;
lufthavn web1

Inside story

ATP’s danske sats i modvind med store tab

Pensionsgiganten ATP må nu sammen med de øvrige aktionærer konvertere gæld for 300 millioner kroner i Københavns Lufthavne, der er hårdt ramt af covid-19. Flere af ATP’s øvrige danske satsninger er ligeledes under vand.

Ikke overraskende er landets suverænt største lufthavn sendt knæ af corona. Alene i årets første tre kvartaler lyder tabet på næsten 800 millioner kroner før skat, og med yderligere nedlukninger og restriktioner overalt i verden er der ikke meget lys for enden af tunnelen.

De markant færre rejsende rammer også lufthavnens mange butikker, og med en rentebærende gæld på over 10 milliarder kroner er situationen på ingen måde holdbar.

Heldigvis for Københavns Lufthavne har man blandt andet den danske stat og ATP i ryggen. Begge har flere gange udtrykt stor støtte til deres kriseramte investering.

Senest har aktionærkredsen, der også tæller den canadiske pensionskasse Ontario Teachers’ Pension Plan, konverteret gæld for 300 millioner kroner for dermed at styrke det finansielle beredskab i selskabet Kastrup Airport Parent, der er det øverste holdingselskab i koncernen bag den kriseramte lufthavn.

Ved indgangen til 2021 nedskrev ATP værdien af sine aktier i lufthavnen ganske voldsomt, idet det fremgår af pensionskassens årsrapport, at resultatet for aktivklassen infrastruktur var nedskrevet med 1,7 milliarder kroner, hvilket primært skyldtes udfordringer i den ambitiøse investering.

At coronapandemien har gjort ondt på lufthavnen, fremgår med al tydelighed af koncernens regnskab for årets tredje kvartal, hvor man ud over et stort tab i indeværende år kan notere sig, at man indtil videre har fået genforhandlet sine lån, efter at virksomheden måtte give en såkaldt waiver i foråret.

Det begreb dækker over, at et selskab advarer sine kreditorer om, at der er risiko for, at selskabet kommer på kant med sine lånebetingelser, hvorfor man er nødsaget til at forhandle om en ny aftale.

Det lykkedes ifølge regnskabet for Københavns Lufthavne, der fik forlænget sin kredit på 6 milliarder kroner frem til august 2023, hvilket har været altafgørende for lufthavnens fremtid.

”Kapital er kritisk i en alvorlig krise som den, CPH har kæmpet med siden marts sidste år. I skrivende stund har CPH været nødsaget til at trække 2,2 milliarder kroner på sine kreditfaciliteter for at kunne holde lufthavnen kørende,” skriver selskabet.

Truet af strukturelle ændringer

Bankerne bag de store lån til den kriseramte virksomhed tæller blandt andre Nordea og Danske Bank samt et større konsortium af udenlandske banker. Men trods en stor gæld og endnu et år med underskud mener formand i Københavns Lufthavne Lars Nørby Johansen, at man har rimelig sikker grund under fødderne.

”Vi var i den situation, at vi i løbet af 2021 blev cash-positive, da det samlede niveau var på omkring 60 procent i forhold til 2019. Vi holder naturligvis skarpt øje med situationen, men selv med den nuværende usikkerhed har vi finansielt råderum til at kunne klare os til et godt stykke ind i 2023 selv i et worst case-scenario,” lyder det fra formanden.

En af udfordringerne set fra ATP og de øvrige ejeres stol er dog, hvorvidt covid-19 vil medføre omfattende og mere grundlæggende ændringer i folks rejsevaner, hvilket på sigt ikke kan undgå at påvirke ejernes afkast.

Det er dog ifølge Lars Nørby Johansen for tidligt at konkludere, og ifølge ham er det især kun én kundegruppe, der primært er tvivl om i øjeblikket.

”Vi ved ikke noget lige nu, men mange forventer en ændring især inden for forretningsrejser. Det er bare ikke dokumenteret endnu. Den del af kunder udgør cirka 30 procent af det samlede antal rejsende, og selv hvis en del af dem skulle falde fra, er det ikke afgørende for vores forretning,” siger Lars Nørby Johansen.

Nørby Johansen peger på, at en del forretningsrejsende såsom installatører og andre servicefolk med al sandsynlighed stadig vil have behov for at kunne rejse ud i verden og hjælpe danske virksomheder med at installere nye maskiner og etablere fabrikker.

Telegigant på svær mission

ATP købte sig oprindelig ind i lufthavnen i 2017, hvor den australske medejer Macquarie solgte sine aktier. Netop den australske fond har gennem de senere år fået et noget blakket ry takket være talrige uheldige sager, men det forhindrede dog ikke ATP fra at købe sig ind i telegiganten TDC sammen med netop Macquarie i 2018. Kongstanken bag den investering har fra begyndelsen været at opsplitte koncernen i to, således at man frasælger den forbrugerrettede forretning Nuuday, eksempelvis via en børsnotering, og ender med at sidde tilbage med en mere ren infrastrukturforretning.

Manøvren er allerede undervejs, idet TDC officielt blev splittet for nylig, men det ændrer dog ikke på, at salget af Nuuday umiddelbart ser noget vanskeligt ud. Den del af forretningen har været hårdt ramt af kundeflugt og ændrede forbrugsmønstre, hvor især fastnettelefoner og kundernes tv-forbrug har skiftet karakter. De tendenser har selskabet endnu ikke formået at kapitalisere på, hvorfor de fleste rådgivere anslår, at Nuuday fortsat har et stort arbejde foran sig, før selskabet kan blive frasolgt eller børsnoteret.

Har ramt skævt

Ud over de to store prestigeinvesteringer har ATP herhjemme blandt andet investeret i industrikoncernen Frontmatec og kameraproducenten PhaseOne. Begge selskaber er ejet af kapitalfonden Axcel og er således såkaldte co-investeringer, hvor ATP samlet set har omkring 300 millioner kroner på højkant.

Ingen af de to selskaber har dog indtil videre levet op til forventningerne, og hvor udfordringerne i PhaseOne primært er relateret til covid-19, er problemerne i Frontmatec til dels selvskabte. Facit er dog indtil videre, at begge virksomheder står bogført til en multipel på omkring 1,5, hvorfor der fortsat er et godt stykke vej, til at ATP kan se frem til et fornuftigt afkast i forbindelse med et frasalg. Tidligere har Axcel da også forsøgt at sælge netop Frontmatec, der producerer maskiner til slagteriindustrien, men de planer blev skrinlagt, da ingen af de potentielle købere kunne møde Axcels prisforventninger.

Co-investeringer i Axcels selskaber er sket via ATP’s succesfulde kapitalfondsinvestor ATP PEP, og med til historien hører, at forvalteren fik muligheden for at investere i kapitalfondens enormt succesfulde virksomhed Steelseries, men takkede nej.

Hos ATP skriver investeringsdirektør Mikkel Svenstrup i en mail, at man ikke kan kommentere økonomien i Københavns Lufthavne, da selskabet er børsnoteret.

Værdifulde aktiver

Men han understreger, at både den kriseramte lufthavn og TDC både opfylder et ønske fra ATP om at eje dansk infrastruktur og samtidig skabe et afkast.

”ATP’s tilgang er langsigtet. Vi ser både Københavns Lufthavne og TDC som værdifulde aktiver inden for kritisk dansk infrastruktur, der passer godt ind i vores strategi om at skabe et stabilt og risikojusteret afkast til vores medlemmer,” skriver Mikkel Svenstrup.

Investeringsdirektøren vil ikke sætte tal på, hvad man specifikt forventer sig af afkast på netop de to investeringer, ligesom han ikke ud uddybe, hvorvidt man har været tvunget til at justere sine afkastforventninger undervejs.

”Vi kommenterer ikke specifikt på afkastforventninger. Men helt overordnet gælder det aktuelt for Københavns Lufthavne, at virksomheden – ret naturligt – er udfordret af Covid19-pandemien og dens effekt på det globale rejsemønster,” skriver Mikkel Svenstrup

 

Læs mere

Københavnske hoteller hænger fast i dyndet: ATP og Danske Bank er bekymrede

ATP forgylder kapitalfondsprofiler. Danskere får milliardregning

Kapitalfond og pensionskasser planlægger hemmeligt storudsalg 

EQT og Lego-fond smider nøglerne til gigantinvestering. PFA risikerer milliardtab 

Trods lunkne afkast: Statens storinvestor tager kapitalfonde i forsvar

Nordiske kapitalfonde får baghjul på afkast  

M&A-marked: Her er de varmeste salgskandidater

Storbank dropper dansk corporate finance