simon kollerup

Inside story

Banker tvinges til kreditvurdering ud fra 4 pct. i rente. Pres på udskældte låneregler stiger

Kreditværdige familier bliver afvist et lån til boligen og tvinges over i dyre lejeboliger. Både bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er klar til at se på udskældte låneregler igen. Ny erhvervsminister: ”Almindelige danskere skal kunne låne til en bolig i alle dele af landet”

Det ellers lukrative 1 pct. fastforrentede 30-årige realkreditlån er netop lukket med en kurs over 100 for at blive erstattet med 0,5 pct.-lån. Alligevel tvinger myndighedernes låneregler bankerne til at kreditvurdere kundens økonomi ud fra 4 pct. fastforrentede lån, hvis kunden ønsker et billigere flekslån, som nu har en negativ rente på 0,5 pct. for et F5-lån.

Det er velkendt, at lånereglerne sammen med forventninger om højere ejendomsskatter har bremset salget af ejerlejligheder i København, Århus og Ålborg betydeligt, ligesom det har betydet prisfald.

Reglerne om kreditvurdering ud fra 4 pct. er ude af trit med renteudviklingen og forældet, lyder meldingen nu fra flere bankdirektører, som undrer sig over, at man kreditvurderer kunder ud fra et forældet renteniveau.

Sagen kort

Flere bankdirektører advarer nu om, at kreditværdige danskere afvises i banken, hvis de ønsker at låne til en bolig i de store byer. Baggrunden er to udskældte regelsæt for långivning i bankerne vækstvejledningen fra 2016 og god skik-bekendtgørelsen fra 2018, hvor sidstnævnte især er meget udskældt og blev til med daværende erhvervsminister Brian Mikkelsens stempel under kritik fra både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Erhvervsminister Simon Kollerups er ikke helt entydig i sin udmelding, men Henrik Sass Larsen har tidligere udtalt sig meget kritisk om reglerne. Samtidig er Nationalbanken tilfreds med regelsættet, så der er lagt i kakkelovnen til et potentielt slagsmål om regelsættene.

”Det er lidt underligt, når Nationalbanken selv opererer med negativ rente, og man kan hjemtage 1 pct. fastforrentet lån til kurs 100. Så det er en ubalance, at man ser på historiske rentesatser og ikke på de aktuelle. Så har jeg vist ikke sagt for meget,” siger Klaus Skjødt, administrerende direktør for Sparekassen Kronjylland.

Opfattelsen af flere andre, f.eks. Arbejdernes Landsbanks direktør, Gert Jonassen, der bramfrit peger på, at et 4 pct. fastforrentet lån ”eddermame er et højt tal” at kreditvurdere ud fra i det aktuelle rentemiljø. Konsekvensen i Arbejdernes Landsbank er så i praksis, at man maser kunderne over på fast rente i stedet for flekslån.

 Skarp kritik af låneregler

Kritikken kommer, efter at en række bankdirektører med Sparekassen Sjælland-Fyns Lars Petersson i front har taget bladet fra munden er begyndt at kritisere de stramme kreditregler om kreditgivning i vækstområder (vækstvejledningen fra 2016 og på god skik-bekendtgørelsen fra 2018), hvor især sidstnævnte er meget udskældt og blev til med daværende erhvervsminister Brian Mikkelsens stempel under kritik fra både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Sparekassen Sjælland-Fyns Lars Petersson peger først og fremmest på, at regelsættet rammer rigtige menneskers drøm om egen bolig, som erstattes med en ofte dyr nyere lejebolig, hvor lejen fastsættes uden regulering:

”Reglerne har betydet, at der er sat nogle nye præmisser op i København, som er vores område. Du kan ikke lovgive mod, at folk skal bosætte sig i København, så søger de, der før købte, nu mod lejemarkedet. Vi skal huske, at det er rigtige mennesker, ikke tal på et stykke papir, familier og singler, som kommer til at bo til leje hos pensionskasser og udenlandske kapitalfonde, og de fratages muligheden for at udnytte de lave renter og få en konjunkturgevinst i form af prisstigninger, mens udenlandske investorer skovler penge ind.”

Unge kreditværdige familier kan ikke købe

Klaus Skjødt peger på, at reglerne rammer ”de unge og veluddannede familier hårdest, der ikke haft mulighed for at opbygge egenkapital. Det er skævt, for en række af dem kunne dybest set godt have købt og siddet i den lejlighed, de ønsker.” Opfattelsen deles af direktør Claus E. Petersen fra Den Jyske Sparekasse, der også er formand for organisationen Lokale Pengeinstitutter:

”Indgrebet rammer folk i vækstområderne hårdt og holder dem fast i lejeboliger, der er alt for dyre i forhold til at låne penge. Det holder unge mennesker ude af ejerboligmarkedet.”

Også i bankernes brancheorganisation Finans Danmark er viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen klar til at se på lånereglerne igen.

”Vi har bakket op hele vejen igennem bag hensigten om et indgreb mod boligbobler. Vi skal sikre, at boligmarkedet er stabilt, og at boligejerne har en robust økonomi. Vi er dog klar til en drøftelse, hvis nogen siger, at der er behov for at se på tingene igen. Så vi vil meget gerne give reglerne et review.”

Hvad vil Socialdemokratiet?

Også direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen er klar til at se på regelsættet.

”Det principielle i, at man regulerer for at tage luften ud af et marked, er o.k. Men man kan diskutere, om den er ramt lige i bull’s eye, eller om de forskellige faktorer er for hårde. Så jeg har sympati med kritikerne. For reglerne, som de er nu, er ret skrappe.”

Det store spørgsmål er fortsat, hvad regeringspartiet Socialdemokratiet vil gøre ved reglerne. Umiddelbart før valget bebudede den nu detroniserede Henrik Sass Larsen(S), at lånereglerne skulle rulles tilbage. Og det fremgår da også af regeringen og støttepartiernes arbejdspapir, at man vil imødegå, at mange mennesker med almindelige lønninger ikke har råd til at bo i de større byer, ligesom man vil gøre op med udenlandske kapitalfondes opkøb af billige lejeboliger. Dog fremgår det ikke, at man vil lempe lånereglerne, men i stedet sikre at op mod en tredjedel af nye boliger skal være almene og opføres hurtigt.

Den nytiltrådte erhvervsminister, Simon Kollerup, svarer da ikke helt entydigt på den varme kartoffel:

“Jeg synes jo grundlæggende, at det skal være sådan, at almindelige danskere skal kunne låne til en bolig i alle dele af landet. Vi skal ikke tilbage til 00’ernes boligkrise, så her gælder det om at holde tungen lige i munden og finde den rette balance.”

Simon Kollerup påger på, at der allerede nu har været en dialog mellem bankerne og Finanstilsynet om fortolkningen:

”Der har været usikkerhed om, hvordan reglerne for boliglån skal forstås. Jeg kan forstå, at der løbende har været en dialog mellem bankerne og Finanstilsynet, så der nu er skabt mere klarhed om reglerne, og at bankerne er blevet gjort opmærksom på utilsigtede fortolkninger af reglerne.”

Men overordnet set mener regeringen, at man skal kunne låne til en bolig i hele landet:

”Derudover er regeringen meget optaget af, at man skal kunne låne til en bolig, uanset hvor i landet man vil bosætte sig. I landdistrikterne oplever borgere og virksomheder, at deres muligheder for at optage realkreditlån afgøres af andre forhold, end det er tilfældet i andre dele af Danmark.”

Rohde og Nationalbanken afviser kritik

Men i Nationalbanken afviser man, at der skulle være behov for at ændre på reglerne:

”Vækstvejledningen skal sikre, at boligkøbere i vækstområderne, hvor boligpriserne er steget betydeligt, kan modstå et boligprisfald. Det finder Nationalbanken hensigtsmæssigt,” skriver Nationalbanken i en mail. Man ønsker heller ikke at pille ved den del af regelsættet, der betyder, at en bankkunde skal kreditvurderes ud fra et 4 pct. fastforrentet lån:

”Nationalbanken finder, at det er fornuftigt, at en låntager, der vælger et variabelt forrentet lån, kan betale en rente på 4 pct. I øvrigt er en kreditvurdering ud fra et 4 pct. fastforrentet lån kun aktuel, hvis låntager ønsker et variabelt forrentet lån. Hvis låntager vælger et fastforrentet 30-årigt lån, skal låntager ikke kunne modstå et rentestress,” fremgår det af svarene fra Nationalbanken.

Det er netop Nationalbankens direktør, Lars Rohde, der i regi af embedsmandsrådet, Det Systemiske Risikoråd, fik sat gang i lånereglerne i første omgang. Man kan ikke få en kommentar fra rådet, men kun fra Nationalbanken, der sidder i formandsstolen. Men på et nyligt afholdt møde roste rådet reglerne.

”Rådet finder det derfor positivt, at væksten i boligpriserne er blevet mere afdæmpet. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af øget boligudbud og makroprudentielle tiltag, som fra januar 2018 har begrænset adgangen til risikable boliglån for husstande med høj gæld. Tiltagene har bidraget til at reducere opbygningen af risici fra nye lån,” fremgik det.

InsideBusiness har ikke kunnet få en frisk kommentar fra Lars Rohde, men tilbage i april lød meldingen, at det ikke generede ham, at flere danskere i de store byer er blevet tvunget til at bo til leje.

 

LÆS OGSÅ

Regeringen i kattepine: Rigide og alt for stramme låneregler skal løsnes

Nedtur tager til på ejerlejligheder. Kan kapitalfonde og investorer overtage?

Har regeringen og Nationalbanken smadret boligmarkedet?

Banker risikerer store tab på kapitalfondes kriseramte selskaber

Udrensningen fortsætter i den finansielle sektor. Hvem bliver næste offer?

Halvdelen af banktopcheferne ville dumpe på nye egnethedskrav

Har DI-boss snigløbet Danske Bank?

Danske Banks formandshåb i modvind 

Investorer presser Danske Bank til omfattende oprydning 

Rivegilde på CBS: Rektor dropper Danske Bank bag om bestyrelsen

Her er topchef-kandidaterne til Danske Bank

Handlingslammet Danske Bank-formand. Hvidvasksagen vil hærge længe endnu

De lange knives nat i Danske Bank. Har formanden fejlet?

 

Billedtekst:

Erhvervsminister Simon Kollerup om udskældte låneregler: “Jeg synes jo grundlæggende, at det skal være sådan, at almindelige danskere skal kunne låne til en bolig i alle dele af landet. Vi skal ikke tilbage til 00’ernes boligkrise, så her gælder det om at holde tungen lige i munden, og finde den rette balance.”

Foto: PR