;
danske bestyrelser

Kultur

Bestyrelsesbog skuffer

Bogen 'Danske bestyrelser og deres medlemmer' lever ikke helt op til vores anmelders forventninger. Indforstået sprog og en lidt skæv, bred analyse trækker ned.

Hvem sidder i de danske bestyrelser, hvad motiverer dem, og hvad får virksomhederne egentlig ud af at have en bestyrelse? Det er interessante spørgsmål, som fortjener et svar. Navnlig fordi lovkravet, at aktieselskaber skal have en bestyrelse, kan omgås ved at nedsætte en såkaldt tantebestyrelse. Men hvad sker der, hvis man får eksterne folk ind, der rent faktisk kan bidrage med noget?

Det spørgsmål har en gruppe CBS-forskere forsøgt at svare på i bogen ‘Danske bestyrelser og deres medlemmer’.

Giver bogen så et svar? Både ja og nej. Til sidst i bogen finder forfatterne frem til, at navnlig mindre virksomheder kan opnå en fordel ved at få eksterne ind i bestyrelsen, men omvendt afviser forfatterne heller ikke, at der netop bliver etableret en ekstern bestyrelse i de virksomheder, hvor det går godt. Det er ærlig snak, at man ikke altid kan sætte to streger under en statistisk beregning, for kausaliteten kan vende begge veje. Måske er det også nemmere at tiltrække bestyrelsesmedlemmer, hvis virksomheden fremstår interessant og tjener penge.

Selv har jeg fulgt med fra sidelinjen, når kapitalfonden Axcel trækker bestyrelsesmedlemmer ind til sine virksomheder. I kapitalfondsejede virksomheder går man efter at finde bestyrelsesmedlemmer, der virkelig kan yde god sparring baseret på dyb brancheindsigt, hvorimod kontrolelementet i grove træk varetages af fonden selv. For kapitalfonde giver det god mening at få fremmede øjne til at se på virksomhedernes drift, simpelthen fordi fondens egne investeringsmedarbejdere ikke kan være eksperter i alt. Dermed bliver det en afgørende del af forretningsmodellen for fondene at have et stærkt netværk, og jo stærkere netværk, desto bedre resultater kan man skabe i virksomhederne.

Denne bogs afsæt er dog hverken at tegne et portræt af virksomhederne eller de mennesker, der sidder i bestyrelserne, men derimod at analysere et hav af registerbaserede data om virksomheder og deres bestyrelsesmedlemmer.

Boganmeldelse

Niels Westergaard Nielsen

Danske bestyrelser og deres medlemmer

Tre af seks stjerner

I Danmark har vi en omfattende viden om vores virksomheder fra Danmarks Statistik, og vi kan også følge bestyrelsesmedlemmernes baggrundsdata, det gælder eksempelvis oplysninger om anden beskæftigelse, samlet løn og uddannelse. Det fører forfatterne gennem uanede mængder af datakørsler og statistiske beregninger, som hurtigt bliver trættende at forholde sig til – selv for den interesserede læser.

Bogen gaber over for meget

Et blandt mange eksempler er, da forfatterne undersøger betydningen af, hvad bestyrelsesmedlemmer tjener i deres hovederhverv. Tanken har nok været, at hvis et bestyrelsesmedlem tjener mange penge, er man sikkert også klog og produktiv, så man bedre kan bidrage til bestyrelsesarbejdet. Men en vedkommende diskussion om det emne, får vi desværre ikke. Af en figur kan man ganske vist se, at indtjeningen for bestyrelsesmedlemmer i virksomheder med mere end 100 ansatte vokser hurtigere end i de mindre virksomheder. For de mindre virksomheder er udviklingen mere jævn, men da målingen er foretaget i løbende priser, og da der ikke er korrigeret for den generelle lønstigningstakt, må læseren gætte sig til, hvad tallene fortæller.

Der bliver bogen igennem gabt over for meget, og derfor bliver det for ofte ved den statistiske analyse koblet med henvisninger til tidligere forskning. Rigtige virksomheder og deres bestyrelsesmedlemmer fremgår bogen igennem som en abstraktion.

Forfatterne kunne have gjort sig selv en tjeneste ved at fokusere på større børsnoterede virksomheder, kapitalfondsejede virksomheder, andelsejede virksomheder og statslige virksomheder, hvor man kan indhente langt mere interessante oplysninger og inddrage eksempler og tendenser fra den virkelige verden. Og hvis man endelig ville have set nærmere på de familieejede virksomheder, kunne man have taget udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser eller kvalitative interviews, men, indrømmet, så bliver det pludselig mere besværligt.

Som læser er man desuden udfordret af, at store dele af bogen er skrevet i tungt sprog med et hav af indforståede henvisninger. Den slags kan man gøre i forskningsartikler – ikke i en bog, hvor tanken må have været at komme ud til en bredere målgruppe. Ufrivilligt komisk bliver det, da nu afdøde handelsminister Erling Jensen i kapitel 5 forveksles med forfatteren Erling Jepsen, der bl.a. har skrevet ‘At klappe med en hånd’.

Til sidst må bogens redaktør være kommet i tanke om, at læseren ikke er blevet præsenteret for så meget som én eneste virksomhed gennem otte kapitler. Ind fra højre kommer så tre cases skrevet i et noget lettere sprog om, hvordan det er at få en professionel bestyrelse ind i den familieejede virksomhed. Et sympatisk forsøg på at redde stumperne, men desværre for lidt og for sent.

Anmeldt af Joachim Sperling