fida

Redaktørens analyse

Bankdirektørernes spinkanon brager for fuld styrke

Årsmøde i Finans Danmark: Bankernes brancheorganisation har endelig fået skudt spinkanonerne ind, der med succes angriber både presse, myndigheder og meningsdannere. Men bankerne risikerer også at blive klemt mellem nye skatter, hård lovgivning og negative renter.

Selv flere bankdirektører vil sige, at Børsens leder i fredags var for tyk. Her gør chefredaktør Niels Lunde sig til talsmand for, at det er indlysende at opkræve minusrenter for privatkunder – ±også dem med mindre end 750.000 kr. i indlån. Bankerne har forsømt at forklare deres kunder, at bankerne sælger et produkt, som koster penge, og som kunderne skal betale for, forstår man.

På InsideBusiness vil vi blot stilfærdigt indskyde, at bankerne bør tjene deres penge på at låne indlånene ud til kunderne, altså ikke på at placere dem til negativ rente i Nationalbanken, om end mange banker i disse år har indlånsoverskud. De færreste forventer, at deres bank- og realkreditlån er gratis trods de lave renter.

På flere måder ser vi nu, at det overraskende er blevet en gratis omgang for mange banker at opkræve negative renter på indlån for privatkunder, selv om det kan udløse en række samfundsproblemer, som f.eks. at hr. og fru Jensen begynder at løbe alt for store risici med deres opsparerede midler, overforbrug, eller at de simpelthen trækker kontanterne ud af banken og lægger dem under hovedpuden eller i en bankboks. Vi har endnu ikke set det, men det er klart, at de færreste ønsker at betale f.eks. 750 kr. om året for hver 100.000 kr., man har stående på sin bankkonto. Effekterne heraf kan ikke forudsiges.

En yderst effektiv kampagne

Så på den måde var Børsens leder et symptom på en yderst effektiv spinkampagne om bankernes problemer med dette og hint, som de seneste uger har rullet gennem de danske medier som optakt til mandagens årsmøde i Finans Danmark, hvor formand Michael Rasmussen og direktør Ulrik Nødgaard konfronterer de naturlige kritikere: nationalbankdirektør Lars Rohde, Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, og erhvervsminister Simon Kollerup.

Berlingske har skrevet en hel artikelserie om bankernes problemer, og i undertegnedes mailboks lå der mandag morgen to tårepersende analyser fra Finans Danmark med overskrifterne: ‘Negative renter koster bankerne milliarder’ og ’20 skridt i finanssektoren skal gøre verden mere bæredygtig’.

Dette år havde bankerne klogeligt valgt den grønne agenda som årets store feelgoodtema, hvor bankerne tager ansvaret for samfundets problemer på sig, selv om sektoren stort set ikke udleder CO2 af betydning. Men alle kan jo være enige om, at der må gøres noget mod klimaforandringerne.

I dagens anledning havde spindoktorerne plantet en artikel om, at grønne bankkunder har udsigt til billigere lån, på forsiden af mediet JP/Finans. Det var da heller ikke til at tage fejl af det grønne lys på skærmen bag deltagerne i Skuespilhusets sal.

Men det mest overraskende ved Finans Danmarks grønne tema var faktisk, at det virkede efter hensigten – og selv den kronisk bankkritiske Lars Rohde brugte knap halvdelen af sin tale på at tale om klimadagsordenen. Så måtte det allestedsnærværende tema om bankernes (stadig) for svage polstring vige til et stykke længere nede i talen.

Det lykkedes også at holde den feelgoodagtige stemning i de små firemands rundbordssnakke med Ulrik Nødgaard, Jesper Berg og ATP-direktør Bo Foged med Gertrud Højlund som moderator. Heller ikke her trådte Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, for alvor i karakter over for bankerne bortset fra lidt hyggesnak om høj eller lav egenkapitalforrentning, om risikoen for långivningen og en eventuel kreditklemme i lokalområderne, hvis lokalbanker løber tør for penge i en krisesituation. Dog blandede Jesper Berg sig i bankernes kerneforretning med meldingen, at det er en god idé, hvis datacentralerne BEC, Bankdata og SDC fusionerer. Dette budskab er dog ganske langt fra virkeligheden, hvis man spørger rundt om i datacentralerne, hvor de færreste kan se reelle synergier og en klar fidus ved at lægge sig sammen.

Nok en god nyhed for bankerne er, at det lysner politisk. For den nytiltrådte Simon Kollerup valgte også en forsoningstilgang til sektoren, om end den ikke var så tårefremkaldende som tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen, der mente, at nu måtte man stoppe mobningen af bankerne. Simon Kollerup fremførte derimod en fremstrakt hånd, der gik på, at man vil indgå en slags tillidspagt med sektoren. Han er dog fortsat kritisk over for urimelige gebyrer og priser, kviklån samt retstilstanden og mulighederne for, at der kan afkræves erstatning af bankerne.

Men tag endelig ikke fejl af socialdemokraterne og Simon Kollerup: Der skal blot et enkelt alvorligt fejltrin til, at så vil man på Christiansborg igen stramme, hvor man kan.

 

LÆS OGSÅ

Gyser fortsætter for banker og datacentralers it-kontrakter

Afsløring: Datacentrals kontrakter underkendes. Kan ramme alle banker

Omstridt Bankdata-projekt runder milepæl, men slagsmålet fortsætter

Katastrofalt udviklingsprojekt rammer Jyske Bank og Sydbank

Sydbank ville fusionere med Spar Nord. Skulle Nykredit med?

Frøsig vandt magtkampen, men hvad nu, Sydbank?

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Partnerskaber gennemsyrer bankportaler, der kalder sig objektive

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?

Ugens Insider: Drop banken – og start forfra

Unødvendig fyring: Var Jesper Nielsen for populær til Danske Bank?

Hvilke bankfolk bliver nu plettet af hvidvask-sagen?

Har han reddet Nordeas prestigeafdeling?

Stort dansk forsikringsselskab kæmper for livet