;

Bankerne er blevet den nemme skydeskive

Den finansielle sektor er blevet en let skydeskive, men er det nu rimeligt, spørger InsideBusiness’ kommunikationsekspert, Karsten Anker.

Det er et særligt kendetegn ved virksomheder, organisationer og personer med store imageproblemer, at kritiske historier om dem selv og deres gerninger nemt finder vej til medierne. Igen og igen.

Selv historier, der i andre sammenhænge ville blive frasorteret i den redaktionelle proces, fordi de er for tynde eller for udokumenterede, kan finde vej, hvis blot de bekræfter billedet af en virksomhed eller en person, der allerede er blevet etableret i medierne som værende en skurk.

Enhver, der har været en del af en krisesag i medierne ved, at sådan fungerer medierne – også.

Men før man begynder at skælde medierne ud, skal man huske på, at mange kritiske historier om skurke jo også kan være et resultat af, at skurke begår flere kritisable handlinger end andre. Hvis man selv er centrum for den slags historier, skal man i stedet se det som et tegn på, at man har et stort imagearbejde foran sig.

Det er ikke normale omstændigheder

For et par uger siden leverede Magisterbladet et eksempel på, hvor enorme den finansielle sektors imageproblemer reelt er. Under overskriften ’Finanslobby lønner uafhængige forskere’ problematiserede Magisterbladet, at finanssektorens interesseorganisation, FinansDanmark, via foreningen Danish Finance Institute (DFI) uddeler scholarships til universitetsforskere, der forsker i finansielle forhold.

Der er ikke tale om en ny ordning, og FinansDanmark har så vidt vides aldrig lagt skjul på støtten til forskning, der sker i form af løntillæg til forskerne. Denne model giver CBS og andre universiteter mulighed for at tilbyde dygtige forskere en mere konkurrencedygtig løn.

I artiklen understreger DFI’s direktør, CBS-professor Morten Sørensen, at støtten til forskerne sker efter et ganske tydeligt armslængdeprincip: “Der ligger ikke nogen modydelse, der skal ikke aflægges rapport, og vi har ikke nogen holdning til, hvad der er god forskning”, siger han.

Så skulle man tro, at den historie var slut. Under normale omstændigheder er der et stort ønske i samfundet om, at virksomheder og deres organisationer bidrager så meget som muligt til den uafhængige forskning, herunder især på universiteterne, hvor det er en daglig kamp at kunne tiltrække de bedste internationale forskere.

Men det er ikke normale omstændigheder for den danske finansielle sektor. Alt, hvad sektoren gør, mistænkeliggøres. Således har Magisterbladet meget belejligt fundet et par eksperter, der er betænkelige og taler om, at ordningen er et problem for den fri universitetsforskning.

En af Magisterbladets eksperter sammenligner modellen med, at en embedsmand i Miljøstyrelsen får et fast løntillæg af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

”Det vil jo være dybt suspekt”, siger han, og overser ganske elegant, at uafhængige forskere på for eksempel CBS ikke træffer administrative beslutninger om finanssektorens virke på vegne af staten, som embedsmænd i Miljøministeriet gør det i forhold til landbruget.

Magisterbladets historie blev, som det næsten altid sker, også samlet op af enkelte andre medier. Men næsten som en bekræftelse af, hvor tyndbenet historien er, fik den samlet set kun begrænset opmærksomhed.

Det svære spørgsmål om ret og rimeligt

Pointen med at hive Magisterbladets historie frem er ikke, at den finansielle sektor er et offer for useriøse medier, der jagter nemme point. Langt hen ad vejen ligger sektoren, som den har redt. Man har i mange år drevet forretning uden et tilstrækkeligt blik for, hvad omverdenen opfatter som ret og rimeligt.

Det er ikke svært at forstå, at en sektor som den finansielle sektor er havnet i store imageproblemer. Det kan faktisk ske i større eller mindre omfang for de fleste sektorer og de fleste virksomheder, fordi det er enormt svært at få greb om begrebet ’ret og rimeligt’.

Hvad betyder det rent faktisk, og hvordan skal man indrette sin drift, så virksomhedens aktiviteter hele tiden er i sync med, hvad vores omverden finder ret og rimeligt? Det spørgsmål stiller mange ledelser og bestyrelser sig selv i disse år, og svarene er ikke nemme at identificere. Men alene det at stille spørgsmålene, er et tegn på, at man har lært noget af den tillidskrise, der fulgte i kølvandet på finanskrisen.

I FinansDanmark har man for længst erkendt, at imageproblemerne er store. Det demonstrerede organisationen selv fint i forbindelse med organisationens seneste årsmøde. Og der er lang vej fra erkendelse til, at vi ikke længere ser tyndbenede historier om sektoren i ellers seriøse medier.

Men sektorens sværeste tid er langtfra overstået. Inden længe er der folketingsvalg og muligvis en ny regering. Det kan blive en lang periode, hvor bankerne igen og igen skal betale politiske regninger.

Kommentér dette blogindlæg herunder