;
bødskovnetnyt

Inside story

Barsk slagsmål om konkurser i gang: Minister advarer banker

Mens antallet af konkurser stiger kraftigt, breder der sig en vanskelig forhandlingssituation hos likviditetspressede virksomheder i forhold til deres banker. Skal bankerne låne virksomhederne flere penge, kræve flere sikkerheder eller trække stikket? Skatteminister Morten Bødskov advarer bankerne mod at tage for hårdt fat.

Bankerne sidder i en svær rolle, mens nedlukningen, hjælpepakkerne og tilbagebetalingen af tilgodehavender til staten over tid vil sende de mest pressede virksomheder i graven. Det står allerede nu klart, at sidste års overraskende lave konkurstal er erstattet af mere barske økonomiske realiteter, idet januar indledtes med en fordobling af antallet af konkurser ifølge en opgørelse fra Bisnode. I takt med at likviditeten i de hårdest ramte brancher begynder at skrumpe, breder frustrationerne sig i virksomhederne over deres bankforbindelse.

”Udskydelsen af moms og skattebetalinger har hjulpet på likviditeten på den korte bane, men det er jo stadig penge, der skal betales tilbage. Vi hører, at mange virksomhedsejere begynder at låne penge af venner og familie, fordi bankerne siger nej. De ville måske endda have kastet håndklædet i ringen allerede i marts, men fortsatte med at gældsætte sig, i forventning om at krisen var overstået. Nu er hullet blevet dybere og dybere,” forklarer Jakob Brandt, direktør for brancheforeningen SMVDanmark, der har gennemført en undersøgelse, som viser, at en tredjedel af medlemsvirksomhederne frygter konkurs i de kommende tre måneder.

At bankerne begynder at holde igen med kreditgivningen og stiller større krav til sikkerhedsstillelse med pant i f.eks. virksomhedsejernes huse, hvis man skal låne de pressede virksomheder penge, hjælper ikke, konstaterer Jakob Brandt.

”Vi er begyndt at høre om banker, som er blevet mere tilbageholdende; de tvivler på forretningsplanen og virksomhedens evne til at betale lånene tilbage. De frygter, at banken skal tage et uomgængeligt tab, mens virksomhedsejerne står over for personlig konkurs og risikerer at skulle sælge hus og hjem.”

For at imødegå problemstillingen om øget sikkerhedsstillelse i bytte for højere lån i banken, stiller Vækstfonden og EKF flere ordninger til rådighed, men de fungerer ikke optimalt, advarer Jakob Brandt.

”Det er en mulighed at få Vækstfonden ind som mellemmand, der så kan give 90 pct. statsgaranti på lånene, så virksomhedslederen undgår at stille personlig sikkerhed, men bankerne er tilbageholdende og vil hellere låne egne penge ud, så kan de afdække sig 100 pct., hvis kunden alligevel går konkurs,” fortsætter Jakob Brandt

Jakob Brandt opfordrer til, at virksomhederne får lov til at genåbne som det vigtigste i forhold til at redde, hvad reddes kan, selv om f.eks. rejsebranchen og oplevelsesindustrien næppe foreløbig kommer tilbage på rette kurs – det vil tage lang tid at få omsætningen i vejret, selv om man genåbner nu.

Disse virksomheder går konkurs nu

En særkørsel af konkursdata for januar fra Bisnode viser, at det især er servicevirksomheder, forskellige konsulenter, restauranter, tøjforretninger, ejendomsudlejere og talrige ikkefinansielle holdingselskaber, som oplever stigende konkursrater.

”Vi så måske lidt overraskende markant færre konkurser end normalt i hele 2020. Nu sker der så en stor stigning. Min fornemmelse er, at f.eks. detailhandel og restauranter ikke har mere at stå imod med nu. Det er svært at drive forretning nu. Nogle har brug for hjælp fra bankerne, andre trækker selv stikket, i erkendelse af at det vil tage for lang tid at komme fri af den gæld, man er nødt til at stifte – og så er det nemmere at lukke ned nu,” siger Christian Anders Elkjær, der fra Bisnode følger udviklingen tæt.

Se fra regeringstoppen er man overordentlig opmærksom på, at bankerne ikke begynder at ryste på hånden og i hobetal erklærer likviditetspressede virksomheder konkurs. I så fald vil det være et brud med samfundskontrakten med bankerne, siger skatteminister Morten Bødskov (S) til InsideBusiness:

”Det her bygger på en stærk tro i det danske samfund på en meget stærk samfundskontrakt. Det er klart, at når vi fra statens side med brede folketingsflertal stiller enorme milliardbeløb til rådighed for at sikre, at så store dele af dansk erhvervsliv som muligt kommer sikkert igennem krisen, og i modsætning til under finanskrisen underbygger det med en aktiv finanspolitik og krisehåndtering, så forventer vi selvfølgelig også, at finanssektoren går ind og tager et ansvar for de virksomheder, som er i vores lokalsamfund. Det er de håndslag, der er givet her.”

Minister: Bankerne skal tænke på samfundskontrakten

Morten Bødskov fremlagde fredag nok en redningspakke, der med en click og connect-ordning gør det lettere for små forretninger at klare sig. Det sker, kort tid efter at regeringen forlængede fristen for momsindbetalinger

”Det er vores kraftigste opfordring til bankerne, at når jeg som i fredags stiller 170 mia. kr. til rådighed for virksomhederne, så man nu kan låne sine momsindbetalinger i marts rentefrit i 10,5 måneder, så kan en virksomhed fremlægge det i banken, og så går jeg ud fra, at banken tænker sig alvorligt om, inden den trækker stikket på virksomheden. Det er den samfundskontrakt, som det her bygger på, og det går jeg ud fra, at finanssektoren er meget opmærksom på,” siger skatteminister Morten Bødskov.

Også skattepolitisk chef Jacob Ravn fra Dansk Erhverv har fokus på de problemstillinger, der opstår i virksomhedernes dialog med banken, når diverse udskudte skatteregninger forfalder:

”Det er positivt, at man igen har udskudt fristerne for betaling af skat og moms, men der vil sandsynligvis komme et tidspunkt, hvor man ikke længere kan få det politisk igennem med flere udskydelser. Det er en reel problemstilling, at virksomhedernes gæld stiger, og banken får et mere usikkert grundlag, som så skal genforhandles. Vi hører også om virksomheder uden omsætning, der akut mangler likviditet. Det er en  konkursrisiko i det tilfælde.”

Jacob Ravn håber ikke, at nogen banker spekulerer i at erklære en virksomhed konkurs, så den pga. de udskudte skattebetalinger får et mindre tab på kunden.

”Det ville i hvert fald være en meget kynisk betragtning, men jeg er sikker på, at bankerne vil udvise samfundssind og holder mest muligt af erhvervslivet i gang.”

Konkursadvokat: Svært for banker at tørre tab af på staten

Det er dog ikke oplagt, at bankerne har en interesse i at erklære en virksomhed konkurs, før f.eks. moms og udskudte skattebetalinger forfalder, forklarer den erfarne konkursadvokat og partner hos Skau Reipurth & Partnere Pernille Bigaard. Det skyldes, at staten og bankerne som udgangspunkt står lige i kreditrækkefølgen, medmindre banken har sikkerhed i virksomheden:

”Der kan godt opstå en situation, hvor banken får sikkerhed, lige før en virksomhed går konkurs – og på den måde kommer foran staten som kreditor. Men så kan det omstødes, og her vil staten nok finansiere en sag for at få omstødt sikkerhedsstillelsen.”

Ifølge Pernille Bigaard er det eneste tidspunkt, hvor banken kan spekulere i at erklære en virksomhed konkurs, lige før udbetalingen af en kompensationspakke, som reducerer trækket på kassekreditten.

”Jeg tror, at der er mange steder, hvor der er dialog med bankerne om disse temaer, men bankerne har jo også interesse i at følge med i de forskellige hjælpepakker. For jo flere hjælpepakker, jo flere virksomheder kan fortsætte. Det er også et tema, at pakkerne skal være af en vis størrelse og ikke kun nødtørftige, for det vil ofte alligevel ikke være nok til, at virksomhederne klarer den.”

Banktop: Vi udviser skam samfundssind

Hos bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, er man klar over situationen – og også her frygter man den konkursbølge, der vil opstå, når diverse hjælpepakker udløber.

”Vores holdning er, at staten har lænet sig ud her og har støttet virksomhederne. Det støtter vi i bankerne op om. Når det er sagt, så er er der en risiko for, at vi skubber noget foran os. For der er rigelig likviditet nu, men når vi kommer frem mod 2022, så er der flere, der har brug for at række ud til banken, og så vil der desværre være nogle, som vil få et nej, hvis forretningsmodellen ikke er holdbar længere,” siger direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard. Hidtil har der været begrænset brug af diverse lån med statsgarantier hos Vækstfonden og hos EKF,  men det kan være relevant at forlænge dem:

”Vi ved, at likviditetshjælpen bliver rullet tilbage i starten af 2022, så der er en skrænt, som nogen skal over op der. Og når alle de her milliarder skal tilbage i statens kister, så vil det gøre nogle sårbare. Derfor er det ikke nogen dårlig idé, at man forsøger at facilitere den overgang ved at forlænge garantiordningerne, så de løber ind i 2022”

For så vidt angår bankernes velvillighed over for kunderne hidtil under coronakrisen, er det Ulrik Nødgaards oplevelse, at man har leveret varen og herunder udvist samfundssind:

”Bankerne har leveret 100 mia.kr. i ekstra kreditfaciliteter og leveret nye låneprodukter til husholdninger og virksomheder, så kunderne  er kommet igennem krisen så smertefrit som muligt,” lyder det fra Ulrik Nødgaard.

Ulrik Nødgaard afviser, at nogen banker måtte have interesse i f.eks. at presse virksomhedsledere i en sådan grad, at det fremprovokerer konkurs i en udsat virksomhed. Han peger også på, at bankerne har udvist forståelse og tålmodighed i forhold til nedlukning af minkerhvervet.

 

LÆS MERE

Sydbanks store kampagne blokeret. Finanssektoren er i en kattepine

Nykredit opsiger storstilet aftale med Totalkredit-banker

Konfliktfyldt formandsvalg truer med at flå Finans Danmark fra hinanden

Rivegilde om formandsposten i Finans Danmark 

Milliardstore tilbageførsler kan forgylde banker og investorer næste år

Storbank strammer skruen om kriseramte Joe & The Juice

Her er de mulige kandidater til at afløse Anders Dam

Nykredit har kæmpekredit til minkavlere. Se de hårdest eksponerede banker 

Nordea nervøs for kriseramt underholdningskoncern

Banker igen på pinebænken: Nyt slagsmål om konkurrence på vej

Datacentralfusion rykker nærmere

Strid tager til om bankernes tårnhøje udtrædelsesomkostninger