Aktiekurserne vokser ikke ind i himlen 

Selv om det ikke bliver til en ny finanskrise, skal vi forberede os på en recession, der vil ramme aktiemarkedet, lyder analysen fra Jeppe Christiansen og Mikkel Langmack. 

Men mindre kan også gøre det. Siden bunden i 2009 har det globale aktiemarked givet et afkast på 260 procent, eller hvad der svarer til 15 procent p.a. Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige historiske afkast. Med høje afkast frisk i erindringen går mange investorer – i vores optik – rundt med urealistiske afkastforventninger.

For ser man på forholdet mellem aktiekurserne og virksomhedernes indtjening, en indikator for det fremtidige afkast, kan investorerne se frem til et aktieafkast i omegnen af 5 procent p.a. det kommende årti. Se figur 1.  

Herudover peger den makroøkonomiske udvikling også i retning af lavere afkast, og man  må heller ikke negligere effekten af den pengepolitikske stramning, som de store centralbanker er ved at indfase.  

Formålet med denne artikel er at tegne et mere realistisk billede af det fremtidige afkast og samtidig beskrive, hvordan man som investor bør agere. Vi mener fortsat, at aktier er en attraktiv investering men minder om, at afkastet de seneste år har været usædvanlig godt. 

Det økonomiske opsving lakker mod enden 

Ifølge Den Internationale Valutafond voksede verdensøkonomien med 3,2 procent i 2017, og deres prognoser peger på lignende vækstrater i både 2018 og 2019. Men hvis vi tager udgangspunkt i den største økonomi, den amerikanske, er det tydeligt, at vi befinder os i den sidste del af det økonomiske opsving. 

Måler vi på længden af amerikanske opsving, det vil sige perioder med positiv vækst, befinder vi os p.t. i det tredje længste opsving siden 1854; se figur 2. Nu er det ikke, fordi økonomiske opsving stopper på grund af alderdom, men historisk set har de aldrig varet over 10 år.

Den amerikanske vækst ligger i øjeblikket på omkring 2,5 procent, og arbejdsløsheden er nede på 4 procent. Økonomien er tæt på kapacitetsgrænsen, og vi begynder at se stigende inflation. Det har da også fået centralbanken til at hæve renten – om end ganske langsomt – og de økonomiske opsving ender som regel, når Federal Reserve begynder at hæve renten. 

Overordnet set frygter vi ikke udviklingen i amerikansk økonomi, og set over de næste 10 år vil væksten formentlig være positiv. Men undervejs skal vi sandsynligvis igennem en recession. Det kan så være, at det bliver opvejet af vækst i andre regioner, men man skal huske, at amerikanske aktier stadigvæk udgør mere end 50 procent af det globale aktiemarked. 

Centralbankerne skifter kurs 

Som en reaktion på finanskrisen satte centralbankerne i både USA og Europa renten i nul. Formålet var at øge likviditeten i markedet og dermed undgå en finansiel nedsmeltning. Her 10 år efter krisen er der blandt økonomer stadigvæk delte meninger om de realøkonomiske effekter af centralbankernes pengepolitik, men der er generelt enighed om, at de lave renter har været med til at sikre stigende priser på stort set alle finansielle aktiver, herunder aktier.  

Ud over nulrenter har centralbankernes opkøb af obligationer, de såkaldte QE-programmer, også været stærkt medvirkende til de høje aktieafkast. For med korte renter på 0 procent og en rente på de lange obligationer, som knap nok kan dække inflationen, er investorerne blevet presset over i aktiemarkedet. 

Men nu står vi en situation, hvor verdensøkonomien igen vokser stabilt omkring 3 procent, og inflation er på vej op. Derfor er det nu centralbankernes intention at stoppe deres obligationsopkøb og hæve renten; se figur 3. Så hvor centralbankerne efter krisen sørgede for medvind for de finansielle aktiver, er der nu lagt op til modvind. 

Centralbankerne står også med den udfordring, at når næste krise rammer, vil det være svært at gentage den samme finansielle redningsmanøvre. For det er langtfra sikkert, at de når at sætte renten væsentligt op, før den næste krise rammer (ECB begynder formentlig først at sætte renten op i 2019), og i så fald vil en eventuel rentesænkning blive relativt lille og dermed have mindre effekt.  

Ligeledes har centralbankerne enorme beholdninger af statsobligationer på balancen, så hvis de begynder med nye obligationsopkøb, vil de i sidste ende eje hele obligationsmarkedet. I Japan ejer centralbanken allerede 40 procent af de japanske statsobligationer.  

Hold fast i den langsigtede investeringsstrategi 

Så med udsigt til et generelt lavere aktieafkast skal man i så fald ændre sin investeringsstrategi? Det korte svar er nej.  

Det er altid fristende at jagte et højere afkast. Derfor ser vi ofte, at investorerne forsøger at ’time’ markedet eller at investere i gearede produkter i håb om at øge afkastet. Begge dele ender dog ofte galt. 

Det at time markedet betyder, at man forsøger at sælge sine aktier umiddelbart inden den næste aktienedtur for derefter at købe dem billigt tilbage – køb billigt, sælg dyrt. Det er umiddelbart sund fornuft, men problemet er, at det er umuligt at forudsige præcis, hvornår den næste nedtur finder sted, og hvor kraftig den bliver. 

Et klassisk eksempel på dette er fra årene umiddelbart inden it-boblen. I slutningen af 1996 udtrykte den amerikanske økonomiprofessor og senere hen nobelprismodtager Robert Shiller bekymring for det stærkt stigende aktiemarked.  

Bekymringen skulle vise sig at være reel, men der gik tre år, før it-boblen sprang, og i den tid steg aktiemarkedet med mere end 100 procent; se figur 4. Så havde man lyttet til Shillers bekymring og solgt sine aktier, havde man været alt for tidligt ude. 

En af grundreglerne inden for investering er ’time in the market beats market timing’. Det er altså vigtigere at være investeret i aktiemarkedet end at forsøge det umuliges kunst at sælge på toppen og købe på bunden. 

Som nævnt er gearing et andet middel, som ofte bliver brugt i håbet om at øge afkastet. Gearing, det vil sige investering for lånte penge, kan sagtens være en god idé. Men en tommelfingerregel er, at gearede produkter sjældent er relevant for private investorer.  

Senest har analysehuset Morningstar beskrevet en række gearede produkter i artiklen: ’Bristede forventninger med gearede investeringsprodukter’. 

Undgå forhastede beslutninger 

Så det er altså vigtigt at have realistiske afkastforventninger, så man undgår dårlige investeringsbeslutninger. Når det gælder investering, handler det ikke om at træffe exceptionelt gode beslutninger, men at undgå de dårlige. 

Efter en periode med gode afkast er det helt naturligt, at det giver bekymring, når afkastene falder. Men her skal man holde hovedet koldt, og i langt de fleste tilfælde bør man ikke ændre sin portefølje. På den måde bliver handelsomkostningerne også holdt nede. Men det er ikke nemt, for det handler om den menneskelige natur. Undersøgelser har nemlig vist, at rent psykologisk påvirker et tab dobbelt så kraftigt som en tilsvarende gevinst.  

Så selv om vi stadig forventer et pænt positivt aktieafkast de kommende år, så gør det stadig ondt, når vi nu lige har vænnet os til tocifrede afkast. 

 

Kommentér dette blogindlæg herunder