;
Top toy web½

Inside story

Banker risikerer store tab på kapitalfondes kriseramte selskaber

Stribevis af kapitalfondsejede virksomheder med gæld for op imod 10 mia. kr. kan meget vel give flere af landets største banker store tab de kommende år. Vi ser nærmere på, hvor store banker som Danske Bank og Nordea har penge i klemme.

Da EQT i fredags sendte kriseramte Top-Toy i rekonstruktion, sendte det rystelser gennem det meste af dansk erhvervsliv. For hvordan kan en kapitalfond ramme så skævt, at man blot to et halvt år efter at have købt en virksomhed for over 2 mia. kr. må sande, at investeringen ikke er levedygtig i sin nuværende form?

For Top-Toys vedkommende kan en del af forklaringen tilskrives, at selskabet og EQT i den grad er blevet ramt af en giftig cocktail af stigende nethandel samt voldsomt prispres fra landets supermarkeder.

Med til forklaringen hører dog i høj grad, at både de nordiske og udenlandske kapitalfonde gennem de senere år i flere tilfælde har købt selskaber til så høje priser og med en så offensiv gearing, at der ikke skal gå meget galt, før man pludselig kommer i problemer med sine långivere.

I den kriseramte legetøjskædes tilfælde er det især Danske Bank, Nordea og SEB, der risikerer store økonomiske tæv, hvis det ikke lykkes at redde virksomheden. Sammen med Swedbank og Nykredit har de tre nordiske giganter omkring 1,7 mia. kr. i den lukningstruede virksomhed, men mens Nykredit allerede sidste år afskrev størstedelen af sit lån til legetøjskæmpen, er det et åbent spørgsmål, om de øvrige banker allerede har vinket farvel til deres tilgodehavende.

Tragedien i Top-Toy er dog langtfra det eneste eksempel på en kapitalfondsejet virksomhed, som er i overhængende fare for at give store tab til ikke kun sin ejer, men også de kreditorer, der har været med til at finansiere opkøbet.

En gennemgang af de største kapitalfondes porteføljer, som InsideBusiness har foretaget, viser således, at der i skrivende stund er danske virksomheder med en samlet gæld på op imod 10 mia. kr., der enten allerede er kommet på kant med deres låneaftaler eller risikerer at stå over for det inden for den nærmeste fremtid.

Det er blandt andet selskaber som KMD, Sportmaster, Tresu og fusionen mellem Meyers og Løgismose, der alle kæmper med en giftig cocktail af stor gæld og svigtende indtjening.

Det samme er tilfældet hos Gram Equipment, som norske FSN købte sidste år, og som kort efter viste sig at være et stærkt nødlidende selskab frem for en vækstvirksomhed.

Også den svenske kapitalfond Valedo har sit at slås med – ikke blot opkøbet med af Lakrids by Bülow, men især investeringen Joe & The Juice kan på sigt vise sig særdeles giftig, hvis man ikke i tilstrækkelig grad får skudt gang i væksten i USA. Juice-koncernens øverste holdingselskab kunne i seneste regnskab fremvise et underskud på 35 mio. kr. før skat samt en gæld på næsten 700 mio. kr. til blandt andet den svenske storbank SEB. Endnu blinker de røde lamper ikke, men InsideBusiness erfarer fra flere kilder med indgående kendskab til investeringen, at især det amerikanske eventyr bliver altafgørende for, om virksomheden kan holde bankerne på afstand.

Kapitalfondenes problembørn

Herunder ses en række af de kapitalfondsejede virksomheder, der enten er kommet på kollisionskurs med sine långivere, eller som er i fare for det i løbet af de kommende år. Desuden ses virksomhedernes gæld til bankerne, samt hvilke banker der står for udlånet.

Top-Toy (EQT): 1,7 mia. kr.

Danske Bank, Nordea, Swedbank, SEB, Nykredit

Gram Equipment (FSN): 350 mio. kr.

Danske Bank

Løgismose Meyers (IK): 150 mio. kr.

Sportmaster (Nordic Capital): 200 mio. kr.

Nordea

Tresu (Altor): 600 mio. kr.

En stor del af gælden af finansieret via en obligation.

Haarslev (Altor): 750

Nordea og SEB

Logstor (Triton): 300 mio. kr.

Nordea

Mita-Teknik (Axcel): 200 mio. kr.

Nykredit, Nordea

Joe & The Juice (Valedo): 700 mio. kr.

SEB mfl.

KMD (Advent): 4,7 mia. kr.

Danske, Nordea, SEB, Natixis, BNP

Ingen krise i sigte

Når så mange fondsejede virksomheder nu står over for problemer med deres kreditorer eller allerede har været tvunget til at hente yderligere kapital fra ejerkredsen, skal forklaringen blandt andet findes i de høje priser, kapitalfondene har købt ind til de senere år.

Igennem de sidste 2-3 år har hovedparten af både de danske og nordiske fonde fået fyldt lommerne med frisk kapital i form af nyetablerede fonde, og med de penge i ryggen har jagten på opkøb drevet priserne voldsomt op.

Samtidig står landets pensionskasser i baggrunden og hungrer efter alternative investeringer, og det har været med til at skubbe de multipler, fondene betaler for virksomheder, op på samme niveau, som vi så umiddelbart før finanskrisen.

Samtidig har bankerne stået på nakken af hinanden for at låne penge ud, og den benhårde konkurrence mellem aktører som Nordea, Danske, SEB og Nykredit har medført, at bankerne både har rykket grænserne for, hvor meget gæld en fond kan få lov til at binde op på en investering, samtidig med at lånekravene, de såkaldte covenants, er blevet slækket ganske markant.

Obligationsejere overtager risiko

Nordeas danske topchef, Frank Vang-Jensen, har for ganske nylig advaret mod netop ovenstående scenario, og flere kilder i sektoren peger da også over for InsideBusiness på, at man forventer, at en del flere fondsdrevne selskaber vil komme i problemer inden for de kommende år.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at flere af de mest problematiske opkøb, herunder Solix’ køb af Cembrit, Altors køb af Tresu samt Investcorps investering i Georg Jensen, alle primært er blevet finansieret af virksomhedsobligationer. Her har bankerne deres nogenlunde på det tørre, mens det nu er investorerne, der sidder med problemerne, hvis virksomhederne ikke kan levere de økonomiske resultater, som man oprindelig havde sat næsen op efter.

Især Georg Jensens nylige salg af obligationer vakte en del opsigt, da det ikke er nogen hemmelighed, at den Bahrain-baserede ejer Investcorp har haft store udfordringer med at gøre virksomheden profitabel, hvilket har gjort forholdet til den primære långiver Nordea noget anstrengt. Derfor lignede obligationen mest af alt et forsøg fra fondens side på at fjerne en risiko fra storbankens kreditbog, så den nu i stedet er overtaget af obligationsejerne.

Storfond i modvind

Selv om det ikke har vrimlet med konkurser i kapitalfondenes porteføljer de senere år, har der været enkelte eksempler på, at tingene er kørt helt skævt. Det skete senest hos Industri Udvikling, der måtte opgive den fynske virksomhed Falck-Schmidt, og også BWB Partners måtte sidste år sende den jyske projektvirksomhed Weiss en tur i skifteretten.

Alligevel må Top-Toy siges at være i en kaliber for sig, og for EQT er det noget af et nederlag, at man må afskrive en så stor investering ganske få år efter opkøbet.

Allerede da den nordiske storfond købte den danske legetøjsgigant, havde mange en anelse svært ved at se daværende EQT-chef Morten Hummelmoses logik bag opkøbet af en dansk detailkæde, der i årevis havde haft kategorisk svært ved at levere et solidt afkast. Det gjorde Top-Toy imidlertid for første gang det år, hvor virksomheden skulle sælges, og kombineret med en tro på, at man kunne flytte legetøjshandlen over på nettet, fik det alligevel EQT til at slå til i en proces, hvor mange andre takkede pænt nej.

For fondens vedkommende er derouten i Top-Toy endnu en trist historie for den tidligere så succesfulde fond, der de senere år har investeret voldsomt herhjemme.

Tidligere på året mislykkedes det således Nordens største kapitalfond både at sælge Huscompagniet og Flying Tiger, ligesom et forsøg på at slippe ud af investeringen i Nordic Aviation Capital endte som lidt af en maveplasker, hvor EQT kun fik solgt en ganske lille del af sine aktier.

 

LÆS MERE

Global M&A-rådgiver klar til dansk ekspansion

Giftig budproces sender købere på flugt

Pengestærke købere i infight om Danicas uønskede forretning 

Ombejlet guldæg jagter pengestærk medejer

EQT vil investere milliarder trods frygt for ny nedtur 

Her er Danmarks bedste kapitalfond

Kapitalfond snupper kriseramte minkavleres topchef