Da jeg i sommeren 2014 gik i gang med Thomas Pikettys gennembrudsværk, ‘Kapitalen i det 21. århundrede’, lykkedes det mig ikke at blive færdig med de ca. 1.000 tætskrevne sider. Der var interessante passager, men det var en omstændelig bog, og man skal være mere klassebevidst end jeg for at klare så meget kapitalismekritik. Jeg stod af, da jeg havde kondenseret Pikettys hovedpointe, at kapitalafkastet vokser hurtigere end bnp (r>g).
Det er svært at se, hvorfor det skulle være nødvendigt at skrive 1.000 sider om, hvorvidt r vitterlig er større end g, men sørme om ikke Piketty nu gentager kunststykket – hans nye bog om ideologiers betydning for uligheden er også på 1.000 sider. Lad mig være ærlig – jeg nåede frem til side 400, hvorefter jeg skimmede resten.
Pikettys synspunkter har vakt opsigt – nu var det jo tilsyneladende bevist, at verden er uretfærdig. Det sker gennem analyser af enorme mængder tidsserier. Og baseret på de seneste 20-30 års udvikling har Piketty en pointe, for aktiekurser og boligpriser i større byer er steget voldsomt, mens den generelle økonomiske vækst har været mere afdæmpet. Selv nu, hvor vi befinder os en i historisk krise, ser aktiekurserne ud til at være upåvirkede.
Men bogens analyser blev kritiseret fra mange sider, for kritikere fremhæver, at Pikettys hypotese kun passer på de sidste 20-30 år og ikke på det lange historiske stræk, så måske nutiden blot er en anomali?
Navnlig passer analysen bedst på USA og England, hvor stigende ulighed har ført til politisk polarisering. Resultatet er populistiske regeringer, der blot forstærker problemet. Eksempelvis modvirker Trumps skattelettelser til de mest velstående hans egne vælgeres interesser, og Boris Johnson gavner ikke den almindelige arbejder ved at lede England ud af EU.
Boganmeldelse
Titel: Kapital og Ideologi
Forlag: Informations Forlag, DJØF Forlag
ISBN: 9788793772229
Sider: 1040
Udgivelsesdato: 10-03-2020
4 af 6 stjerner
Anstrengende analyse af Danmark
I Danmark bliver brugen af Pikettys analyser anstrengende at følge, for vi har i samme periode fastholdt vores velfærdsstat og opbygget et omfattende pensionssystem, hvor lønmodtagerne får del i kapitalafkastet. Selv om marginalskatten på indkomst er faldet, hvilket har bidraget til marginalt højere ulighed, er vi fortsat blandt de mest lige samfund i verden. Norge er en snas mere lige end os, men Danmark er mere lige end Sverige, som af Piketty ellers fremhæves som et mønstersamfund.
Ifølge den økonomiske teori kan profittens andel af den samlede indkomst kun stige, hvis magtfulde lobbyorganisationer udøver en særlig indflydelse på det politiske system og dermed opnår fordele, eller hvis konkurrencen på visse områder er sat ud af kraft.
I Danmark er ressourcerne nogenlunde ligeligt fordelt på tværs af interesseskel, men det gælder ikke i USA, hvor pengestærke grupper kan påvirke det politiske system eksempelvis via de såkaldte Superpacs, samtidig med at fagforeningers magt er begrænset. Og techgiganter som Google, Facebook og Amazon har opnået monopollignende status, hvilket i længden er uholdbart og har skabt uhæmmede indtjeningsmarginer.
Det gør i sig selv bogen vedkommende, men i stedet for at koncentrere indsatsen om nutiden, vil Piketty gerne vise de store historiske linjer, som har ført til, hvor vi er i dag, og det er bestemt ikke uinteressant.
Et af de mest slående eksempler er, hvordan Frankrig tog sig godt betalt for at frigive Haitis slaver i 1825 i forbindelse med landets overgang fra koloni til selvstændig stat. Slaver blev anset for ejendom, og ejerne skulle erstattes for deres tab. Den haitianske stat blev derfor påført en så stor gæld, at den først kunne betale lånet endeligt tilbage i 1950. Resultatet var, at Haiti blev et af verdens fattigste lande, mens nabolandet, Den Dominikanske Republik, er langt mere velstående – selv om de givne ressourcer ved første øjekast ligner hinanden. Forskellen er, at Haiti betalte en formue for deres selvstændighed.
Den første halvdel af bogen er spækket med den slags nedslag i ulighedens historie og underbygget med, hvad der nu kan findes af data over så lange tidsperioder. Det kom bag på mig, at den franske revolution ikke ændrede en tøddel på uligheden i Frankrig, og jeg havde også kun en rudimentær viden om, at Sverige indtil 1900-tallet var et ekstremt ulige samfund, som i løbet af få årtier blev transformeret til det Sverige, vi kender i dag.
Den private ejendomsret er hovedproblemet for Piketty
Piketty begrunder historiens uretfærdigheder med den til enhver tid fremherskende ideologi, som er et redskab til at fastholde ulighed. Hovedproblemet for Piketty – som hos Marx – er den private ejendomsret, som gør det muligt for de rige at akkumulere kapital og dermed undertrykke masserne. Der ofres ikke megen plads på at forklare, hvordan den private ejendomsret også skaber incitamenter for investeringer og innovation til gavn for den fremtidige velstand, som vi jo i Danmark fordeler over skatten.
For Piketty er lighed det altoverskyggende ideal, og derfor vil han hæve skatterne til så højt et niveau, at det reelt ikke vil være muligt for den samme ejer at fastholde ejerskabet af sin virksomhed. Hvordan det vil påvirke entreprenørers lyst til at udvikle nye virksomheder, optager ikke Piketty.
Piketty er mere politiker end økonom – eksempelvis foreslår han en transeuropæisk føderation, hvor EU’s medlemslande skal opbygge en fælles skattebase, så vi kan få gjort op med skellet mellem nord og syd. Det kan udviske eftervirkningerne af den europæiske gældskrise, der har gjort det svært for lande som Italien, Spanien og Grækenland at investere i udviklingen af deres velfærdssamfund. Det er et håbløst forslag, men det er nok rigtigt så langt, at EU-landene må støtte hinanden bedre, hvis EU på længere sigt skal overleve som institution. Navnlig i den krise vi befinder os i nu.
Bogen tager altså fat i højrelevante problemstillinger, men leverer ikke overbevisende svar på, hvad man kan gøre ved det.
Anmeldelse af: Joachim Sperling, js@axcel.dk
LÆS OGSÅ
Teknologiske fremskridt er ikke forbandede
Dræber tavsheden og kulturen virksomhedens nye strategi?
Små reflektioner om kunst og ledelse
Konsulenten skal bidrage med metode, ikke ekspertviden
Sådan får vi flere kvinder i ledelse
Se forretningsudvikling i et helt nyt perspektiv i blændende ny bog
Få dine medarbejdere med, og skab fælles retning
Simple råd til mandlige ledere med lederskab i ubalance
