;
Anders Dam. Dir. Jyske Bank. Jubilæumsinterview.
Foto: Jakob Stigsen Andersen

Bank/Realkredit

Banker har 10 mia. kr. til gode på omstridt post

Den danske banksektor har afsat 10 mia. kr. til nedskrivninger efter coronakrisen, som nu klinger af – for nu blot at blive erstattet af afledte effekter af krigen i Ukraine. Men det ledelsesmæssige skøn for tab må ikke overflyttes til den nye krise, hvilket nogle banker overvejer, lyder det fra Finanstilsynet og eksperter.

Der ligger potentielt en kæmpe tilbageførsel på godt 10 mia. kr. til glæde for de danske bankaktionærer fra hensættelserne til at dække af for tab for kunder som følge af den nu mere eller mindre afsluttede covid-19-krise. De mange hensatte milliarder er fordelt bredt i den danske banksektor, hvor bankerne har valgt at håndtere posten vidt forskelligt.

Hvor store beløb det drejer sig om, ses på, at Danske Bank har afsat estimeret 6 mia. kr., svarende til 0,8 pct. af bankens udlån, og Jyske Banks bankaktiviteter ligger på nogenlunde samme leje med 835 mio. kr., mens Sydbank har afsat 325 mio. kr., svarende til 0,48 pct. af deres udlån, viser rapporten Danske Pengeinstitutter, som den garvede bankanalytiker Nicholas Rohde har udgivet på baggrund af årsregnskaberne.

Han er ikke i tvivl om, at det bliver aktuelt at tilbageføre en del af pengene til glæde for aktionærerne, hvilket indirekte vil holde hånden under 2022-resultatet, som dermed kan blive et godt år for banksektoren:

”Sådan som coronapandemien udvikler sig i denne tid, synes det at være et endog meget stort beløb, der er hensat til nedskrivninger ­­– også relativt set af det samlede forventede resultat for de danske banker. Det er dog meget forskelligt, hvordan de enkelte pengeinstitutter har håndteret det covid-19-relaterede ledelsesmæssige skøn for mulige nedskrivninger, og der synes ikke umiddelbart at være en klar sammenhæng med bankernes udlån til f.eks. hotel og restauration,” siger Nicholas Rohde.

En af dem, der vil være tilbageholdende med at tilbageføre nedskrivningerne i stor stil, er Jyske Banks topchef, Anders Dam, der bekræfter, at man ligger betydelig højere end vanligt på de ledelsesmæssige skøn over nedskrivninger.

Danmark kører ud af pandemien

Antallet af konkurser i årets 1. kvartal er tilbage til niveauet fra før corona, viser opgørelse fra kreditoplysningsbureauet Creditsafe. Men faren er ikke overstået – udskudt skat, moms og coronalån kan give stigning de kommende måneder.

Antallet af konkurser i 1. kvartal faldt i Danmark 26 pct. i forhold til niveaet for 1. kvartal sidste år. Hvis vi sammenligner med vores skandinaviske naboer, har Danmark den stærkeste udvikling i Skandinavien, da Norge til sammenligning måtte nøjes med et fald på 8 pct. og Sverige 14 pct. i forhold til samme periode.

”I Danmark ser vi 1.059 virksomheder dreje nøglen om i årets første tre måneder. Det er 371 færre end sidste år og viser umiddelbart en stabilisering efter pandemien”, vurderer Morten Kofoed-Larsen, der er country manager i Creditsafe Danmark.

Men selv om antallet ligger på niveau med 1. kvartal 2019, hvor 1.146 gik konkurs, er det dog for tidligt at afblæse risikoen for konkurser som følge af nedlukningerne i 2020 og 2021. Det vil blandt andet afhænge af, om virksomhederne har kunnet lægge penge nok til side til tilbagebetaling af coronalån, hvor første afdrag faldt 1. april, foruden svare den udskudte moms og skat.

”Det er korrekt, at vi har en ledelsesmæssig skønshensættelse på knap 1.800 mio. kr., hvilket er betydelig mere end normalt, hvor vi ligger på 400-500 mio. kr. Det er klart, at den post vedrører corona, som nu til gengæld er afløst af mulige nedskrivninger og usikkerhed pga. Ukraine-krigen. Vi kommer næppe til at lave tilbageførsler i stor stil, fordi vi gerne vil ligge konservativt i lyset af risikoen,” siger Anders Dam.

Til sammenligning har Danske Bank valgt ikke at kommentere bankens coronahensættelser af hensyn til det kommende første kvartals regnskab, som offentliggøres fredag.

Himmelvid forskel på bankernes praksis

Går vi længere ned i bankstørrelse i Nicholas Rohdes rapport, ser vi, at der er voldsomme forskelle på bankernes ledelsesmæssige skønshensættelser. Således har Lægernes Bank og Coop Bank sat 0,0 pct. af deres udlån af til covid-19-relaterede nedskrivninger, mens f.eks. Lån & Spar-bank ligger på 0,25 pct. af udlånene, og Spar Nord ligger på 0,6 pct. af udlånene.

Mere konservative er Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjælland-Fyn med henholdsvis 1,42 og 1,56 pct. af deres udlån i skønsmæssige nedskrivninger. Det er dog for ingenting af regne i forhold til Rønde Sparekasse og Kreditbanken, der ligger på henholdsvis 2,34 og 2,3 pct. af deres udlån.

Fra Kreditbanken begrunder bankdirektør Lars Frank Jensen den noget konservative indstilling med, at det faktisk har været meget svært at vurdere covid-19’s konsekvenser for økonomien.

”Vi har været meget usikre på, hvordan corona ville påvirke økonomien, og der findes ikke noget rigtigt regnestykke. Vi har beregnet tallet med udgangspunkt i Nationalbankens og Finanstilsynets stressberegninger.”

Ifølge Lars Frank Jensen i Kreditbanken, som i øvrigt fik det prestigefyldte prædikat ’den mindst risikofyldte danske bank’ i rapporten, oplyser, at man ikke er specielt eksponeret mod covid-19-ramte udlån. Således har banken lidt flere erhvervsudlån end lån til private, ligesom man har 2,7 pct. af lånebogen til transport, hotel og restaurationsbranchen.

Konservativ bank holder på pengene

Men trods den konservative tilgang har Lars Frank Jensen ingen planer om at overføre nogen af de 44 mio. kr. i skønsmæssige nedskrivninger til Ukraine-relaterede udfordringer for banksektoren, selv om de umiddelbart ser ud til at ramme væsentlig hårdere med hurtige rente- og prisstigninger og usikkerhed for virksomheder med forretningsaktivitet i Rusland.

”Corona og Ukraine-krigen er to forskellige ting, så der skal laves en beregning for nedskrivninger for hver enkelt situation. Det kan godt være, at de to ting går nogenlunde lige op, men der skal altså foretages beregninger på dem hver især,” siger Lars Frank Jensen, der afviser, at der kan være tale om skattemæssig tænkning for banken, hvis man overfører fra den ene post til den anden.

”Vi tænker ikke skat ind i den måde, vi laver regnskaber på. Vi laver regnskaberne efter bestemmelserne, og så er skattebetaling en afledt effekt af regnskaberne,” siger Lars Frank Jensen.

At man ikke umiddelbart må overføre nedskrivninger fra covid-19 til Ukraine-relaterede, nedskrivninger, bekræftes af seniorrådgiver og bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet. Han er meget kritisk over for det, hvis bankerne vælger at ligge med et højt ’komfortniveau’ af skønsmæssige nedskrivninger til forskellige ting.

Så meget har bankerne hensat til covid-19

I pct. af udlån

Arbejdernes Landsbank: 0,35 pct.
Danske Bank: 0,8 pct.
Jyske Bank: 0,82 pct.
Lån & Spar bank: 0,25 pct.

Nykredit Bank: 0,86 pct.

Ringkøbing Landbobank: 1,53 pct.
Sydbank: 0,48 pct.
Spar Nord: 0,6 pct.
Sparekassen Kronjylland: 1,42 pct.
Sparekassen Sjælland-Fyn: 1,56 pct.

Vestjysk Bank: 1,94 pct.

Kilde: Den Danske Pengeinstitutsektor 2021

Ekspert: Pengene skal ud til aktionærerne

”Det er muligt, at bankerne bliver nødt til at lave en samlet Ukraine-nedskrivning på 10 mia. kr., men den skal have sit eget liv. Så skal coronanedskrivningen opløses og tilbageføres til aktionærerne, og så kan man lave en ny nedskrivning, der passer til den nye ledelsesmæssige situation. Man kan ikke lave et højt komfortniveau af løbende ledelsesmæssige skøn,” siger Lars Krull.

Han advarer i øvrigt mod, at man ser prisstigninger, inflation og stigende renter som udtryk for Ukraine-relaterede problemer.

”Det er meget muligt, at man gennem længere tid har sendt så meget likviditet ud i markedet, at det har skabt et overforbrug, som har gjort, at transport og produktion ikke kan følge med. Man har simpelthen skabt en overefterspørgsel, som har gjort, at der opstår flaskehalse.

Trods usikre tider i makroøkonomien og tvivl om, hvor problemerne kommer fra, er Finanstilsynets vurdering imidlertid klar. Hensættelser og nedskrivninger til de to begivenheder skal vurderes separat – og der bør ikke være en sammenhæng, selv om det kan se ud, som om hensættelser og nedskrivninger bliver overført fra den ene post til den anden.

”Bankerne skal foretage nedskrivninger svarende til deres forventede tab. En del af nedskrivningerne kan være i form af ledelsesmæssige skøn. Hvis bankerne vurderer, at de forventede tab som følge af covid-19 er blevet mindre, kan de dermed reducere nedskrivningerne til det. Afhængigt af en konkret vurdering kan det i større eller mindre omfang opveje den forøgelse af de forventede tab, som skyldes krigen mellem Rusland og Ukraine, herunder de afledte effekter på makroøkonomien,” siger Lars Stage, som er underdirektør for Finanstilsynets tilsyn med de største danske banker.

 

Læs mere

Banker står med yderst penibel kommunikationsopgave

Overlever Totalkredit-aftalen året ud?

Nykredit bør overveje soloridt og droppe Totalkredit-bankerne

Anders Dam angriber Totalkredit-aftale: Invaliderende strafbestemmelser skader konkurrencen

Eksperter advarer om konkurrenceproblemer ved Nykredits rabatter

Nykredit nærmer sig magisk grænse – og det kan give problemer for Totalkredit-samarbejdet

Konkurrrencestyrelsen kulegraver datacentraler på kritisk tidspunkt for salg af Handelsbanken

Spar Nord-Nykredit-alliance storfavorit til Handelsbanken-køb, men en faktor kan forpurre det

Nykredit i svær balancegang med kontroversiel Sparinvest-aftale

Kommer det store opgør om dansk realkredit?

Nykredit Bank dumper priserne på banklån med midler fra realkredit-pengetank

Spændingerne tager til i Nykredits Totalkredit-samarbejde

Har bankerne fortæret erhvervsminister Simon Kollerup?

Jyske Bank har et gevaldigt problem overfor Nykredit

Spar Nord-boss bekender kulør: Går benhårdt efter Handelsbanken 

Speget spil om Handelsbanken. Se favoritten på købersiden

Se Nordeas vinderstrategi mod Nykredit, mens Jyske og Danske Bank taber slaget

Afsløring: Jyske Bank går i struben på Totalkredit-aftale 

Mobilen er datacentralernes store nye slagmark: SDC og Bankdata rykker, mens BEC sakker agterud

Omstridt realkreditaftale er brandvarm kartoffel ved salg af Handelsbanken

Nykredits mæglerkæde jagter ejendomsbranchens førerhund

Nykredits kundehugst i Danske Bank og Jyske Bank ændrer spillet totalt