vogelzang net

Inside story

Bankers giftige cocktail rykker nærmere

Danske Bank-topchef Chris Vogelzang ser stigende nedskrivninger, der bekræftes af bankens makrobillede. Når den udvikling tager fart, kan det blive kritisk for især de mindre og mellemstore banker, som risikerer at ende i giftig cocktail med faldende indtjening, højere kapitalkrav og voksende nedskrivninger. Spørgsmålet er, om det allerede er i gang?

Der er tiltagende meldinger om tilbagegang og reelle problemer for de danske virksomheder, som lever af at eksportere varer til især de store europæiske samhandelspartnere Tyskland, Storbritannien, Sverige og Sydeuropa. Og meldingerne er som beskrevet i InsideBusiness for nylig stadig mere negative fra aktører som Dansk Industri, FSR og Dansk Erhverv.

Det store spørgsmål set med banksektorens briller er fortsat, hvornår udviklingen kommer til at materialisere sig i bankernes lånebøger, der typisk er et år eller mere bagefter makrotallene. Men bekymringen er tiltagende, lyder det fra Danske Bank-direktør Chris Vogelzang i et interview med InsideBusiness:

”Jeg tror ikke, man skal være professor i økonomi for at se, at verdensøkonomien er risikofyldt for øjeblikket. Jeg vil ikke bruge ordet recession, men der er stigende trusler fra et hårdt brexit og handelskrig mellem USA og Kina, men jeg tror, at den danske økonomi er modstandsdygtig og klarer sig relativt godt, men vi skal være forsigtige. Så vi holder nøje øje med udviklingen.”

For Danske Bank selv vendte billedet i år i de første tre kvartaler, da bankens nedskrivninger steg til 813 mio. kr. mod tilbageførsler af nedskrivninger for 607 mio. kr. i samme periode sidste år. Bankens forventninger til fremtidens tab er, at man i 2020 er på vej mod en normalisering af nedskrivningsniveauet, og at man i 2023 ligger på en normalisering af nedskrivningerne på 1 pct. af udlånsmassen om året.

”Vores kreditscoremodeller fungerer, i henhold til de makroøkonomiske indikatorer, man putter i dem. Og de indikatorer er værre, end de var – og det vil have en effekt på vores kreditudvikling. Vi ser desuden enkelte ret store kunder, hvor vi tager forbehold for, at vi skal til at nedskrive på dem. Der er endnu ikke tale om systematisk kreditforringelse,” fortsætter Chris Vogelzang.

Til sammenligning valgte Nordea også at nedskrive på bankens kunder, så man i 2019 indtil videre har haft nedskrivninger for 3,2 mia. kr. mod 950 mio. kr. i samme periode året før. Forklaringen fra Nordea er også opdateringer i kreditscoremodeller samt øgede tab på erhvervskunder, mens privatkunderne ikke udløser forøgede nedskrivninger for tiden. Også Nykredit forøgede sine nedskrivninger markant fra 217 mio. kr. til 781 mio. kr. for banking-divisionen for årets første tre kvartaler med begrundelsen, at nedskrivningerne påvirkes af tekniske justeringer i anvendelsen af kreditmodeller, som kan henføres til  ændrede ejendomsværdier i nedskrivningsmodellen, hvis man læser ned i regnskabet.

Jyske Bank og Sydbank ser ud til at være bagud

Til sammenligning er de øgede nedskrivninger, der betyder reelle udgifter i bankerne, endnu ikke nået til hverken Sydbank eller Jyske Bank, der i årets første tre kvartaler tilbageførte nedskrivninger for henholdsvis 41 og 37 mio. kr., mens Spar Nord havde faldende nedskrivninger fra 67 til 10 mio. kr. i årets første tre kvartaler.

Udviklingen er interessant, fordi det umiddelbart kan se ud, som om de tre største finansielle institutter tager nedskrivningerne på forkant i forhold til de danskbaserede banker. Ifølge den garvede danske bankanalytiker Nicholas Rohde fra BankResearch, der hvert år udgiver et digert værk om bankernes regnskaber, er der ikke umiddelbart noget, der indikerer kraftigt øgede nedskrivninger på den korte bane, men der er næppe nogen i branchen, som ikke med nervøsitet afventer mere normaliserede nedskrivningsniveauer, hvilket uvægerlig vil indebære en stigning i forhold til de senere års meget lave niveauer:

”Det er et rigtig godt spørgsmål, hvornår det rammer: Den stærke danske økonomi gør dog, at det formentlig primært skal komme udefra. Reduceret økonomisk aktivitet i Tyskland og Storbritannien kan føre til international uro på finansmarkederne, som også vil ramme Danmark. Arbejdsløsheden er lav, og landbrugets afregningspriser har rettet sig, så det peger den anden vej.”

Nicholas Rohde vil ikke spå om, hvornår nedskrivningerne begynder at komme, men det er entydigt, at de kommer før eller siden, og at det kan blive hårdere end ventet. Og det kan blive en giftig cocktail for især de mindre banker.

”Lige nu er det et rigtig godt år for de mindre banker, der foruden øgede gebyrindtægter fra mange låneomlægninger også har fået penge ind fra salget fra Sparinvest. 2020-bundlinjen må dog forventes at blive lavere end i 2019. Der vil nemlig som følge af Sparinvest-salget for mange institutter være reducerede udbyttebetalinger, og institutterne vil også have øgede kapitalkrav som følge af den øgede kontracykliske buffer og indfasningen af NEP-tillægget, ligesom der vil være færre indtægter fra konverteringsaktivitet.”

Kapitalkrav gør rigtig ondt på mindre banker

Indfasningen af NEP-tillægget vil yderligere presse institutternes nettorenteindtægter og bundlinje. En række mindre institutter har udstedte NEP-kapitalinstrumenter med en rente i niveauet 2,25-2,75 pct. i rente, og det er vel at mærke på kapital, der ikke kan bruges til at låne flere penge ud, men bliver placeret til negativ rente i Nationalbanken.

”Når disse kapitalkrav er fuldt indfaset, og vi ser nedskrivningerne komme, så vil det kunne mærkes på bankernes regnskaber og for deres aktionærer. Det er også derfor, at vi ser dette pres for at indføre negative renter på indlån.”

Yderligere med til at presse bankernes situation er, at nationalbankdirektør Lars Rohde og embedsmandsudvalget Det Systemiske Risikoråd arbejder på fuld kraft for at forøge den kontracykliske kapitalbuffer til dets maksimale niveau på 2,5 pct., og erhvervsminister Simon Kollerup godkendte trods stigende protester fra Finans Danmark og Lokale Pengeinstitutter forhøjelsen til 2,0 pct. i sidste måned. Det Systemisk Risikoråd har allerede bebudet nok en forhøjelse til de maksimale 2,5 pct.

”Det er ansvarligt, at penge- og realkreditinstitutterne polstrer sig yderligere, så de er forberedt på, at finansielle risici og international usikkerhed på et tidspunkt kan slå igennem og presse dansk økonomi og den finansielle sektor,” lød det fra erhvervsminister Simon Kollerup.

Et reelt problem kan opstå, hvis konjunkturerne vender, før den kontracykliske buffer er fuldt indfaset. I så fald kan der opstå en situation, hvor bankerne får svært ved at låne penge ud, og det kan forstærke den økonomiske krise hos både virksomheder og private i det, der med det sigende ord kaldes for en kreditklemme (credit crunch). Men Simon Kollerup understreger, at man i en sådan situation igen vil frigive den kontracykliske buffer.

”En frigivelse af bufferen vil i tilfælde af dårligere konjunkturer hjælpe med til, at pengeinstitutterne kan låne penge ud til borgere og virksomheder.”

Danske Bank: Vi har kapital nok

I Danske Bank er Chris Vogelzang dog ikke i tvivl om, at man står godt rustet til en økonomisk krise:

”Vi har en stærk indtjening, og vi er velkapitaliserede. Så hvis du sammenligner Danske Bank med førkrisesituationen, så er vi et helt andet sted i dag.”

Chris Vogelzang fremlagde i fredags en strategi for Danske Bank for de kommende år. Den indebærer, at Danske Bank her og nu skruer kraftigt ned for omkostningerne, mens man samtidig investerer kraftigt i at blive en bedre digitaliset bank:

”Vi har alt for manuelle processer i Danske Bank. Det skal være sådan, at processer i forbindelse med realkreditlån, forbrugslån og finansiering er digitaliseret. Det vil give færre fejl og gøre det hurtigere og nemmere for kunderne, der i princippet skal kunne gøre alt på en app. Det er det, vi investerer i nu.”

Hidtil har Danske Bank været tilbageholdende med at indføre negative renter på indlån for private, som en række af de mindre banker er i fuld gang med. Vogelzang satser i stedet på, at compliance- og udviklingsomkostningerne vil falde, i takt med at man bliver færdig med projekterne:

”Vi er allerede i gang med et omkostningsprogram, som ikke omfatter medarbejdere: Vi har stoppet for indkøb af it-udstyr, kommunikationsudstyr, marketing, bygninger og sågar chokolade til kunderne. Går man gennem en organisation af vores størrelse, så bliver det til noget. Hertil kommer, at vi har ansættelsesstop, og vi har investeret kraftigt, så de omkostninger vil falde igen.”

Chris Vogelzang understreger, at man er godt rustet til en eventuel recession:

”Vi er meget velkapitaliserede, og vi har en stærk lånebog.”

LÆS OGSÅ

Blodbadet i bankerne er kun lige begyndt

Tonny Thierry er dead man walking i Nykredit

Katastrofalt udviklingsprojekt rammer Jyske Bank og Sydbank

Sydbank ville fusionere med Spar Nord. Skulle Nykredit med?

Frøsig vandt magtkampen, men hvad nu, Sydbank?

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Partnerskaber gennemsyrer bankportaler, der kalder sig objektive

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?

Ugens Insider: Drop banken – og start forfra

Unødvendig fyring: Var Jesper Nielsen for populær til Danske Bank?

Hvilke bankfolk bliver nu plettet af hvidvask-sagen?

Har han reddet Nordeas prestigeafdeling?