;
2017 07 03 fvj 0139_til mail

M&A

Bankdirektør advarer om for lempelige lånevilkår til kapitalfonde 

Opsvinget lakker mod enden, og der kan opstå fald i aktivpriserne, ligesom nogle lånefinansierede virksomheder kan få det svært. Flere steder kan det komme til at gøre ondt i bankerne, fordi man i kampens hede har lånt ud på for lempelige vilkår, frygter Nordea-direktør Frank Vang-Jensen.

Det kommer uvægerlig til armlægning mellem banker, kapitalfonde og virksomheder, når økonomien vender – og her risikerer flere banker at stå i en vanskelig situation.

Det skyldes ifølge Nordea-direktør Frank Vang-Jensen, at der de seneste år under opturen har været en tendens til at slække på lånevilkårene, når en bank har ønsket at vinde finansieringen af en stor virksomhedshandel for næsen af konkurrenten:

”Vi har set en tendens til, at lånestrukturerne i markedet på visse handler blev for lempelige, og priserne ved handlerne var i forvejen høje. Det kan give problemer, når økonomierne vender. For bliver der finansielt stress, så er det yderst vigtigt for bankerne at kunne påvirke kapitalstrukturerne og sikre, at vi får vores penge tilbage,” siger Frank Vang-Jensen, der netop er blevet forfremmet i Nordea-regi til også at være ny leder for personal banking for hele koncernen og indtræder i koncerndirektionen.

Sagen kort

Står vi over for en hård økonomisk tilbagegang, og kommer der igen uro om de tungt gældsatte virksomheder og kapitalfonde? Det store spørgsmål er, om visse långivere i Norden har været for lempelige i deres kreditgivning til kapitalfonde.

De senere år er lånemarginalen nemlig reduceret kraftigt, ligesom egenkapitalandelen ved virksomhedskøb nu igen er faldet til ca. en tredjedel eller lavere mod 50 procent lige efter finanskrisen, lyder det fra den garvede kapitalfondsekspert Robert Spliid.

Samtidig er Frank Vang-Jensen en garvet kredit- og bankmand, der har været både landechef og topchef i Handelsbanken. Han har derfor set sin del af den sidste finanskrise og de problemer, der ramte gældsfinansierede virksomheder og kapitalfonde. Og der kan være visse ting, som nu går igen:

”Der er mange spillere, der gerne vil have en bid af de muligheder, der er i markedet. Det betyder, at der også kommer nye aktører ind på den her type låneforretninger, der ikke har været der tidligere. Det giver anderledes strukturer, og risikotagningen er vokset.”

Alvorligt, hvis covenants lempes for meget

Ifølge Frank Vang-Jensen kan det give problemer, når det begynder at gå dårligere i virksomhederne, og der eksempelvis er brud på de såkaldte covenants – de krav, som en bank har stillet til en virksomhed for at sikre sine lån. Det er allerede sket for en spiller som Tandlægen.dk. Og i sådanne sager kan bankerne på et tidspunkt bede virksomheden eller ejerne om at komme med mere egenkapital til virksomheden.

”Covenants er jo et trafiklys, der skal regulere det, når det begynder at gå dårligere i en virksomhed, eller den vil ekspandere. Så sætter man sig rundt om et bord og ser på, hvordan det kan løses. Har du lempet kravene til egenkapitalen og andre håndtag, så lemper du også handlemulighederne for en finansiel leverandør, der først kan gribe ind på et meget sent tidspunkt, og det skal man passe rigtig meget på med,” fortsætter Frank Vang-Jensen.

Nedture i økonomi og efterspørgsel betyder især noget for de virksomheder, der har lav egenkapital, høj gæld og et følsomt cashflow. Her risikerer man alvorlige problemer:

”De virksomheder, der typisk er mest gældsat, bliver også finansielt mest påvirket, mens de, der har stærke balancer og god indtjening, også er bedre rustet til kriser. De mest gearede virksomheder har mere gæld, der skal betales af på, og har sværere ved at håndtere rentestigninger og kraftig nedgang i efterspørgslen. Så det var de hårdest gearede virksomheder, der havde det sværest under finanskrisen.”

Ekspert: Lånemarginal er ikke gearet til krise

Også den garvede ekspert, ekstern lektor på CBS og ph.d. i kapitalfonde Robert Spliid har bidt mærke i udviklingen inden for kapitalfonde i de senere år. Han mener, at det kan være en udfordring, hvis økonomien vender nu, for så tyder meget på, at bankerne har lånt for billigt ud til finansiering af kapitalfonde:

”Bankerne tager nogenlunde de samme lånemarginaler, de tog i begyndelsen af 00’erne, 2-2,5 procent, og det er ikke et niveau, der indikerer en krise. Nogle virksomheder bliver endda belånt til lavere satser, og går du meget under 2 procent, så er der ikke meget luft til kredittab i bankerne.”

Robert Spliid vil ikke kommentere, om vi nu er på vej ind i markant svagere konjunkturer. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er kravene til egenkapital i store kapitalfondstransaktioner igen faldet efter finanskrisen:

”Kravet til køberens egenkapital var oppe på 50 procent efter finanskrisen, nu er den nede på en tredjedel, og for store virksomhedshandler kommer den endnu længere ned. Typisk er der ved de største virksomhedshandler lavere risiko, da risikoen for virksomheden afhænger af flere faktorer.”

Til gengæld har de såkaldte covenants ved långivning mistet betydning i de store transaktioner:

”Covenants giver mulighed for at opsige eller genforhandle et lån, hvis det går virksomheden dårligere, end kapitalfonden har stillet i udsigt. Men det er jo ikke meget værd i situationen, for går det dårligt, kan virksomheden ikke tåle højere renter og er da slet ikke i stand at indfri lånet før tid.”

Ifølge Robert Spliid er det, der betyder noget, om banken har pant i virksomhedens aktiver, for eksempel realiserbare ejendomme. Er det hele baseret på en virksomheds indtjening uden substantiel sikkerhed, så har banken større risiko for at tabe penge. Og bankerne vil i en krisesituation uvægerlig opleve, at flere kapitalfonde ’smider nøglerne’ til de virksomheder, der har vist sig at være dårlige handler.

”Selvfølgelig har kapitalfonden et renommé at tage hensyn til, for bankerne taber tillid til de kapitalfonde, der lader virksomheder gå ned. Men har kapitalfonden definitivt erkendt, at man har købt for dyrt, så må man også trække stikket, og så må bankerne tabe penge.”

Hvor hård bliver opbremsningen?

I disse dage er der stor uenighed om, hvor hård en opbremsning vi kommer til at få efter det længste opsving i USA nogensinde, og når det længste beskæftigelsesmæssige opsving i Danmark siden 1990 lakker mod enden, hvilket den store tilbagegang på aktiemarkedet allerede signalerer.

Blandt finansfolk og eksperter er der stigende bekymring for opbremsningen i de danske boligpriser kombineret med muligheden for rentestigninger, når man taler uden for referat.

Frank Vang-Jensen vejer sine ord på en guldvægt, hvad angår forventningerne til den kommende nedtur:

”Jeg tror, der kommer en naturlig reaktion på de opadgående aktivpriser. Renten har jo været på et historisk set meget usædvanligt niveau. Så der har været meget brændstof til økonomien. Alle aktivklasser er steget meget og nok også for meget.”

På boligmarkedet rammes især de dyre huse og lejligheder i hovedstaden og i de store byer lige nu af de ændrede regler for kreditgearing. De ændrede regler medfører lånebegrænsninger for boligejere med såkaldte risikable lån, hvis de har en gældsgearing i forhold til indkomsten på mere end fire, afdragsfrihed eller et lån med mindre end fem år mellem rentetilpasningerne. Og det har allerede sat sig i priserne og efterspørgslen, lyder det fra ejendomsmæglere og eksperter:

”Det var et fornuftigt indgreb, for det betyder, at tingene nu bliver en smule mere afdæmpede på boligmarkedet. Og så skal man ikke glemme, at der er uklarhed på skatteområdet, stigende renter og global usikkerhed, der alt sammen lægger en dæmper på markederne og giver volatilitet på aktier, lejligheder og ejendomsmarkedet,” siger Frank Vang-Jensen.

Dog hører han til dem, der tror, at det bliver en blød opbremsning:

”Der er ikke noget, der tyder på, at det bliver en hård opbremsning. Der er globalt set stadig en god underliggende aktivitet. Men det er klart, at sker der samtidig store ting såsom pludselige rentestigninger og en eskalering af handelskrigen, så kan det give temmelig store udsving.”

Kan nedgang på boligmarkedet ramme?

De danske familier har det også godt i forhold til ved indgangen til finanskrisen i 2006-07, der udløste et kraftigt fald i det danske bnp samt en voldsom tilbagegang i det indenlandsk forbrug, som den dag i dag fortsat halter:

”Hr. og fru Jensens økonomi har det godt denne gang, og danskernes gæld stiger ikke. Der opspares rigtig meget i form af afdrag eller på konti. Så det danske perspektiv på en potentiel krise er, at vi står stærkt, hvad angår polstring og gearing.”

Det ømme punkt for bankerne er og bliver de store lån til landbruget på sammenlagt ca. 350 milliarder kroner, som blev givet op til finanskrisen. Og selv om banksektoren har nedskrevet milliarder af kroner på kriseramte landbrug, så er det fortsat ind i 2018, og sektoren lider fortsat.

”Der er udfordringer, og det har der været i mange år. En del af landmændene klarer sig godt. En anden del har gearet sig for hårdt og har lav indtjening. Så en hård tørkeperiode påvirker især dem, der allerede er finansielt pressede. Det er en problematik for både banker og landmænd i Danmark.”

 

LÆS MERE

Investorerne flygter fra Danske Banks store satsning på kapitalfonde

Pensionskasser vil kuppe Danske Bank. Kapitalfondmilliarder i spil

Tidligere Danske Bank-profiler erklærer banken krig

Vindmøller, sol og hø trumfer kapitalfonde 

Investeringschef forlader pensionskasse efter bitter strid 

Hvad bliver næste opkøb i pensionsbranchen?

EQT skaber gigantisk ny fond

Her er landets dyreste og billigste pensionsselskaber