;
Delete web

Inside story

Axcel og Norden i brat nedtur

Den danske kapitalfond Axcel er kommet i strid modvind i Finland, hvor fondens virksomhed Delete Group tabte over 300 mio. kr. i 2019. Selskabet er finansieret via en obligation udstedt af Nordea, men forude venter hårde forhandlinger med de mange utilfredse investorer, der har set værdien af deres investering smuldre.

Landets største kapitalfond, Axcel, er i fuld gang med at rejse sin nyeste fond, der bliver den sjette i rækken. Men selv om der er masser af solstrålehistorier fra de senere års succesfulde frasalg at berette om, er der alligevel et par selskaber i porteføljen, som kapitalfonden nok ikke nævner som de første i dialogen med de tunge investorer fra ind- og udland.

Et af dem er finske Delete Group, der blev opkøbt i 2013 og siden har levet et noget stille liv under Axcels vinger. Ikke desto mindre må den finske virksomhed, der leverer ydelser inden for industriel rengøring, nedrivning, genbrug og affaldshåndtering, efter et katastroferegnskab for 2019 betegnes som en af de virksomheder i den danske fonds portefølje, der både giver fonden og investorerne dybe panderynker.

Sidste år tabte den finske virksomhed over 300 mio. kr. på bundlinjen efter en større nedskrivning, mens ambitionen om at transformere koncernen fra en toneangivende aktør i Finland og Nordsverige til en dominerende spiller i Norden fortsat ser vanskelig ud.

Delete Group har ellers, efter at Axcel overtog nøglerne, foretaget over 30 opkøb, men de mange tilkøb har ikke været i stand til at øge omsætningen i tilstrækkelig grad.

Værre er det, at Delete Group har en gæld på over 800 mio. kr., der primært er finansieret via en obligation udstedt i samarbejde med Axcels trofaste samarbejdspartner Nordea.

Kapitalfonden og den finske afdeling af den nordiske storbank er derfor nu ifølge InsideBusiness’ oplysninger i dialog med en række utilfredse obligationsejere, der både er skuffede over udviklingen i Axcels finske virksomhed samt det faktum, at resultaterne i selskabet på ganske kort tid har udviklet sig i den helt forkerte retning.

Det er langtfra nyt, at en kapitalfond kommer på kant med de investorer, der har købt obligationer, og gennem de senere år har Axcel blandt andet tidligere haft lignende dialog med investorer bag obligationen i det nu frasolgte it-selskab EG.

Også danske Catacap har været i benhårde forhandlinger med obligationsejerne i mobilreparatøren Mobylife, ligesom svenske Altor for nylig var tvunget til simpelthen at tilbyde sine investorer i kriseramte Tresu at indfri dem efter en skuffende udvikling.

En af udfordringerne ved de ellers rasende populære obligationer er, at kapitalfondene her ofte skal  have en lang række investorer til at finde fælles fodslag, hvorimod dialogen med en stor kreditor som en bank ganske vist kan være barsk, men stadig noget mere håndgribelig.

Svingende resultater i udlandet

Axcels problemer med købet af Delete Group rusker igen op i en tilbagevendende diskussion om, hvorvidt landets største kapitalfond overhovedet har noget at gøre uden for landets grænser. Historisk set har flere af de udenlandske investeringer med katastrofen JB Education, der gik konkurs i 2013, skabt en vis skepsis blandt Axcels investorer om, hvorvidt fonden kan begå sig på det stærkt konkurrenceprægede marked i de andre nordiske lande. Modsat herhjemme har man i for eksempel Sverige slet ikke samme netværk blandt de spændende virksomheder, og derfor har fordommen om Axcel ofte været, at man tit må tage til takke med at købe selskaber, som andre har sagt nej til.

Det er naturligvis ikke altid korrekt, men både Delete Group og investeringen i IsaDora for ganske nylig har vist sig at være skuffende, hvilket igen gør Axcels udlandseventyr til et tema i investorkredsen.

Ved fondens forrige fundraising var der sågar nogle, der krævede, at Axcel helt skulle opgive tanken om at købe op uden for landets grænser, hvilket ellers har været en fasttømret del af visionen gennem mange år.

Axcel har således en ambition om, at omkring 40 procent af kapitalen i de enkelte fonde skal investeres uden for Danmark, og for at imødekomme investorernes skepsis har man blandt andet foretaget en større oprydning på sit svenske kontor. Væk er både Vilhelm Sundström, der stod for købet af IsaDora, samt Lars Österberg, der i sin tid blev hentet hos Triton og har ansvaret for investeringen i Delete Group.

Omvendt er den danske kapitalfond i den situation i dag, at man i forbindelse med den aktuelle pengejagt står noget stærkere end tidligere takket være det forbedrede afkast i Axcels fjerde fond som følge af de stærke frasalg af blandt andet EG, Lessor og især Conscia.

Derfor er efterspørgslen fra investorerne i forhold til at investere i Axcels sjette fond så relativt stor, at de store pensionskasser og pengetanke fra ind- og udland modsat tidligere ikke kan stille samme krav.

InsideBusiness har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Axcel.

 

LÆS OGSÅ

Fremtrædende profil stopper som partner i kapitalfond 

Tab i kriseramt Altor-selskab runder halv milliard

Virus og vind gør ondt på Axcels prestigeindkøb 

Derfor gik Axcels milliardhandel i vasken

Storbank siger farvel til chef for prestigeenhed 

Axcel jagter milliarder hos tunge pengekasser 

Modvind i kapitalfondenes ambitiøse investeringer

Kapitalfondenes årsmøde. Nu uden kapitalfonde