksalt nok situationen, at PFA, Danica og Velliv hæver investeringsomkostningerne for mange kunder, når de pensioneres. Men der er et opgør imod den praksis i gang – og dømt rigtig dårlig stemning i branchen over den sag.

Det er dyrt at blive gammel. Også selv om man har en formue stående i pensionsselskabet. Det er paradoksalt nok situationen, at PFA, Danica og Velliv hæver investeringsomkostningerne for mange kunder, når de pensioneres. Men der er et opgør imod den praksis i gang – og dømt rigtig dårlig stemning i branchen over den sag.

Dernæst ser vi på et noget overset emne i dansk finanssektor, hvor udbyderne af de rasende populære kontantlån har kronede dage. Politikerne er skeptiske, men branchen spinder guld på, at flere og flere danskere ser stort på de tårnhøje omkostninger og låner som aldrig før.

Fra global chef i McKinsey til chef i egen private kapitalfond. Det karriereskift har Christian Riis-Hansen for nylig taget, og sammen med en tidligere chef for EQT i Danmark har han indtil videre opkøbt to virksomheder. Vi går tæt på en garvet konsulent, der nu skal bruge sin erfaring til at opsnappe salgsmodne selskaber.

Det handler også om nationalbankdirektør Lars Rohdes rolle i den aktuelle nedtur på boligmarkedet. Under hans ledelse som formand i Systemisk Risikoråd blev der presset nye låneregler ned over boligejerne, som rammer rigtig hårdt nu. I praksis forhindrer det mange danskere i at eje egen passende bolig. I stedet overtager udenlandske investorer for eksempel projektlejlighederne. Er det fair?

Vi har også en kommentar fra EY, hvor Claus Andersen ser nærmere på, hvorvidt danske virksomheder er gode nok til at beskytte deres data.

I denne uge har vi også skrevet om revisionsbranchen, der står ved en skillevej, hvor salg af konsulentydelser er i hastig fremgang, mens de klassiske revisionsopgaver stagnerer. Vi har også en artikel om, hvordan de mindre banker bliver nødt til at gentænke deres generationsskifter i ledelsen som følge af de nye og skrappe regler for erfaring i bankerne. Det handler også om et muligt salg af en del af Haldor Topsøe.

Vi skruer også op for kulturdækningen med en guide til gode teateroplevelser i København, ligesom Joachim Sperling anmelder en bog om mulighederne for at investere i det afrikanske kontinent.

 

God læselyst!