Spies

Inside story

Advokater og revisorer i slagsmål om ny sladrelov

Revisorbranchen raser over, at advokaterne ser ud til at blive fritaget i en ny lov, der vil tvinge skatterådgivere til at indberette klienternes aggressive skatteplaner til myndighederne. InsideBusiness går tæt på det betændte opgør.

Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem advokater og revisorer er nær nulpunktet. De internationale revisionshuse Deloitte, PwC, EY og KPMG har været på rov i advokatbranchen de sidste mange år, fordi omsætningen fra de klassiske revisionsydelser stagnerer.

Et efter et har revisionshusene erobret nichemarkeder, der traditionelt har tilhørt advokatbranchen. Et af de store slag mellem de to faggrupper står for tiden på markedet for skatterådgivning, hvor de store revisionshuse tilsammen har en milliardomsætning i dag.

Revisorerne har på dygtig vis formået at etablere sig som centrale spillere i markedet, når virksomheder, kapitalfonde og privatpersoner skal bruge råd om skatteplanlægning. Men nu ser advokatbranchen ud til at hjemtage et heldigt stik med en ny lov, som effektivt kan stikke i en kæp i hjulet for revisorernes ekspansionsplaner.

Den nye lov, som implementeres efter et EU-direktiv med tilnavnet DAC 6, vil give alle skatterådgivere indberetningspligt, når de rådgiver klienter om skatteplanlægning på tværs af landegrænser. Men i høringsudkastet lægger skatteminister Morten Bødskov (S) op til at fritage advokater fra indberetningspligten, og det har givet anledning til en rasende debat mellem de to rivaliserende faggrupper.

Revisorerne kritiserer fritagelsen af advokaterne for både at være konkurrenceforvridende og for at skabe et smuthul i lovgivningen, som i praksis undergraver selve formålet med loven.

”Hvis man virkelig vil aggressiv skatteplanlægning til livs, er man nødt til at have et regelsæt, som er fuldstændig tæt, og det vil det ikke være i de her tilfælde,” siger Charlotte Jepsen, der er administrerende direktør i revisorernes brancheforening, FSR.

”Man skaber et rum, hvor borgere og virksomheder kan få testet, om deres eventuelle tvivlsomme skattekonstruktioner er lovlige eller ej, og det går imod hensigten med loven,” siger hun.

Fortrolighed med klient bør være hellig

Advokaterne forsvarer sig med, at advokatuafhængigheden er en af grundpillerne i retssamfundet, og at fortroligheden mellem klient og advokat er tæt på hellig i en retsstat som den danske.

“I enhver retsstat er det vigtigt, at man har et sted, man kan gå hen for at få et godt råd. Hvis man for eksempel er i tvivl, om en given selskabskonstruktion er helt fint i kanten, så skal man altid kunne spørge sin advokat til råds og være helt sikker på, at det forbliver fortroligt. Alternativt risikerer man, at folk slet ikke søger rådgivning, eller at de søger råd hos nogen, måske i udlandet, der selv ikke er helt fine i kanten,” siger Paul Mollerup, der er administrerende direktør i brancheforeningen Danske Advokater.

Han mener desuden ikke, at det i praksis er muligt at gemme sig bag en advokat, som revisorerne ellers anfører, for de andre involverede mellemmænd samt klienterne selv har også pligt til at indberette de i øvrigt lovlige konstruktioner til myndighederne.

Fakta: DAC 6

Skandaler som Panama-papirerne og Paradis-papirerne viser, at skatterådgivere (revisorer, banker, advokater og finansielle rådgivere) spiller en stor rolle i at hjælpe store virksomheder og velhavere med at slippe billigere i skat i EU.

Et nyt lovforslag baseret på EU-direktivet DAC 6 om indberetningspligt for skatterådgivere pålægger disse mellemmænd at informere myndighederne, hvis de grænsekrydsende teknikker, de sælger, kan hjælpe klienten med at betale mindre skat.

I den danske lov er der dog lagt op til, at advokater fritages fra indberetningspligten på grund af deres særlige rolle i det danske retssamfund. Det vækker harme i revisorbranchen, der mener, at fritagelsen er konkurrenceforvridende, og at den modarbejder hensigten med loven.

Når loven er implementeret, vil en central EU-database blive opdateret hvert kvartal med detaljer om alle nye skatteordninger sammen med information om de mellemmænd og skatteydere, der er involveret.

Allerede fra juni 2018 har rådgiverne registreret, hvad og hvem de har hjulpet med aggressive skatteordninger. Informationer, der er blevet samlet, før lovgivningen er implementeret, skal indberettes sammen med aktuelle indberetninger, når loven træder i kraft.

Efter de nye regler vil også lovlig skatteplanlægning på tværs af grænser være indberetningspligtig, og hvis indberetningen ikke falder, senest 30 dage efter at virksomheden har modtaget råd, bliver mellemmanden mødt med strafsanktioner.

Politikere i vildrede

Det er en principiel debat, der handler om hensynet til advokaternes klientfortrolighed på den ene side og på den anden side samfundets ønske om at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning – en gordisk knude, som de to fløje forgæves har forsøgt at løse, siden EU-direktivet blev til i 2018.

Fronterne er trukket op, og på begge sider bliver der lobbyet kraftigt for at påvirke det endelige lovforslag. Advokaterne kræver total fritagelse, revisorerne vil have ens regler for alle, og i midten står politikerne i vildrede. Her er man udmærket godt klar over, at de to magtfulde brancheorganisationer har hænderne nede i et principielt og potentielt sprængfarligt politisk emne om konflikten mellem kontrol med skatteunddragelse på den ene side og borgernes retssikkerhed på den anden.

Politisk lyder det da heller ikke til, at skatteministeren endnu har fundet den endegyldige opbakning på Christianborg. De fleste politikere, som InsideBusiness har kontaktet, træder enten vande, eller også er de ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Rasmus Jarlov fra Konservative har ikke besluttet sig, oplyser han, og hos Alternativet mener skatteordfører Susanne Zimmer, at ”det lyder mærkeligt, at advokaterne bliver fritaget fra at orientere myndigheder,” hvorfor hun vil være opmærksom på forholdet, når lovforslaget skal behandles. I Dansk Folkeparti anerkender skatteordfører Dennis Flydtkjær problemet, men oplyser, at heller ikke han har besluttet sig endnu.

”Jeg synes, at man skal have fokus på både revisorer og advokater, da begge kan bruges i sager med aggressiv skatteplanlægning. Jeg mener derfor som udgangspunkt også, at det skal gælde advokater. Der skal dog findes en model, så der også kan tages hensyn til en advokats tavshedspligt,” siger Dennis Flydtkjær og fortsætter:

”Det er noget, jeg er nødt til at gå mere ind i under udvalgsbehandlingen af lovforslaget i Folketinget, inden jeg tager endelig stilling.”

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, er en af dem, der er gået ind i lovforslaget. Selv om Enhedslisten normalt ikke er kendt for at holde sig tilbage fra at slå hårdt ned på potentiel skatteunddragelse, når muligheden byder sig, mener Rune Lund også, at det er et svært dilemma.

”Den er ikke nem. Det er jo afgørende i retssamfund, at man kan have et fortroligt forhold med sin advokat. Men i lige så høj grad går vi op i, at man har nogle skatteregler, som er en reel garanti imod, at skattekronerne ender på en palmeø i et skattelyland i stedet for i statskassen,” siger Rune Lund og oplyser, at Enhedslisten også er uafklaret i spørgsmålet.

Han mener, at der først og fremmest er brug for mere information. Han vil blandt andet gerne have undersøgt, om det i praksis er muligt at fange problemerne i andre dele af rådgiverkæden, hvis man undtager indberetningspligt for advokaterne.

Skatteministeriet oplyser, at ministeren ikke har mulighed for at kommentere lovforslaget, før det fremsættes i Folketinget.

Uenighed om præmisserne

Debatten mellem de to uenige parter er nået til et punkt, hvor de er uenige om selve præmissen for lovforslaget. For mens FSR mener, at den primære hensigt med loven er at skabe transparens om aggressive skattekonstruktioner, så er Danske Advokaters tolkning, at formålet med EU-direktivet er at give myndighederne de værktøjer, de har brug for, for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning.

Det lyder som en negligerbar gradsforskel, men Danske Advokaters fortolkning åbner for, at de fritages for at indberette blandt andet klienternes identitet, mens revisorernes fortolkning lægger op til ens indberetningspligt for alle.

Paul Mollerup fra Danske Advokater er villig til at strække sig så langt som til at sige, at man godt kan acceptere en model, hvor advokaterne orienterer myndighederne om, hvilken type skattekonstruktioner de laver for klienterne, uden dog at oplyse klientens identitet. Forbilledet er den svenske model, som er baseret på en stor svensk rapport. Den model ville ifølge Danske Advokater give myndighederne bedre mulighed for at bekæmpe problemet med aggressiv skatteplanlægning generelt, uden at advokaterne behøvede at gå på kompromis med fortroligheden med klienten.

”I Sverige arbejder man på en model, hvor advokater skal rapportere om de skattemæssige konstruktioner uden dog at oplyse klientens identitet. Vi ville være helt OK med den svenske model,” siger Paul Mollerup, der også erkender, at han har set den politiske skrift på væggen.

”Jeg anerkender fuldstændig, at det er en udfordring for politikerne, og jeg har også indset, at den endelige lovgivning nok ikke lander, præcis som det var formuleret i høringsudkastet. Men hensynet til advokat-klient-fortroligheden nævnes både af EU-kommissionen og i høringsudkastet, så jeg er overbevist om, at retsstatsprincipperne også vil være gældende i den nye lovgivning, selv hvis advokaterne ikke undtages fuldstændigt. For os er det blot vigtigt, at man særskilt og meget skarpt og præcist definerer advokaternes oplysningspligt,” siger han.

Han understreger desuden, at sondringen mellem henholdsvis revisorens og advokatens rolle som rådgiver er vigtig, og det er et andet centralt debatpunkt mellem de to brancher. For mens revisorerne mener, at man tager en anden kasket på, når man arbejder som skatterådgiver, mener advokaterne, at de, uanset hvad de foretager sig, altid først og fremmest er advokater.

“At revisorer har kastet sig over skatterådgivning og er blevet klientens mand på det, er en ny rolle i forhold til rollen som samfundets tillidsrepræsentant. Men det er ikke nyt, at advokater har ydet rådgivning, lige så længe som der har eksisteret advokater. Derfor er advokatbranchen også underlagt en række helt specifikke krav, som kun gælder for advokater, og derfor er konkurrencediskussionen misvisende,” siger han med henvisning til retsplejeloven og de advokatetiske regler.

Revisorerne erkender da også, at advokater udfylder en vigtig rolle i den danske retsstat, men de bør ikke kunne gemme sig bag deres advokattitler, når de agerer almindelig rådgiver for klienterne, lyder det fra revisorbranchen. For uanset om man som klient banker på hos en advokat, en revisor eller en bankrådgiver og beder om rådgivning om for eksempel etablering i udlandet, så er ydelsen i princippet præcis den samme, når det drejer sig om skatterådgivning. Derfor bør det også være de samme regler, der gælder for alle, mener Charlotte Jepsen.

”Vi anerkender fuldt ud, at borgere og virksomheder selvfølgelig har ret til et fortroligt forhold med deres advokat, når de er part i en retssag eller er retslig tvist. Men når det drejer sig om klassisk skatterådgivning, f.eks. grænseoverskridende skattekonstruktioner eller rådgivning om transfer pricing, som ligger ud over den traditionelle advokatgerning, så bør vilkårene være de samme for alle,”

Svensk model splitter branchen

Internt i advokatbranchen er der dog tilsyneladende også uenighed om, hvor vidt advokaternes indberetningsfritagelse skal række på baggrund af Danske Advokaters tolkning.

I advokaternes lovfæstede organisation, Advokatsamfundet, er fortroligheden og uafhængigheden det altoverskyggende udgangspunkt. Selv om den svenske model er bedre end fuld indberetningspligt, er generelle undtagelser til den totale fritagelse for indberetningspligt ikke noget, der i øjeblikket er på bordet.

”Advokater indtager en helt særlig stilling i retssamfundet, nemlig at man som borger eller virksomhed har mulighed for at gå til en advokat og drøfte sin sag, uden at skulle være bekymret for, om advokaten varetager andre interesser eller eventuelt fungerer som myndighed. Det er et grundprincip i en retsstat, og vi føler, at kommissionen rigtig fint har lagt op til, at nationalstaterne kan efterleve det,” siger generalsekretær i Advokatsamfundet Andrew Hjuler Crichton.

Han er heller ikke enig i, at en fritagelse for advokaterne vil blive brugt som et smuthul for personer og virksomheder med dubiøse hensigter, hvilket revisorerne ellers mener.

”Vi har en retsstat og et princip om, at man skal kunne søge juridisk rådgivning hos nogen, der kun varetager klientens interesser. Så har man et ønske fra skattemyndighederne om at få nogle mønstre indberettet, men at gå derfra og så til at sige, at der vil ske en migrering af aktiviteter fra andre rådgivere over til advokaterne, fordi de ikke har oplysningspligt, det har jeg svært ved at se. Det har jeg ikke set nogen dokumentationen for, at der skulle være,” siger han og fortsætter:

”Tværtimod. For advokater er underlagt et langt stærkere regelsæt for deres rådgivning end eksempelvis revisorer. Regler, som pålægger advokater en række pligter, og som der i øvrigt føres tilsyn med.”

I FSR ryster man på hovedet ad advokatbranchens insisteren på at blive fritaget for at gøre skatterådgivningen mere transparent. Emnet er politisk betændt, og stædigheden risikerer at skade advokatbranchens omdømme, mener Charlotte Jepsen.

”Jeg er overrasket over, at de står så fast på en generel undtagelse for advokatbranchen. Der er en ganske betydelig omdømmerisiko forbundet med skatterådgivning, og ved at fastholde, at man skal undtages fra et regelsæt, der har til formål at skabe transparens om aggressive skattekonstruktioner, risikerer man, at det bliver opfattet forkert af det omgivende samfund,” siger hun.

Hun er også klar til at give sig en smule for at komme advokaternes tavshedspligt i møde, oplyser hun. I modsætning til Danske Advokaters kompromisforslag skal det dog være med omvendt fortegn, så fritagelse er undtagelsen frem for reglen.

”For at tilgodese advokaternes tavshedspligt, når de repræsenterer en klient, mener vi, at det er vigtigt, at man i loven får beskrevet de situationer, hvor advokaters tavshedspligt er velbegrundet og skal beskyttes. Det er vores tilgang til det,” siger hun.

LÆS OGSÅ

Nu skal din revisor sladre om smarte skatteplaner

Regioner køber konsulentydelser i blinde

Vi går tæt på konsulentbranchens vækstkonge

Styrelse langer ud efter konsulenthuse efter udbudsrod

Stort konsulenthus får grønt lys til opkøb

Deloitte taber kæmpe aftale med staten

Udbydere henter profiler hos konkurrenten

Rivegilde i konsulentbranchen efter udbud