;
atpweb

Inside story

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge

Pensionsgigantens modeller er sådan, at de tilgodeser de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter ATP-formand Torben M. Andersen. At opdele pensionsopsparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Der er god grund til at kritisere pensionsgiganten ATP for at være en dårlig opsparingsform for svage erhvervsgrupper med lave uddannelser og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, som 3F, Dansk Metal og Forsikring & Pension fremførte i InsideBusiness fredag.

Det er således ikke urimeligt at kalde ATP’s strukturer for en omvendt Robin Hood, der tager fra de dårligst stillede og giver til mere velstående, hvis vi indlægger som forudsætning, at personer som bygningsarbejdere, rengøringsassistenter og førtidspensionister lever kortere end mere veluddannede erhvervsgrupper.

ATP’s bestyrelsesformand, Torben M. Andersen, erkender nemlig, at det er en indbygget problemstilling for pensionsgiganten:

”Det er jo grundvilkår for livrenteprodukter, at de, der lever længe, får overført penge fra dem, der ikke lever så længe. Hvem der får mest ud af deres ATP-opsparing, handler ikke kun om, hvilken erhvervsgruppe man tilhører, men også om køn, hvor kvinder lever længst, ligesom det også rammer geografisk,” forklarer Torben M. Andersen.

Sagen kort

Er ATP sat i verden for at hjælpe de svage lønmodtagergrupper uden anden pensionsopsparing, de såkaldte restgrupper? Pensionsgiganten mener selv, at det er en af dets vigtigste opgaver.

Men de facto gør ATP det modsatte, idet gigantens udbetalingsmodeller betyder, at de, der lever længst, får mest ud i den anden ende.

Sådan lyder kritikken fra nogle af de tungeste organisationer med betydning for pensionsbranchen. Flere aktuarer bekræfter kritikken, som ATP nu svarer på.

Kritikken af ATP er kommet i forbindelse med lovforslag L143, der blev indført med finansloven for 2019, og som indebærer, at der indføres en ny særlig opsparing for overførselsmodtagere, herunder folk på dagpenge, på op til 3,3 procent.

På den baggrund bekræfter ATP-formanden, at det er en teoretisk mulighed at knytte ATP’s medlemmer op i forskellige risikogrupper med en levetid, der stemmer bedre overens med virkeligheden, hvis man f.eks. er mandlig langturschauffør, som næppe lever så længe som en kvindelig sygeplejerske. Men der er man ikke nu i ATP.

”Det er besnærende at dele opsparerne op i forskellige risikoklasser, men det er også problematisk i praksis. Jeg må også sige, at det rejser mange vanskelige spørgsmål, f.eks. at kvinder lever længere end mænd, og den vej er der jo ingen, der har lyst til at gå nedad.”

ATP er styret af lov om ATP, der i sidste ende er underlagt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)’s jurisdiktion – og det kan meget vel blive nødvendigt med en lovændring, hvis ATP skal indføre risikogrupper i stedet for det nuværende system, der i praksis dækker alle danskere.

”Loven siger, at vi skal levere et ensartet livrenteprodukt. Om vi kan ændre det og lave risikogrupper i stedet, er ikke noget, vi arbejder på. Man skal huske, at det jo også er en fordel med maksimal risikospredning i ATP. Man ved jo eksempelvis ikke, hvem der bliver førtidspensionister, når de er 18 år, og med ATP’s store medlemsskare og ensartede produkt betyder det, at vi har lavere omkostninger – og det kommer alle til gode, fordi der så er flere penge til pension.”

Ændring af ATP-garantier diskuteres

Det andet store kritikpunkt af ATP vedrører pensionsgigantens garantisystem, som betyder, at der skal stilles store reserver til side for at kunne opretholde et ensartet afkast til pensionisterne i årtier frem i tid. Andre steder i pensionsbranchen har man afskaffet et sådant system, fordi man så får mulighed for at investere formuen i aktiver, der giver et højere afkast. Herunder ligger, at ATP kun har mulighed for at investere 20 pct. af medlemmernes penge i aktiver som aktier og ejendomme, mens de 80 pct. skal placeres i lavtforrentede aktiver, der bruges til at afdække risikoen.

”Det er rigtigt, at man som udgangspunkt siger, at 80 pct. går til at afdække garantier.”

Også garantitemaet er et, som man ifølge Torben M. Andersen har fokus på i ATP. Her kan det være en overvejelse at korrigere retningen for pensionskæmpen:

”Der er en værdi i at give garantier, når man er en spiller som ATP, og det er jo heller ikke de svageste grupper, der skal løbe de største risici. De har brug for sikkerhed for, at de får deres penge. Omvendt er der jo også en sammenhæng mellem risiko og afkast. Og lige nu giver lavrentemiljøet nogle særlige udfordringer. Derfor diskuterer vi det tema løbende i ATP.”

Torben M. Andersen tilføjer, at man muligvis godt ville kunne lave om i ATP’s garantimodel, også uden at der skal en lovændring til.

Om de mere konkrete politiske forhandlinger om muligheden for at gennemføre tvangsopsparing af pensionsmidler fra f.eks. førtidspensionister henviser Torben M. Andersen til, at det er et politisk spørgsmål, ligesom det også er et politisk spørgsmål, om ATP skal til at kunne gennemføre pensionsrådgivning, hvilket vil være en nødvendighed, hvis ATP skal lave alderspensioner, der ikke modregnes i folkepensionen.

Aktuar: Risikogrupper vil sikre bedre pensionssystem

Men ifølge direktør med speciale i udbetalingsmodeller i pensionsbranchen i Linnemann Actuarial Consulting og bl.a. tidligere matematisk direktør i PenSam og chefaktuar i Finanstilsynet Per Linnemann burde ATP kunne håndtere at opdele de forsikrede i risikogrupper, der bedre afspejler befolkningsgruppernes levetid. PenSam indførte allerede i 1990 forskellige bonusgrupper i samme selskab, tilføjer han.

På den måde kan langturschaufføren f.eks. få mere ud af indbetalingerne til ATP.

”Ja, det kræver da nogle omlægninger, men det handler i sidste ende om, at man får et bedre pensionssystem med nogle mere homogene grupper rent levetidsmæssigt. Men det løser ikke problemet med, at det er problematisk at give garantier så mange år frem i tiden.”

Også cheføkonom Morten Bruun Petersen fra Forbrugerrådet – Tænk mener, at ATP bør overveje at indføre risikogrupper

”Det kunne være en idé, så der bliver taget højde for det i pensionsudbetalingerne for dem, der lever længe, så de, der ikke lever så længe, alt andet lige kan få en højere udbetaling.”

Det samme gælder kontanthjælpsmodtageres pensionsopsparing, som er på bordet nu, for her bliver pengene trukket fra en i forvejen udsat gruppe. Hvis de ydermere får relativt mindre ud af opsparingen end andre i ATP, så er det med til at sætte den gruppe i en endnu sværere situation, konstaterer Morten Bruun Petersen.

 

LÆS OGSÅ

Skarp kritik af ATP: Tager fra svage og giver til velstående

Nu går headhunterjagt på ATP’s topchef. Se mulige kandidater

Ny rapport bliver en gyser for store dele af pensionsbranchen

Pensionschefer i opgør om at pelse pensionister

Gamechanger på firmapensionsmarkedet splitter branchen

Her er de bedste pensionskasser i det blodrøde marked

Forsikring & Pension er præget af interne slagsmål. Kan det blive ved? 

PFA-topchef efterlyser ny stor pensionsreform

Pensionskasser dumper på dårlige dækninger

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid