danske bank

Redaktørens analyse

Blodbadet i bankerne er kun lige begyndt

Presset på bankerne for at finde en strategi, som indebærer mere end talløse fyringsrunder og filiallukninger, accelererer kraftigt. Kom tæt på strategien i storbankerne Danske Bank og Nordea over for de endnu mere pressede mellemstore banker med Sydbank som sværeste case. Karen Frøsig mangler fast grund under fødderne over for Jyske Bank og de succesfulde lokalbanker. Har hun nu fundet en vej videre?

Det er mere højaktuelt end nogensinde at tale om et udskilningsløb blandt bankerne. Alligevel trykker skoen et nyt sted. For det er de mellemstore banker, der for alvor er truet af udviklingen i de lave renter og deraf følgende pres på indtjeningen. Problemstillingen er især synliggjort af de store udfordringer i Sydbank, der på det seneste er kommet frem i lyset efter den brutale udrensning på bestyrelsesgangen. I disse dage bliver vi også klogere på strategien i Nordea, på Danske Banks nye linje på fredag og på situationen i Sydbank, der kommer med regnskab onsdag.

I lige præcis Sydbank arbejder Karen Frøsig med at strikke en strategi sammen, der kan sikre, at Sydbank har en fremtid som stand alone-bank. Lykkes det ikke, synes en fusion med Spar Nord, Jyske Bank eller Nykredit uundgåelig. De første trin i den nye strategi har vi allerede set taget, idet hun med fredagens fyring af bankdirektør Jan Svarre siger goddag til en mere decentral stil, hvor hovedsædet giver filialerne øgede frihedsgrader. Hertil kommer, at Frøsig næppe slipper for en ny sparerunde og for at kvække mere om strategien, når kvartalsregnskabet fremlægges. Det mest oplagte er at holde fokus på store omkostningsbesparelser/medarbejderreduktioner samt i forening med Anders Dam at presse de øvrige banker i Bankdata-fællesskabet – Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Sjælland-Fyn, Skjern Bank med flere – til at betale en større del af regningen for de dyre udviklingsprojekter i Bankdata.

Hvis vi skal finde noget, der har karakter af konkret fremtidsstrategi i Karen Frøsigs planer, så er den decentrale linje helt essentiel. Det er nemlig en velkendt vej for de største banker at uddelegere mere ansvar til filialstrukturen i håbet om at blive dygtigere og mere offensive på markedspladsen. Det mestrer den ganske succesfulde Handelsbanken til perfektion, og Nordeas nye topchef, Frank Vang-Jensen, med en fortid i netop Handelsbanken har da også for længst iværksat en decentraliseringsstrategi i Nordeas organisation ved at give lokale Nordea bankbykonger ansvar for selv at sætte priserne inden for et vist spænd. Det værst tænkelige scenario er en kreditafdeling, der styres fra hovedsædet, og som så siger nej til at låne til de bankkunder, som filialerne har indfanget. Så kan man virkelig tale om dårlige kunde- og medarbejderoplevelser.

Det fine ved decentraliseringsstrategien i både Nordea, Sydbank og Handelsbanken er, at den kopierer lidt af succesen i lokalbankerne ved at give den lokalkendte bankledelse ansvar for at løbe efter de gode kunder. I lige præcis Sydbank kom Jan Svarre fra Danske Bank, hvor han stod for en mere bureaukratisk model, som provokerede mange erfarne medarbejdere med rødder i Sydbank. Nu er håbet så for Karen Frøsig og bankdirektør Bjarne Larsen, at man ved at udvide direktionen med Jørn Adam Møller og ved at udnævne nok en direktør for privatkunder, de decentrale områder og kapitalforvaltning kan frigøre ressourcer, så der bliver mere manpower i Sydbanks direktion.

Selv om decentraliseringsstrategien umiddelbart kan synes den rigtige for både Sydbank og Nordea, så har den også en betydelig downside, for hvem siger, at der er behov for og råd til en filialstruktur i tiden, der kommer? Det er de færreste danskere, der har hede drømme om personlige rådgivningsmøder nede i banken – og de, der måtte have dette behov, er en uddøende race. Desuden lægger Nordea op til en massiv spareplan, der skal skære omkostningerne med mellem 700 og 800 millioner euro om året i 2022, så det er et yderst relevant spørgsmål til Frank Vang-Jensen, om der i fremtiden vil være en stærk filialstruktur, man kan decentralisere ud fra.

Fremtidens vinderbank

I stedet peger stadig mere i retning af, at fremtidens vinderbank på privatkundesiden er den, der mestrer at lave et lækkert og brugervenligt digitalt setup, som gør kunden næsten 100 pct. selvbetjenende. Dog skal der være et telefonisk rådgivningsberedskab, der kan træde til, når kunden har brug for at handle bolig, lægge lån om eller foretage andre store transaktioner. Problemet for en lang række både mindre og større banker er, at de langtfra mestrer denne disciplin. Tværtimod er man bundet af dyre legacy-it-systemer, der f.eks. som i Nordeas tilfælde skal arbejde på tværs af landegrænser og tage højde for særregler inden for både realkredit og aktiehandler. Frang Vang-Jensen ved det godt, for han har selv haft hovedet nede i maskineriet. Og det er derfor, han siger, man ikke har været konsekvent nok i udviklingen af de nye it-systemer. En spiller som Lunar Way kan reelt skabe disruption, fordi man starter sin it-platform fra scratch. Dog skal Lunar finde ud af kunne yde god rådgivning, når kunden har brug for det ved boligkøb, og det er ikke nemt.

De mellemstore banker som Jyske Bank og Sydbank er hæmmet af, at man har enorme omkostninger til datacentralen Bankdata. Så man er efterhånden presset til at lægge i hvert fald BEC og Bankdata sammen. Førhen kunne man måske komme uden om så dramatiske og svære tiltag, men i dag ligner det mere et spørgsmål om langsigtet overlevelse.

Når Anders Dam alligevel er bedre stillet end Karen Frøsig i Sydbank, så skyldes det købet af BRFkredit, der trods alt gør det muligt for Jyske Bank at dumpe priserne på realkreditlån for at tiltrække konkurrenternes kunder. Til sammenligning har Nordea ikke dette redskab, da man er bundet til at fastholde relativt høje priser på realkredit, for en prisnedsættelse i Nordea Kredit vil gøre alt for ondt på indtjeningen qua de eksisterende kunder. Derfor vil Nordea blive ved med at tabe kunder i Danmark, for hvem gider betale for meget for et realkreditlån?

De største banker er dog også bedre stillet end deres mindre søskende. Det skyldes, at der trods alt er gedigne fordele ved at drive en stærk bank på tværs af landegrænser. For det første har man en mere diversificeret forretning. Det gælder f.eks. indlånsområdet, hvor Danske Bank og Nordea kan rykke lidt rundt med indlånene i Norden og dermed tage brodden af udgifterne til de negative renter. Til sammenligning står spillere som Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank med de fulde effekter af de negative renter i Danmark. Derfor har de også været først med negative renter på privatkunder.

Storbankerne har også fordel af at være det sikre valg for de største erhvervsvirksomheder, der har brug for setuppet og kapaciteten i de største banker. Så en i fremtiden oplagt – og lidt kynisk forretningsmodel – for både Nordea og Danske Bank er at fokusere på de større virksomheder og de mere attraktive privatkunder med større engagementer. Så kan man overlade kampen om de mindre virksomheder og små privatkunder til lokalbankerne og de mellemstore banker.

Hvad gør Danske Bank?

Også Danske Bank er særdeles interessant i denne uge, idet vi må forvente, at Danske Banks topchef, Chris Vogelzang, fremlægger mere om den nye strategi i forbindelse med regnskabet, der kommer på fredag. Som tidligere beskrevet i InsideBusiness er det næppe sandsynligt, at Danske Bank lige nu vil gå ud med omkostningsbesparelser på niveau med Nordea. Danske Bank er simpelthen for udfordret på interessentsiden, til at det vil være god timing.

Desuden har Chris Vogelzang fordel af, at udgangspunktet for Danske Bank er ret godt kørende. For selv om Danske Bank under Thomas Borgen var udfordret på både hvidvasksiden – og måske især på kommunikationssiden i forhold til at imødegå pressekampagnen mod banken – så sikrede Thomas Borgen, at Danske Bank var en veldrevet bank, der reducerede antallet af medarbejdere fra 21.000 i 2013 til 18.000 i 2015. Så omkostningsbesparelserne og medarbejderreduktionerne i Danske Bank vil efter alt at dømme komme gradvis.

Tillige må man sige, at Danske Bank står stærkere på it-siden med et fornuftigt setup, hvad angår mobilbank og integration af de nordiske lande. Vogelzang har således stadig tid, og sådan skal man også tolke hans seneste udmelding på LinkedIn. Han er stadig i en slags tænkeboks:

“Gode banker håndterer problemer med compliance head-on, de omfavner lovgivningen og er drevet af et reelt ønske om at have en positiv samfundsmæssig indvirken. Og så er de i stand til at operere i et lavmarginmiljø og skabe fremragende kundeoplevelser. De fremmer en kultur for kundefokus og ønske om at forbedre den, og de udviser stor personlig ansvarlighed blandt medarbejderne. De omfavner og udvikler teknologi for at skabe kundeværdi, robusthed og bæredygtig indtjening. Og de investerer disciplineret og målrettet, så de skaber værdi for alle interessenter,” skrev han.

 

LÆS OGSÅ

Tonny Thierry er dead man walking i Nykredit

Katastrofalt udviklingsprojekt rammer Jyske Bank og Sydbank

Sydbank ville fusionere med Spar Nord. Skulle Nykredit med?

Frøsig vandt magtkampen, men hvad nu, Sydbank?

Se alliancerne mellem bank, forsikring og pensionsselskaber. Hvor er åbningerne?

Finansalliancer i opbrud. Priskrig på forsikring tager form

Partnerskaber gennemsyrer bankportaler, der kalder sig objektive

Kommer den store oprydning i pensionsbranchen?

Ugens Insider: Drop banken – og start forfra

Unødvendig fyring: Var Jesper Nielsen for populær til Danske Bank?

Hvilke bankfolk bliver nu plettet af hvidvask-sagen?

Har han reddet Nordeas prestigeafdeling?

Stort dansk forsikringsselskab kæmper for livet