At bidrage til en grøn omstilling er mere end et procenttal

I den seneste tid har flere pensionsselskaber sat ambitiøse klimamålsætninger for, hvor meget CO₂-aftrykket fra deres porteføljer skal reduceres.

Fra PensionDanmark lød det, at CO₂-aftrykket fra pensionskassens aktier, virksomhedsobligationer og ejendomme skal reduceres med 20 pct. i 2025 i forhold til 2019-niveau. AkademikerPension vil sænke CO₂-aftrykket med 26,8 pct. PFA’s målsætning hedder 29 pct. Og senest har Pensam lagt sig forrest i branchens interne kapløb ved at ville opnå en reduktion på 44 pct. i 2025 sammenlignet med 2019.

Men selv om der er fart på udmeldingerne, lader det til, at en stor del af danskerne allerede er stået af.

I en artikel i Finans fra 30. september i år refereres en interessant undersøgelse, som Userneeds har lavet for Velliv. Undersøgelsen, fortæller artiklen, viser nemlig, at kun 32 pct. finder det troværdigt, når pensionsselskaber og andre finansielle virksomheder fortæller, at de investerer pengene bæredygtigt. 39 pct. mener, at der bliver pyntet på virkeligheden, mens 29 pct. svarer ”ved ikke”.

Det er mildest talt tankevækkende. Derfor bør vi kigge indad. Og vi bør spørge os selv, om den måde, vi kommunikerer på, om vores arbejde med bæredygtige investeringer generelt, f.eks. konkret i forhold til målsætninger for klimareduktioner, er medvirkende til, at en del danskere mener, at vi pynter os med lånte grønne fjer?

Det er min oplevelse, at vi i pensionsselskaberne for fem år siden kommunikerede meget lidt om vores arbejde med bæredygtighed og som regel reaktivt. De seneste år er vi så begyndt at kommunikere mere, proaktivt og ofte om klima. Men ifølge Vellivs undersøgelse tyder det på, at en del danskere nu oplever, at der bliver pyntet på virkeligheden. Så vi har nok ikke helt ramt den rette form endnu.

At bidrage til grøn omstilling kræver flere værktøjer

Når man som pensionsselskab og investor skal reducere klimaaftrykket fra porteføljen, så kan det gøres på flere måder, hvor jeg mener, at nogle bidrager mere til reel grøn omstilling end andre. Så det er desværre ikke så enkelt, at en høj målsætning om reduktion af klimaaftryk bidrager mere end en lav målsætning. Lad os se på nogle af de tre hyppigst brugte.

Ét værktøj til at reducere sit klimaaftryk er at fravælge investeringer i selskaber med højt klimaaftryk og i stedet overvejende investere i selskaber med lavt klimaaftryk. Det betyder samtidig, at man fravælger adgang til aktivt ejerskab med selskaber, og man fravælger muligvis selskaber, som ellers er i en proces mod en grøn omstilling, eller hvor en mindre andel af selskabet har klimavenlige aktiviteter.

I P+’s portefølje er Mærsk eksempelvis en af de største udledere – og det ville reducere porteføljens CO₂-aftryk, hvis vi frasolgte – omvendt har Mærsk selv taget en række relevante initiativer, der kan reducere selskabets CO₂-aftryk, som vi gerne vil understøtte og hjælpe på vej. Og hvad er så i virkeligheden bedst for den grønne omstilling?

Et andet værktøj er klimavenlige investeringer. Og igen er det vigtigt at læse det med småt, i forhold til hvordan vi hver især som pensionsselskaber definerer, hvad der er en klimavenlig investering. Er det kun selskaber, hvis produkter indgår i produktion af vedvarende energi eller bidrager til reduceret energiforbrug? Er det også selskaber, hvis produkter har en rolle i klimatilpasning? Er grønne obligationer inkluderet – og hvis ja, er det så o.k. selv i tilfælde, hvor køb af grønne obligationer ikke medfører flere klimavenlige investeringer ude i den virkelige verden?

Virkelighedens grønne omstilling kræver også livtag med problemerne

En tredje metode er aktivt ejerskab. Virkelighedens grønne omstilling handler nemlig i høj grad om, at selskaber med store klimaaftryk omstiller sig. Og der er brug for en målrettet indsats over for selskaber med højt klimaaftryk.

Som investor anvender vi aktivt ejerskab, hvor vi blandt andet kan stemme for en mere bæredygtig strategi på deres generalforsamlinger og stille krav til selskaberne selv og via internationale investorsamarbejder. En investor ejer typisk en meget lille andel af et selskabs aktier, så vi har ikke bestemmende indflydelse over for selskaberne, men i det aktive ejerskab bruger vi den indflydelse, vi har, og presser derved selskaberne videre i deres grønne omstilling.

I P+ investerer vi overvejende gennem eksterne kapitalforvaltere, som foretager investeringer i selskaber på vegne af P+. Derfor bruger vi i P+ mange ressourcer på at bruge vores indflydelse over for kapitalforvalterne og stille krav til, hvordan de skal arbejde med selskaber, som de investerer i på vegne af P+. I mange tilfælde har kapitalforvaltere nemlig bestemmende indflydelse over for selskaber.

Alle tre værktøjer er vigtige for at opnå omstilling i en kompliceret virkelighed. Derfor mener jeg personligt også, at det er vigtigt, at vi husker at forklare, hvilke af vores aktiviteter som investor der faktisk bidrager til den grønne omstilling – og hvordan. Hvis det blot bliver et kapløb om et – lidt for – enkelt tal, får vi næppe den tvivlende del af danskernes øjne op for, at de faktisk kan være med til at gøre en forskel igennem deres pensionsmidler.

Lad os derfor tage opgaven på os og fokusere på omstilling i virkeligheden. Både i vores handlinger og i vores ord.