jesper nielsen danske bank

Redaktørens analyse

Af med hovedet-strategi efterlader Danske Bank i ledelseskrise

Den nye bestyrelsesformand i Danske Bank, Karsten Dybvad, har sat sig for at rydde op i Danske Bank. De brogede profiler skal ud, og ledelsen skal være renere end ren. Men de mange rullende hoveder har også en pris, for direktionens og bestyrelsens eget kendskab til banken er nu kritisk lavt.

Det siger sig selv, at nogen måtte betale med jobbet for den måske største hvidvasksag i Europas historie. Men at størstedelen af bestyrelsen og direktionen i Danske Bank ville være skiftet ud blot to år efter, havde nok ikke engang bankens hovedaktionær, A.P. Møller Holding, turdet bede om.

Opdateret den 5. september kl. 09:00, hvor yderligere tre direktionsmedlemmer forlader Danske Bank. 

For sagen om de mistænkelige transaktioner har dermed ikke kun kostet på bankens bundlinje og renommé, men også på ledelsens evne til at navigere i den stadig mere komplekse finanssektor fremadrettet. Vigtig viden er forsvundet, få forstår kulturen, og direktionen ser i dag ud til at være næsten lige så forudsætningsløs som bestyrelsen.

Selv om det i både fodbold og finanssektoren plejer at være godt med nyt blod på holdet, er det nemlig sjældent sundt at udskifte det hele på én gang. Og i Danske Bank kan man ikke længere tale om enkelte strategiske udskiftninger i topledelsen, men om en systematisk udrensning – og udvandring af folk med kendskab til banken gennem de sidste to år.

Det startede med forhenværende direktionsmedlem Lars Mørch, bankens tidligere erhvervskundedirektør, som sagde op i 2017 med henvisning til hvidvasksagen i Estland efter knap 20 års ansættelse i Danske Bank, heraf de seks år i direktionen.

I månederne efter fulgte flere direktions- og bestyrelsesmedlemmer, blandt andre Thomas Borgen, der blev fritstillet efter mere end 5 år som topchef, og Ole Andersen, der trak sig som bestyrelsesformand efter knap 9 år på posten i Danske Bank.

Siden kostede den nye gebyrsag også tidligere topchef Jesper Nielsen jobbet, hvormed banken mistede endnu en videnstung profil, og senest har yderligere tre direktionsmedlemmer forladt banken.

Opdateret torsdag, hvor det blev offentliggjort i en børsmeddelelse, at Jim Ditmore, Frederik Gjessing Vinten og Christian Baltzer alle forlader deres stillinger i Danske Banks direktion. Ind imellem de højtprofilerede afskedigelser og opsigelser har en række andre bestyrelsesmedlemmer og ledere forladt den kriseramte bank.

Sagen kort

Siden hvidvasksagen har en række fremtrædende medlemmer af Danske Banks direktion og bestyrelse forladt banken. Folk, som har været indblandet i hvidvasksagen, er ude, folk der har været tæt på sagen, er ude, og folk, der ikke har lyst til at blive blandet ind i den betændte affære, har forladt banken.

Opdateret torsdag, hvor Danske Bank har meddelt, at yderligere tre direktionsmedlemmer, heraf to med flere års anciennitet, forlader banken. 

Men de mange fyringer og opsigelser koster for topledelsens egen forståelse af banken. Ancienniteten i bestyrelsen og direktionen er styrtdykket siden den første hvidvaskrelaterede afgang i 2017, og i dag har de gennemsnitlige medlemmer af både direktionen og bestyrelsen kun omkring 2 års erfaring i bankens topledelse.

Den manglende anciennitet er uhensigtsmæssig og bekymrende, med tanke på, at den nye hollandske topchef selv, Chris Vogelzang, kun har 3 måneders ansættelse bag sig i Danmarks nok mest komplekse virksomhed.

Stækket ledelse efter udrensning

Nyt blod er selvfølgelig godt, og det er netop det, som aktionærerne har efterspurgt i kølvandet på de spektakulære skandalesager. Men for Danske Bank har det udviklet sig til et mere alvorligt problem end tabet af den viden, enkelte nøglepersoner har taget med sig ud af banken. Det ligner en regulær anciennitetskrise i Danske Bank.

De fleste direktions- og bestyrelsesmedlemmer med mere end 2 års anciennitet i banken er således væk i dag, og derfor drives den i praksis af folk, som ikke har et indgående kendskab til landets mest komplekse bank og i flere tilfælde heller ikke har dyb indsigt i den mest regulerede sektor, finanssektoren.

Inden banken torsdag sagde farvel til yderligere tre direktionsmedlemmer, havde direktionen i gennemsnit kun 30 måneders anciennitet i Danske Bank, og halvdelen af dem havde en anden arbejdsgiver, før hvidvasksagen begyndte at rulle i august 2017.

Jacob Aarup-Andersen, der blev afvist Finanstilsynet til jobbet som administrerende direktør i Danske Bank, ligner efterhånden en erfaren kandidat internt i banken, idet han i dag kun overgåes af Glenn Söderholm, der er chef for Banking Nordic, og som med 22 års ansættelse i Danske Bank, heraf 5 i direktionen, nok er den person i direktionen, der kender banken bedst. Jim Ditmoore har været i direktionen siden 2014, men banken meddelte torsdag, at også han nu forlader banken. Jacob Aarup-Andersen startede i koncernen i 2012 og trådte ind i direktionen som CFO i 2016.

Bekymrende for aktionærerne er den manglende anciennitet noget, der går igen i bestyrelsen, blot i endnu mere ekstrem grad. Her er 6 af de 8 aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer skiftet ud inden for de seneste 2 år, og i gennemsnit har bestyrelsen blot 22 måneders anciennitet. Havde det ikke været for bestyrelsesmedlem Carol Sergeants 6,5 år i bestyrelsen, ville gennemsnitsancienniteten være blot 14 måneder. Det må siges at være meget lidt for den flok, der skal se direktionen efter i kortene og repræsentere bankens ejere i forhold til direktionen.

Anciennitetskrisen omfatter ikke mindst formanden Karsten Dybvad selv, der i dag kun har 10 måneders erfaring i Danske Bank og tilmed kommer fra en stilling som administrerende direktør i Dansk Industri, hvor man end ikke lærer noget om bankdrift.

Også længere nede i hierarkiet har udskiftningen været kolossal: Tonny Thierry Andersen, Marlene Nørgaard Carolus, Lars Ellehave-Andersen og Anders Meinert Jørgensen, der ellers var udset til at være ny topchef i Danica er stoppet for bare at nævne nogle stykker.

Anciennitetskrise i direktionen

Chris Vogelzang, administrerende direktør
Erfaring i Danske Banks direktion: 3 måneder

Jacob Aarup Andersen, chef for Wealth Management
Erfaring i Danske Banks direktion: 45 måneder

Christian Baltzer, CFO
Erfaring i Danske Banks direktion: 11 måneder

Jim Ditmore, chef for Group Services & Group IT (COO)
Erfaring i Danske Banks direktion: 65 måneder

Carsten Rasch Egeriis, chef for Group Risk Management
Erfaring i Danske Banks direktion: 25 måneder

Jakob Groot, chef for Corporates & Institutions
erfaring i Danske Bank: 16 måneder.

Glenn Söderholm, chef for Banking Nordic og midlertidig chef for Banking Denmark
Erfaring i Danske Banks direktion: 71 måneder

Frederik Gjessing Vinten, chef for Group Development
Erfaring i Danske Banks direktion: 16 måneder

Philippe Vollot, chief compliance officer
Erfaring i Danske Banks direktion: 11 måneder

Anciennitetskrise i bestyrelsen

Karsten Dybvad, bestyrelsesformand
Erfaring i Danske Bank: 10 måneder

Jan Thorsgaard Nielsen
Erfaring i Danske Bank: 10 måneder

Carol Sergeant
Erfaring i Danske Bank: 6,5 år

Lars-Erik Brenøe, bestyrelsesmedlem
Erfaring i Danske Bank 3,5 år

Bente Avnung Landsnes, bestyrelsesmedlem
Erfaring i Danske Bank: 6 måneder

Jens Due Olsen, bestyrelsesmedlem
Erfaring i Danske Bank: 18 måneder

Christian Sagild, bestyrelsesmedlem
Erfaring i Danske Bank: 6 måneder

Gerrit Zalm, bestyrelsesmedlem
Erfaring i Danske Bank: 6 måneder

Ren sti koster erfaring

Ledelsens manglende kendskab til banken er mildest talt uhensigtsmæssig, for det tager tid at sætte sig ind i en virksomhed.

En tommelfingerregel er, at det tager 6 til 12 måneder for ledelsen i en almindelig virksomhed virkelig at forstå virksomheden og processerne, og det tal kan så ganges op, når det gælder landets største bank og nok mest komplekse virksomhed.

Bankes nye topchef, Chris Vogelzang, er med sine 3 måneders anciennitet i direktionen den med mest magt og mindst indsigt i Danske Banks maskinrum, og de seneste udmeldinger fra banken tyder på, at der stadig kommer til at gå nogle måneder, før han er helt inde i stoffet. Det behøver selvfølgelig ikke i sig selv være et problem. Der opstår altid et kendskabsvakuum, når topchefen skiftes ud med en ny udefra. Men i Danske Bank er det bekymrende, fordi mange af de direktionsmedlemmer, han er mest afhængig af i den daglige drift, kun har få måneders forspring. Hvem kan rådgive direktøren? Hvem samler trådene? Hvem forstår kulturen?

Uanset hvad man måtte mene om Thomas Borgens og Ole Andersens håndtering af problemerne i bankens filial i Estland, så havde de to topprofiler uomtvisteligt erfaring med og dyb indsigt i Danske Bank. De to var selvfølgelig nødt til at gå, men at den erfarne profil Jesper Nielsen få måneder senere skulle samme vej, var der nok få investorer, der havde forudset.

Jesper Nielsen blev fyret med den begrundelse, at han var øverste ansvarlige for området banking Danmark i 2017, mens det udskældte produkt Flexinvest Fri blev udviklet, selv om det egentlig blev udviklet i afdelingen Wealth Management i 2017, hvor Tonny Thierry Andersen på det tidspunkt var direktør.

Før i tiden kunne man nok have nøjedes med at degradere ham og give ham en næse, men det er nye tider i Danske Bank, og nu skal der statueres eksempler. Problemet er bare, at de mange eksempler har efterladt Danske Bank med en ledelse, som ikke kender den bank, de driver.

LÆS OGSÅ

Vogelzang trækker tunge konsulenter ind til spareøvelse, hvor meget tør Danske Bank skære?

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?

Se anbefalingerne der skal øge konkurrencen om firmapensioner

Se anbefalingerne om øget konkurrence indenfor arbejdsmarkedspensioner

Kommercielle pensionsselskaber får hård medfart – Arbejdsmarkedspensioner slipper billigere