Bæredygtigheden skal tilbage i finanssektoren

Bæredygtighed og finanssektor lyder måske – og desværre ­– som en lidt halvmærkværdig kobling i manges ører. Men det er faktisk hverken mere flippet eller paradoksalt end som så. Tankegangen er helt grundlæggende for finansiel virksomhed.

Der er ingen tvivl om, at bæredygtighedsbegrebet bliver brugt og misbrugt i stor stil. Betydningerne er forskelligartede og mere eller mindre klare, men i sin kerne er det, jf. FN’s definition af begrebet, ”en udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov”.

Det behøver altså ikke være mere kompliceret end som så. Nemlig at sørge for, at der er et langsigtet perspektiv med det, man foretager sig. At man ser sin forretning som værdiskabende både for ejere, kunder og samfund. Altså kort sagt og for at blive i det grønne udgangspunkt: At man høster uden at udpine jorden, så der også er grundlag for afgrøder både i morgen og i fremtiden.

Mere end halvfrelst snak

I den forstand er det i allerhøjeste grad også et helt centralt begreb for den finansielle sektor. Og det burde være det i endnu højere grad. For det er ikke sådan en gang halvfrelst sniksnak. Det er faktisk helt grundlæggende sund fornuft.

Det handler simpelthen om det, der er hele kernen i finansiel virksomhed: Nemlig at vi skaber finansiel infrastruktur og grobund for vækst. At vi omfordeler adgangen til kapital og likviditet, så virksomheder kan vokse, og vores kunder kan realisere deres drømme og ønsker. Bag hele den basale funktion ligger en helt grundlæggende langsigtet tænkning om indtjening og forretning.

Det samme gør sig jo gældende i forhold til den enkelte kunde. Som studerende er man på kort sigt jo ikke nogen særlig attraktiv bankkunde, men det kan man blive over et livsforløb, hvor man som kunde nogle gange har brug for at låne, andre gange for at spare op. Det giver mening, fordi der underliggende er en langsigtet præmis.

Den tankegang er helt fundamental for finanssektoren og det historiske dna for medarbejdere og virksomheder. Men den er også udfordret fra flere sider og af flere faktorer. Fælles er, at tempoet og presset stiger, og at sigtbarheden bliver tilsvarende kortere. Den næste regnskabsaflæggelse og egenkapitalforretning fylder, men hvad med resten? Hvad med det lange sigte? Med værdiskabelsen for samfund og kunder? Ja, hvad med den lidt dybere mening med det hele?

Fraværet heraf er et problem for rigtig mange interessenter: kunderne, borgerne, medarbejderne og politikerne. Og det bliver derfor også til et problem for hele sektoren.

Afspejler bankerne samfundet?

Derfor er det også tid til at vende blikket indad. For hvad betyder det for, hvordan man driver virksomhed lige nu? Hvordan man håndterer aktionærforventninger om egenkapitalforretning og udbytte? Og hvordan ser man sig selv som en del af samfundet i det store billede?

Ja, faktisk en hel del. Og de overvejelser er der behov for, at finanssektoren begynder at gøre sig for alvor. For det er en sektor, som skaber både værdi, eksport og i det hele taget er en fundamental del af vores samfundsøkonomi.

Men det er nødvendigt, at vi begynder at tale lidt mere om bæredygtighed. For det handler om at fastholde et fundament for forretning også om fem, ti og tyve år. At sikre, at kikkerten ikke kun er indstillet på næste regnskabsaflæggelse. Og at tage konkrete initiativer for både at synliggøre og efterleve den samfundsfunktion, som ligger i finanssektorens dna.

Kommentér dette blogindlæg herunder