;
jyske bank 2

Inside story

Banker står splittede om nyt guldrandet gebyr

For at øge indtjeningen svinger Jyske Bank endnu en gang gebyrhammeren over bankens erhvervskunder. Men i sektoren er der langtfra enighed om, at det er rigtige vej at gå. To mellemstore har banker har ikke gebyrer på tegnebrættet.

Det er kun fire måneder siden, at Jyske Bank sidst strammede gebyrskruen over for kunderne. I oktober blev 26 gebyrer hævet, 2 blev halveret og 4 nye blev indført. Dengang var det privatkunderne, der blev ramt, men nu strammer landets tredjestørste bank skruen igen, og denne gang er det erhvervskunderne, der står for skud.

I et brev til erhvervskunderne varsler banken nu, at priserne på en række almindelige bankoverførsler fra 1. maj vil koste 75 øre. Det er en betydelig ændring i forhold til i dag, hvor overførsler er gratis, og især for mindre virksomheder med mange transaktioner vil det få stor betydning. Ikke mindst fordi de nye priser ifølge brevet både gælder ind- og udgående transaktioner.

Ifølge Jyske Banks erhvervsdirektør Rune Møller er de nye gebyrer først og fremmest et led i bankens overordnede strategi om at øge indtjeningen ved blandt andet at lægge flere af bankens omkostninger over på kunderne. Derudover har flere af konkurrenterne allerede indført lignende gebyrer, hvilket ifølge Rune Møller gør området til et oplagt område for nye gebyrer.

”Vi har været billigere end konkurrenterne i en periode, og fordi vi også selv har omkostninger forbundet med de her transaktioner, synes vi, at vi nu vil tage betaling for dem. Kunder med mange transaktioner belaster systemet mere, og de får nu lov til at betale lidt ekstra,” siger Rune Møller.

Sagen kort

Fra 1. maj 2020 koster det erhvervskunderne i Jyske Bank 75 øre at sende og modtage penge. Det er en markant ændring i forhold til i dag, hvor både ind- og udgående overførsler er gratis.

De andre store banker har indført lignende gebyrer, men mindre banker afviser, at det er den vej, man bør gå. Arbejdernes Landsbank fastholder fokus på pakkeløsninger til kunderne, mens man i Sparekassen Kronjylland holder døren på klem.

Generelt har erhvervskunderne båret den største byrde for bankerne den senere tid, men en privat rådgiver advarer bankerne om at tage for let på erhvervskundernes tillid.

Nye regler koster indtjening

En anden årsag er, at nye EU-regler for nylig har tvunget bankerne til at bringe gebyrer på udenlandske transaktioner, de såkaldte SEPA-overførsler, ned på de niveau med de danske. Det betyder ifølge Rune Møller, at nettoindtægten på gebyrændringen er begrænset, selv om den dog har en positiv effekt på bundlinjen.

”For nogle kunder bliver det netto billigere, for andre bliver det noget dyrere. For Jyske Bank er det en meget beskedent positiv forretningscase. Vi taber næsten det samme på at reducere prisen på SEPA-transaktioner, som vi tjener på at indføre de nye transaktionspriser. Så vores bundlinje bliver ikke meget bedre af det her,” siger Rune Møller, der dog afviser at oplyse, hvor meget banken i sidste ende tjener på det nye gebyr.

Med indførelsen af det nye gebyr følger Jyske Bank i et spor, som de andre store banker allerede har lagt.

Danske Bank, Nordea, Nykredit og Sydbank bekræfter alle over for InsideBusiness, at de har indført lignende gebyrer over for erhvervskunder, men kun Nordea oplyser de vejledende priser, og hvilken type transaktioner der koster penge. Ifølge bankens priskatalog er prisen for erhvervskunder 1 kr. per standardoverførsel via netbank samt for overførsler med indbetalingskort. Altså 25 procent mere, end hvad det fra maj vil koste i Jyske Bank.

Nordea oplyser dog ligesom Jyske Bank, at der er plads til at forhandle individuelle priser.

Kundernes tålmodighed sættes på prøve

Men det er ikke nødvendigvis nok for erhvervskunderne, som har båret hovedparten af byrden for den pressede banksektor de senere år. Lavrentemiljøet, den skrappe konkurrence om udlån og den deraf følgende pressede indtjening har fået især de større banker til at indføre negative indlånsrenter og til løbende at skrue gebyrerne i vejret.

Men også mindre banker har øje på erhvervskunderne, når indtjeningen skal sikres. Hans Peter Christensen, der er administrerende direktør i finansrådgiverfirmaet Uvildige.dk, er rådgiver for en række erhvervskunder, og han er for nylig stødt på adskillige eksempler på banker, der presser erhvervskunderne til bristepunktet.

”Jeg har netop set et eksempel fra en anden bank, hvor en erhvervskunde blev opkrævet 10.000 kr. for en driftskonto med en kredit, som virksomheden ikke brugte. Så på en eller anden måde skal de nok sørge for, at de tjener penge på det samlede kundeforhold,” siger Hans Peter Christensen.

Han har generelt stor forståelse for, at bankerne for tiden hæver priserne og sætter renterne i vejret for at øge indtjeningen. Det ville enhver anden virksomhed også gøre i en lignende situation, påpeger han. Men han løfter alligevel en forsigtig pegefinger, når det kommer til hvordan, bankerne indfører nye gebyrer.

Fakta: Nye gebyrer i Jyske Bank

Fra 1. maj indfører Jyske Bank gebyr på følgende transaktionstyper

For udgående betalinger via Jyske NetBank Erhverv:
– Standardoverførsler
– SEPA-overførsler
– Indbetalingskort

Øvrige udgående betalinger på erhvervskonti:
– Overførselsservice

Modtagne betalinger:
– Indbetalingskort
– Overførsler

Den 15. december ændrede Jyske Bank priserne på SEPA-transaktioner fra 20 kr. for udgående og 10 kr. for indgående til 0 kr. for begge typer.

Prisen for de nye gebyrer er for de fleste kunder 75 øre.

Indledte gebyrbrev med gammel nyhed

I Jyske Banks kundebrev, som blev sendt ud 27. januar, indledes varslingen nemlig med, at SEPA-gebyret er blevet afskaffet. Men det var allerede blevet meldt ud i december, og derfor var det let at overse, at der længere nede i teksten blev gjort opmærksom på, at de øvrige overførsler fra 1. maj pålægges et helt nyt gebyr.

”Hvis det var en hvilken som helst anden forretning, ville kunderne nok bare betragte det som en almindelig justering af prisen. Forskellen her er, at en bank selv kan trække pengene på din konto, uanset om du har set brevet eller ej. Så det stiller større krav til kommunikationen, når de indfører nye gebyrer over for kunderne,” siger Hans Peter Christensen og fortsætter:

”Samtidig har bankerne jo malet et billede af sig selv som rådgivere for kunden, og når de så gør noget, der går imod det billede, reagerer kunderne negativt på det.”

Men ifølge Jyske Banks gjorde man blot kunderne en tjeneste ved at gentage prisreduktionen på SEPA-overførslerne, lyder det fra Rune Møller.

”Før jul var vi ude at reducere prisen på SEPA-transaktionerne, og da vi indførte de nye transaktionspriser, benyttede vi samtidig lejligheden til at gøre opmærksom på det igen til glæde for dem, der måske ikke havde opdaget, at udenlandske transaktioner er blevet billigere,” siger Rune Møller.

Banker splittede om nyt gebyr

Selv om de store banker nu alle har valgt at opkræve penge for overførsler, er det ikke en strategi, der deles i resten af sektoren.

Mindre og mellemstore banker som eksempelvis Sparekassen Kronjylland og Arbejdernes Landsbank afviser, at der er planer om at indføre lignende gebyrer, og her er netop kundetilfredsheden forklaringen.

”Det er ikke noget, vi har, og det er heller ikke noget, vi overvejer at indføre. Vores erfaring er, at erhvervskunder meget ofte bliver irriteret over at blive pålagt smågebyrer. De vil hellere betale for at få stillet ydelserne til rådighed som en samlet pakke,” lyder det fra Gert R. Jonassen, der er ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank.

I Sparekassen Kronjylland holder Klaus Skjødt døren på klem for i fremtiden at indføre lignende gebyrer, men afviser, at det er noget, som banken drøfter på nuværende tidspunkt.

”Det er ikke noget, vi har overvejet indtil nu, men jeg kan ikke garantere, at vi aldrig vil kigge på det som en mulighed,” siger han.

Smågebyrer giver vrede kunder

Da Jyske Bank gik forrest med negative indlånsrenter for erhvervskunder, valgte Sparekassen Kronjylland at se tiden an – i tre år – før man her hoppede med på vognen. Først da det var blevet en markedsstandard, og da endnu en rentenedsættelse fra ECB og Nationalbanken gjorde det nødvendigt, indførte Klaus Skjødt negative indlånsrenter. Men fortsat kun for erhvervskunder.

”Det vil også være vores tænkning i forhold til for eksempel nye gebyrer. Vi kan godt friholde kunderne i en periode, men hvis det bliver markedsstandard eller en permanent ny tilstand i markedet vil vi typisk også kigge på det,” siger han.

Gert Jonassen afviser heller ikke, at der kan være fornuft i netop at indføre nye gebyrer på erhvervskundernes transaktioner, da det er en service, de får leveret, og som man derfor lettere kan forsvare, at de skal betale for. Men erfaringerne i banken viser, forklarer han, at erhvervskunderne foretrækker fulde løsninger med faste priser, fordi mindre betalinger hurtigt kan blive enormt dyre for kunderne.

”Problemet er, at kunderne typisk skal kontere de her gebyrer i bogholderiet, og de små gebyrer kan let få regningen fra deres revisor til at blive større end selve gebyret. Selv med få transaktioner, kan det blive meget dyrt i omkostninger til bogholderiet, og det er ikke noget, der giver glade kunder,” siger han og fortsætter:

”Vi vil hellere undgå at irritere kunderne med alle mulige smågebyrer. Så det er ikke noget,  der er i støbeskeen hos os.”

LÆS OGSÅ

Jyske Bank vil smide mere end 1000 kunder ud

Banker strømmer ud af ophedet ejendomsmarked

Krisefrygt: Bank træder hårdt på bremsen på ejendomsområdet

Finans Danmark risikerer konkurrencesag på negative indlånsrenter

Mystiske sammenfald mellem bankernes negative renter

Danske Banks leasingselskab taber nok en bilimportøraftale på gulvet

Ny stærk finansspiller tager form. Napper storkunde fra Danske Bank

Leasingbranchen risikerer hvidvask, fup og dårligere kreditvurderinger