;
Frontmatec web1

Redaktørens analyse

Axcels guldæg splitter køberfeltet

Landets største kapitalfond, Axcel, er netop nu i gang med at sælge sin hastigt voksende industrivirksomhed Frontmatec. Blandt de potentielle købere er der dog stor uenighed om, hvorvidt det danske selskab skal ses som en kriseresistent virksomhed med stort potentiale eller en risikabel koncern bestående af en masse opkøb, der endnu ikke har bevist deres værd.

Axcel har god grund til at have selvtilliden i orden for tiden. Landets største fond har inden for det seneste år frasolgt hele tre virksomheder til mere end godkendte afkast, og nu arbejder man på Skt. Annæ Plads 13 på endnu en storstilet exit i form af industrivirksomheden Frontmatec.

Smørum-virksomheden, der leverer udstyr til slagterier verden over og basalt set er en sammensmeltning af fem danske virksomheder tilsat en stribe udenlandske opkøb, blev søsat i sin indledende form i midten af 2016, men allerede nu er den internationale rådgiver William Blair og Nordea ved at finde en køber til Axcel-virksomheden.

En forventet pris ligger på omkring 3 mia. kr., og hvis det lykkes Axcel at finde en køber, der vil skrive en check i den størrelsesorden, bliver der tale om en investering, der kan måle sig med nogle af fondens bedste historisk set.

Selv har Axcel og Christian Frigast ofte betegnet industrivirksomheden som et skoleeksempel på private equity.

Spørgsmålet er blot, om der i dagens marked findes købere, der er villige til at betale de summer for en koncern, der har mindre end tre år på bagen. Et argument for, at det vil lykkes Axcel at få den pris, man har sat næsen op efter, er, at både kapitalfonde og industrielle opkøbere er på jagt efter attraktive aktiver, der med en vis sandsynlighed kan gå gennem en økonomisk afmatning eller decideret krise uden de store skrammer.

Alt med en snert af konjunkturfølsomhed over sig er i øjeblikket mere end svært af afsætte, da mange fonde udmærket husker de smertelige erfaringer fra 2006 og 2007, hvor man investerede massivt på toppen af en højkonjunktur.

Virksomheder, hvor det med rette kan dokumenteres, at de ikke vil lide under økonomiske udsving, er attraktive for tiden, og derfor har mange kapitalfonde kastet sig ind i kapløbet om Frontmatec.

Især mange af de større internationale og nordiske fonde har for nylig fyldt krigskassen op med friske milliarder, og investeringsbehovet er overvældende. Og med ganske få aktiver til salg af en vis størrelse er man nødt til at kigge seriøst på Frontmatec. Det samme er flere af de potentielle industrielle købere, selv om den måske mest oplagte køber, islandske Marel, nok må være udelukket.

Tvivl blandt køberne

Frontmatec ligner derfor på papiret et frasalg, der ligger lige til højrebenet for Axcel, da fonden har flere faktorer med sig. Når der alligevel opstår en smule usikkerhed og tøven blandt nogle af de købere, der burde være oplagte til at overtage Axcels industrivirksomhed, er det, fordi selskabet rummer en række af de elementer, der på det seneste har givet flere kapitalfonde alvorlige panderynker.

Frontmatec er nemlig stadig en ny virksomhed. Selskabet blev skabt i løbet af 2016 efter hele fem opkøb, der blev fusioneret under Frontmatec-fanen, og siden er en række andre opkøb overalt i verden, senest i Spanien, kommet til.

Men er de mange opkøb overhovedet blevet ordentligt integreret i koncernen endnu? Det er det spørgsmål, de potentielle købere netop nu stiller sig selv. Samtidig, og måske endnu mere graverende, er det, at Frontmatec indtil videre ikke har leveret et resultat, der retfærdiggør en pris på omkring 3 mia. kr. Det prisskilt hænger tæt sammen med den ordrebog, Frontmatec og selskabets ledelse kan fremvise de interesserede bydere. Men hvor stærk er den ordrebog, når alt kommer til alt?

Flere andre fonde har på det seneste fået alvorlige økonomiske lussinger på at overtage virksomheder på baggrund af potentielle ordrer, der ganske vist er på vej, men endnu ikke har givet den fulde effekt på bundlinjen. Bare se på Altor og FSN Capital, der hver især slås med voldsomme udfordringer i henholdsvis Tresu og Gram Equipment, netop fordi selskabernes ordrebøger ikke var nær så solide, som fondene havde troet.

Frontmatec er ganske vist en helt anden virksomhed end de to ovennævnte. Men det ændrer ikke ved, at det at købe en projektvirksomhed på baggrund af fremtidige ordrer altid åbner for en risiko. Og vel at mærke en risiko, der især er blevet tydelig de senere år, hvor mange kapitalfonde i højere grad end tidligere betaler penge for fugle på taget i form af fremtidige ordrer, et potentielt gennembrud i et nyt marked eller en ekspansion, der stadig er i sin spæde start.

Set i lyset af ovenstående vil det ikke være overraskende, hvis det ender med at blive en industriel køber, der går planken ud og betaler Axcel den pris, fonden har sat næsen op efter. Det er dog næppe et sundhedstegn for det generelle M&A-marked, da netop den type købere har det med at være særlig risikovillige sent i en højkonjunktur, hvor købere med skrappere afkastkrav for længst har trukket følehornene til sig.

LÆS OGSÅ

Brat opbremsning på ophedet M&A-marked 

Her er de varmeste opkøbsemner på børsen 

Axcel ramt af nedtur i milliardvirksomhed

Kapitalfond vil spinde guld på gamersucces

Kapitalfond jagter livgivende frasalg