;
Anders Dam. Dir. Jyske Bank. Jubilæumsinterview.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Inside story

Bankdirektører og revisorer: Sådan rammer krisen Danmark

De danske virksomheder er generelt bedre rustet, end de var i årene op til finanskrisen, lyder det fra bankerne. Men coronakrisen vil uundgåeligt føre til konkurser. Nye tal fra revisorerne viser, at mere end 35.000 danske virksomheder er i overhængende fare for at gå konkurs.

De færreste ænsede det, da aktiemarkedet for blot en måned siden ramte det højeste niveau nogensinde. I dag er det frygten for recession og en mulig finanskrise, der er på alles læber.

C25-indekset er nede med 30 procent, OECD har nedjusteret forventningerne til væksten i euroområdet til 0 procent i 2020, og det store chok har fået mange danske virksomheder til at rebe sejlene ved udsigten til i hvert fald ét kvartal med minusvækst i den globale økonomi.

Sagen kort

Finanssektoren er fortrøstningsfuld på erhvervskundernes vegne. Situationen er alvorlig, men efter ti års forsigtighed er de danske virksomheder godt rustet til at håndtere en ny krise.

35.500 virksomheder har dog allerede i dag så presset en økonomi, at de risikerer at gå konkurs, hvis vi går ind i en recession, og tallet kan stige til knap 45.000, hvis de pressede virksomheders overskud falder med 50 procent.

Bankerne er allerede begyndt at forberede kunderne på en økonomisk nedtur. Med egne initiativer og nye instrumenter fra regeringens hjælpepakker er bankerne klar til at sikre erhvervskunderne den nødvendige likviditet. I hvert fald for nu.

Men fra et dansk perspektiv er det også tid til at slå koldt vandt i blodet. Selv om situationen er alvorlig og kan resultere i en langvarig recession, har de danske virksomheder nemlig et godt udgangspunkt. De står stærkere, end de gjorde i tiden op til finanskrisen i 2008, lyder det samstemmende fra direktører i flere toneangivende banker.

”Generelt er det min opfattelse, at hovedparten af vores kunder er godt rustet til at kunne absorbere det stød, som covid-19 giver dansk og international økonomi. Jeg tror, de generelt er bedre rustet end i 2008,” siger Anders Dam, der er administrerende direktør i Jyske Bank.

Han bakkes op af bankdirektør Bjørn Bøje Jensen fra Nordea og direktør Niels Bang-Hansen fra Danske Bank.

”Vi vurderer generelt, at de nordiske økonomier og virksomheder står stærkere, end de gjorde før finanskrisen,” siger Niels Bang-Hansen, der er chef for Danske Banks erhvervskunder i Danmark.

Takket være regeringens hjælpepakker og fordi mange virksomheder i det seneste årti har prioriteret at polstre sig frem for at øge belåningen, vurderer bankdirektørerne, at erhvervslivet er robust.

”Set fra et bankperspektiv har vi jo kæmpet med at låne nok penge ud, fordi virksomheder har prioriteret at nedbringe deres gæld og generelt er blevet stærkere og stærkere kapitaliseret over de senere mange år. Før coronakrisen var bankernes nedskrivningstal også tæt på at være all time low, så udgangspunktet for danske virksomheder er faktisk rigtig godt,” siger Bjørn Bøje Jensen, der har ansvaret for erhvervskunderne i Nordea, og tilføjer:

”Dansk erhvervsliv generelt står stærkere end nogensinde før.”

Tusindvis af virksomheder risikerer konkurs

Brancheforeningen FSR har beregnet, hvor mange danske virksomheder der har forhøjet risiko for at gå konkurs i fem hovedscenarier.
Alene i 2018 var antallet af anparts- og aktieselskaber med forhøjet risiko for konkurs 35.467 baseret på deres senest tilgængelige regnskab. Det svarer til 14 procent af selskaberne.

Det skyldes, at selskaberne både har en egenkapital, der er mindre end den lovpligtige selskabskapital, og samtidig et underskud på bundlinjen.

Isoleret set behøver det ikke at være et problem for et selskab at have en egenkapital, der er mindre end den lovpligtige selskabskapital eller underskud på bundlinjen. Men kombinationen af begge er tegn på, at selskabet har økonomiske vanskeligheder, og at risikoen for konkurs er forhøjet.

Ud over de 35.467 selskaber er der en gruppe på mellem 7.310 selskaber og 8.961 selskaber, der har mellem 0 kr. og 50.000 kroner på bundlinjen, samtidig med at deres egenkapital er mindre end den lovpligtige selskabskapital. Et fald i disse selskabers salg vil hurtigt kunne vende et overskud til et underskud, hvormed de vil komme i gruppen af selskaber med en forhøjet konkursrisiko.

Titusindvis risikerer konkurs

Men der er ingen tvivl om, at det er en alvorlig situation for dansk erhvervsliv. Krisen vil uundgåeligt udfordre mange virksomheder, og mange risikerer at gå konkurs med tabte arbejdspladser og betydelige økonomiske konsekvenser til følge.

En dugfrisk analyse fra revisorernes brancheforening FSR viser, at 35.500 virksomheder allerede i dag har en forhøjet risiko for at gå konkurs, fordi de både har en angrebet egenkapital og røde tal på bundlinjen.

Afhængigt af hvor hårdt coronavirussen får lov at sætte sig på selskabernes bundlinjer, kan antallet af særligt udsatte selskaber vokse med mellem 7.500 og 9.000 virksomheder.

”Selv om det indtil coronakrisen gik godt i dansk erhvervsliv, er der hele tiden et antal selskaber, som balancerer på kanten af en betalingsstandsning eller konkurs. I 2018 var det hvert syvende selskab,” siger Charlotte Jepsen, der er administrerende direktør i FSR.

Analysen dækker alene de virksomheder, der er organiseret i selskabsform. Tæller man de øvrige virksomheder med, er både tallet og risikoen formentlig endnu større, vurderer hun.

”Derfor er der behov for, at politikerne, når de første dønninger har lagt sig, begynder at tænke i mere langsigtede løsninger til dansk erhvervsliv,” siger Charlotte Jepsen og fortsætter:

”Det er et meget omfattende og generøst sikkerhedsnet, Folketinget har spændt ud under dansk erhvervsliv, som vi skylder at kvittere for. Men hovedparten af initiativerne har et kortsigtet perspektiv. Når vi er på den anden side af coronakrisen, vil der utvivlsomt være behov for yderligere og mere langsigtede initiativer.”

Banker klar med hjælp til erhvervslivet

I bankerne er man for længst begyndt at foregribe kundernes pressede økonomiske fremtid. Her er man i fuld gang med at række ud til så mange erhvervskunder som muligt for at få overblik over situationen og for at tilbyde hjælp, hvis er er brug for det.

Indtil videre er den opløftende tilbagemelding fra mange virksomheder ifølge Bjørn Bøje Jensen, at virksomhederne selv har et bredt arsenal af muligheder til rådighed i dag, takket være deres stærke kapitalsituation.

”Det, vi generelt hører, er, at virksomhederne først og fremmest har en masse handlemuligheder selv. Så det vigtige for os er at vide, hvilke likviditetsscenarier virksomhederne arbejder med, og hvis de kommer til at mangle penge, så har vi, takket være regeringens handlekraft, værktøjerne til at hjælpe,”

Nogle erhvervskunder har brug for henstand med betalingerne, en forhøjet kassekredit eller udvidet låneramme. Andre har brug for en skræddersyet løsning, og med de nye hjælpepakker fra regeringen vurderer bankerne, at de i hvert fald indtil videre har, hvad der skal til for at hjælpe virksomhederne.

Med den nye garantiordning fra regeringen kan bankerne stille likviditet til rådighed med garanti fra Vækstfonden, og de store finanshuse har også selv søsat initiativer til gavn for virksomhedernes likviditet.

Danske Bank sætter negative indlånsrenter på pause

Nordea er således begyndt at tilbyde afdragsstop, så kunderne kan få udsat afdragene på realkreditlån og banklån og dermed få frigivet noget likviditet, og i Danske Bank har man blandt andet valgt at lette på de omdiskuterede negative indlånsrenter for at hjælpe de mindste virksomheder med likviditet.

”Vi hjælper de 90.000 mindste af vores erhvervsvirksomheder ved blandt andet at suspendere opkrævningen af negative renter for indestående under 500.000 resten af året og tilbyde længere kredittid på deres kreditkort,” siger Niels Bang-Hansen.

Det er endnu for tidligt at spå om krisens omfang. Landets økonomer vurderer, at risikoen for en recession er overhængende, og ifølge den kendte finansmand Jeppe Christiansen, der er administrerende direktør i Maj Invest, står vi allerede midt i den.

De to tilbageværende spørgsmål er, hvor alvorlig nedturen bliver, og hvor lang tid den kommer til at vare.  Indtil videre er det især transport-, rejse-, hotel- og restaurationsbranchen, der bliver ramt, men også i andre sektorer er man begyndt at melde om problemer med både udbud og efterspørgsel.

Det er imidlertid også for tidligt at gætte på, hvor mange konkurser pandemien vil medføre. Bankdirektørerne hæfter sig dog ved, at det danske samfund også som helhed er godt rustet til en eventuel krise

”Vi har utrolig lave renter, lønstigningerne har været moderate, og så har vi flexicuritymodellen, som bevirker, at de danske virksomheder har bedre adgang til at justere arbejdsstyrken og dermed omkostningsniveauet end virksomheder i mange andre lande,” siger Bjørn Bøje Jensen.

LÆS OGSÅ

Politisk rivegilde om 90 indefrosne feriemilliarder

Mette Frederiksens næste træk kan blive lige så alvorligt

Fra massefyringer til kassekredit. Her er erhvervslivets ønsker til regeringen

Corona er en black swan-event. Fascinerende og dybt foruroligende

Risikoen for en corona-recession tårner sig op

Danske Bank på katastrofekurs på afgørende lånemarked

Hvad bliver Nykredits næste træk?

Banker står splittede om nyt guldrandet gebyr