;
atp bo

Pension

ATP varmer op til oprydning i udskældte garantier

I år bliver ATP klar med en plan, der kan gøre op med en del af udfordringerne med negativt afkast, som danskerne allerede nu står overfor på en del af deres opsparing hos ATP. Eksperter opfordrer til livtag med forældet system, mens topchef Bo Foged frygter, at aktienedtur rammer på et dårligt tidspunkt.

Tiden er ved at rinde ud for ATP’s garantimodel, idet nye indbetalinger nu rammes af negative renter, og det er kun 20 procent af kundernes formue, som kan bruges til at investere offensivt for. Det er en kæmpe nød at knække for ATP-topchef Bo Foged, der står i et vanskeligt dilemma. På den ene side frygter han nemlig for en massiv aktienedtur, og på den anden side ser pensionskæmpen ind i at skulle give kunderne et negativt afkast på den sidst indbetalte krone, så langt øjet rækker.

De seneste par år har ATP internt drøftet muligheden for lave en omlægning, men ved fremlæggelsen af regnskabet for 2019 torsdag var ATP-topchefen endnu ikke klar til at fortælle om den nye model, som ventes klar i løbet af de kommende måneder. Bo Foged erkender dog, at overvejelserne går på, om man kan lave et system, der fastholder fordelene ved garantierne, men samtidig gør det muligt at investere mere frit.

”Vi ser på, hvordan vi kan lave et system, hvor vi kan investere mere frit med porteføljen og gøre modellen mere dynamisk. Vi ser på alle de kombinationsmuligheder, der er. Givet vores rolle i den nederste del af pensionspyramiden, kommer vi med en melding om, hvilken af modellerne og kombinationsmulighederne, der passer os bedst. Der er ikke draget nogle konklusioner endnu, det skal jeg vende med bestyrelsen.”

Sagen kort

Nye indbetalinger i ATP belastes nu af negative renter, så langt øjet rækker. Det er både uholdbart for de ’nye’ penge og for de ’gamle penge’, hvis garantier skal betale for de nye.

ATP-direktør Bo Foged sidder med andre ord med et svært dilemma. Officielt lyder meldingen fra ATP, at bestyrelsen fortsætter arbejdet i 2020 med at gentænke ATP, hvor det også er forhåbningen, at nogle konklusioner i den forbindelse kan deles med offentligheden.

ATP’s årsregnskab for 2019 illustrerer på flere måder, hvorfor det efterhånden haster med at få ryddet op i pensionsgigantens måde at gøre tingene på. Koncernens afdækningsportefølje på 760 milliarder kroner gav nemlig et negativt afkast på 4 milliarder kroner, mens investeringsporteføljen på 355 milliarder kroner, hvoraf de 214 milliarder kroner er lånt af afdækningsporteføljen, gav et afkast på 41 milliarder kroner.

Disse svært gennemskuelige tal viser kort fortalt, at ATP tager ekstremt høj risiko på en mindre del af porteføljen, mens en større del er bundet til obligationer, hvoraf de ældre investeringer måske nok giver et rimeligt afkast, mens de seneste obligationsopkøb giver et negativt afkast.

”Det er rigtigt, at investering i obligationer ikke er så godt, som det har været. Men skal vi så sælge alle obligationerne og købe aktier for dem?  Vi er jo 12-13 år inde i et bullmarked, hvor aktierne er kørt rigtig meget op, og de er dyre, og de fleste danskere har jo masser af aktierisiko i private pensioner. Skal man i grundpensionen begynde tage samme risiko? Ja, afkastene er ikke så attraktive, men til gengæld er sikkerheden stor. Det er det modsatte, når du ser på aktierne.”

Kombinationen er ekstra spændende i år, hvor det er svært at spå, om renten forbliver på det nuværende niveau, får yderligere et nøk ned, eller om vi kommer til at se renten stige. Uanset hvad, risikerer ATP at blive hårdt ramt, hvis renterne stiger, samtidig med at aktierne falder.

”Jo, det er uomtvisteligt, at det scenario kan opstå. Sådan vil det være med enhver forretningsmodel – der vil altid være nogle styrker og svagheder. Derfor bliver vi nødt til at tænke det ind i den samlede model, hvor vi er noget andet end et almindeligt pensionsselskab. Men taler du om et stagflationsscenario, så er det da en stor risiko for ATP med både stigende renter og faldende aktier. Så ser det ikke kønt ud, men det gør det nok heller ikke for din øvrige pension.”

Bankernes rente er også lav

Alligevel er Bo Foged kritisk over for tanken om at flytte pengene ud af obligationsområdet.

”Vi er jo i gang med at kigge på forretningsmodellen, så jeg kan ikke sige noget om konklusionerne endnu. Men dilemmaet er, at begynder vi at sælge ud af obligationerne, så skal vi placere dem i noget alternativt. Skal du sætte dem i banken til -0,75 procent? Det er endnu værre end obligationerne. Og begynder bankerne at tage markedspris, så kommer de måske ned på -1,5 procent, eller skal vi placere dem i aktier? Og hvad så, hvis vi 12 år inde i bullmarkedet får et kæmpe crash i aktiemarkedet, som jo har tendens til at falde mere end obligationer, når renterne stiger?”

Bo Foged vil endda ikke afvise, at selv en negativ rente for nye indbetalinger, der kommer ind i dag og bliver placeret i obligationer, kan ende med at være en god investering for kunderne.

”Vi skal huske, at vi agerer ovre i det kollektive element, hvor det handler om at gemme pengene for dem, der ikke selv kan finde ud af det. Det kan vise sig om 10 år, at det var fantastisk at få -0,5 procent i rente, og at man sidder med noget meget værre i alternativer,” siger Bo Foged, som understreger, at det kun er den nye del af obligationerne, der er problematiske med den negative rente. ATP’s kunder har i gennemsnit fået 3,5 procent i afkast de seneste 5 år.

Men det ændrer dog ikke ved, at ATP stadig står i samme dilemma, som Danica-direktør Søren Lockwood adresserede i InsideBusiness, da koncernen lukkede ned for garanterede ordninger. De nye kunders penge, som ATP investerer i obligationer med negativt afkast for 80 procents vedkommende, bliver nemlig også en belastning for de gamle kunders bestande – og en lignende situation blev simpelthen uholdbar for Danica:

”Vi har én bestand, og vi laver noget andet end det, de gør, men det er selvfølgelig noget, vi overvejer i vores forretningsmodel nu, hvordan skal kompositionen være fremover, og hvordan skal det produkt struktureres, og hvordan passer de her dilemmaer mellem afkast og risiko for forskellige tidshorisonter. Det kigger vi ned i lige nu, hvor vi kommer med nogle konklusioner og ser på, om der er et mere optimalt punkt end der, hvor vi ligger lige nu,” siger Bo Foged.

Eksperter: Lav om på det hele

En af de eksperter, der ved rigtig meget om forskellige pensionsmodeller, er den mangeårige aktuar Per Linnemann, der har en lang historik i PenSam, Københavns Universitet, Finanstilsynet og i SEB Pension, hvor han var med til at videreudvikle ‘tidspension’. Han har udviklet pensionsprodukter, der kombinerer fordelene ved ydelsesgarantier for de ældre pensionister, mens de yngre pensionister og medlemmer kan få mulighed for at få højere afkast ved at skære ned på garantierne og samtidig få stor stabilitet i de udbetalte pensioner via en udjævningsmekanisme.

Han mener, at ATP bør tage et opgør med sin ret komplicerede struktur og gøre det mere klart, hvor meget afkast den enkelte kunde får, og vise, hvilket udbytte medlemmerne får af pensionsordningen, for det er i dag meget vanskeligt at få afklaret.

”Man bør kunne se, hvor meget den enkelte kunde får i afkast. Jeg synes, det er trist at have sine penge placeret et sted, hvor man ikke kan få overblik over, hvilket udbytte man får af sin ordning.”

Ifølge Per Linnemann er det blot et af problemerne i ATP’s nuværende struktur. Et andet er, at man skal betale relativt mere i PAL-skat, fordi forpligtelserne stiger, mens renten falder. Hertil kommer, at garantimodellen, som ATP bruger, ikke passer i en verden med lave renter set med Per Linnemanns øjne.

”Det giver jo en rigtig dyr pension for medlemmerne. Du afdækker levetidsrisici mange år ud i fremtiden, som ovenikøbet er baseret på usikre cash-flows. Så hvor meget får den enkelte dansker ud af at være i ATP? ATP bør indføre en model, hvor det kun er de ældre pensionister, der får ydelsesgaranti, mens de yngre generationers opsparing kan blive investeret mere frit, og hvor man får pension for 100 procent af sine indbetalinger i stedet for som nu 80 procent af indbetalingerne.”

Også aktuar og pensionsekspert Jørgen Svendsen mener, at det haster med en oprydning i ATP’s strukturer.

”De skal dele bestanden op, så det nuværende system fortsætter med de nuværende ordninger, mens de slipper de yngre årgange fri med et nyt produkt. Jeg foreslår en skillelinje ved 55 år. ATP er nødt til at lave en model, der minder om de kommercielle spillere, hvor de yngre har en højere risiko, som nedtrappes, i takt med at man nærmer sig tilbagetrækningsalderen.”

 

LÆS OGSÅ

Oprydning i pensionsbranchen nødvendig. Især én spiller er udfordret

Pensionsgiganter lukker ned for garantiprodukter

Her er pensionsselskaberne med de bedste og værste afkast

PFA hæver priserne på pensioner

Efter kritisk rapport: Her er vinderne og taberne i pensionsbranchen

Luk ATP. Pensionskæmpens rolle er udspillet, siger eksperter

Pensionskasser dumper på dårlig forsikringsdækning

Se pensionsselskabernes afkast for 2018

Mystisk brud i opsigtsvækkende Danske Bank-alliance

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?

EQT skaber gigantisk ny fond

Her er landets dyreste og billigste pensionsselskaber