Den tidligere socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon blev torsdag præsenteret som Dagbladet Børsens nye administrerende direktør og chefredaktør. Dermed lykkedes det Børsens hovedaktionær, den svenske mediekoncern Bonnier, at overraske alt og alle.
Bjarne Corydon har ikke en eneste gang været nævnt som mulig afløser for Børsens tidligere chefredaktør Anders Krab-Johansen, der 1. december tiltræder som øverste chef for Det Berlingske Hus.
Og Bjarne Corydon må da også betegnes som et mediemæssigt eksperiment. Sidst der blev udnævnt en chefredaktør helt uden mediemæssig ledelseserfaring på et landsdækkende medie, var, da Bo Lidegaard blev chefredaktør på Politiken. De færreste vil nok påstå, at det blev den helt store succes. Spørgsmålet er så, om Corydon vil klare sig bedre. For det er bestemt ikke noget let job, den tidligere finansminister går ind til. Her er de syv udfordringer, som Corydon skal overvinde, hvis han ikke vil ende med at udføre en ’Lidegaard med halv skrue’:
Børsens journalister vil møde den nye chefredaktør med mistro
Journalister er uddannet til at være antiautoritære og mistroiske. Stort set alle ledelsesmæssige beslutninger bliver internt på alle medier mødt med mistro, og enhver chefredaktør må finde sig i, at de redaktionelle medarbejdere hele tiden og igen stiller sig tvivlende over for fornuften bag alle forandringer.
Bjarne Corydon skal ikke forvente nogen undtagelse på Børsen. Han vil naturligvis blive mødt med venlighed og begejstring de første par uger, men herefter vil journalisterne stille sig kritiske over for de ændringer på avisen, som den nye chefredaktør præsenterer. Bjarne Corydon skal altså evne at skabe en form for tillid til de redaktionelle medarbejdere, samtidig med at han foretager de kommercielle geværgreb, som er nødvendige for at sikre, at Børsen fortsat har den nødvendige lønsomhed, som avisens ejere kræver.
Bjarne Corydon skal overleve sine egne sparerunder
Forgængeren på Børsen, Anders Krab-Johansen, skaffede ganske flotte økonomiske resultater på Børsen. Men resultaterne blev skabt, ved at Anders Krab-Johansen tvang omkostningerne i bund. Dette skete, samtidig med at også Børsens toplinje faldt som følge af blandt andet faldende oplagstal og færre annonceindtægter. Intet tyder på, at den udvikling vil stoppe. Derfor vil Bjarne Corydon være tvunget til at fortsætte nedskæringerne. Det store spørgsmål er, om Anders Krab-Johansen rent faktisk har skåret så hårdt, at Bjarne Corydon får svært ved at fortsætte spareøvelserne, uden at det for alvor går mærkbart ud over kvaliteten i de journalistiske artikler, som er og bliver virksomhedens kerneprodukter.
Evner den nye chefredaktør den publicistiske metier?
Bjarne Corydon har aldrig før arbejdet i journalistikken. Som så mange andre fag er det en helt særlig metier, hvor der er en række faglige kompetencer, man som chefredaktør skal beherske. Det handler blandt andet om, hvornår man som chefredaktør vil acceptere brugen af anonyme kilder, hvornår utilfredse kilder skal have adgang til genmæle, hvornår der skal sanktioneres over for journalister, som begår for mange fejl, og hvor effektivt avisen selv skal tage initiativ til at rette egne fejl.
For selv om Bjarne Corydon kommer med masser af ledelseserfaring, så er det måske endnu vigtigere, at han hurtigt evner at vise omgivelserne, at han magter den publicistiske metier. Hvis ikke, vil han hurtigt komme til ligne en elefant i glasbutik.
Kan Bjarne Corydon vinde profilernes tillid?
Børsen har i dag en række højtprofilerede chef- og fagredaktører. Mest kendt er chefredaktør Niels Lunde, men også opinionsredaktør Thomas Bernt Henriksen, udlandsredaktør Hakon Redder, politisk redaktør Morten Crone og virksomhedsredaktør Kasper Kronenberg nyder anerkendelse i både de journalistiske miljøer og blandt erhvervsledere og politikere. Spørgsmålet er, hvor mange af dem har bejlet til det job, der nu er blevet Bjarne Corydons. Hvis flere af dem har det, kan skuffelsen over ikke at have fået jobbet føre til, at de finder nye græsgange. Og hvad kommer det til at betyde, hvis flere af avisens profilerede redaktører smutter, når samtidig den nye chefredaktør ikke har nogen som helst erfaring med at drive en medievirksomhed.
I samme boldgade er spørgsmålet, om Børsens kommercielle direktør, Allan Hansen, der har været konstitueret som administrerende direktør, siden Anders Krab-Johansen stoppede, vil fortsætte, når han blev fundet for let til jobbet som øverste chef, som alt tyder på, at han bejlede til.
Kan Bjarne Corydon overbevise omgivelserne om, at Børsen ikke bliver et socialdemokratisk projekt?
Da Bjarne Corydon blev præsenteret internt på Børsen, blev han spurgt til, hvilken politisk linje der skal være på lederpladsen i avisen. Han undgik behændigt at sige liberal eller borgerlig. I stedet lød svaret fra den nye chefredaktør, at lederpladsen skal bruges på at pleje fakta, sund fornuft og erhvervslivets interesser.
Blandt både avisens egne journalister, de øvrige medier, hos politikerne og i dansk erhvervsliv vil Bjarne Corydons linje på lederpladsen og på debatsiderne blive fulgt intenst. Børsen har de seneste år gjort en dyd af at have en klar liberal stemme i den offentlige debat. Det gik klarest i gennem, da finansminister Kristian Jensens (V) nuværende spindoktor, Christopher Arzrouni, var opinionsredaktør på avisen. Men også den nuværende fagredaktør, Thomas Bernt Henriksen, markerer klare borgerlige synspunkter. Spørgsmålet er, om Bjarne Corydon vil sætte en stopper for det, og hvordan det vil blive tolket, hvis han gør det.
Desuden vil avisens politiske dækning utvivlsomt blive fulgt med et ekstra vågent øje på Christiansborg. Hver leder vil nøje blive vejet på en guldvægt.
Har Bjarne Corydon den hårdhed, der skal til?
Bjarne Corydon fik skabt sig et image som en hård negl, da han var finansminister. Det får han også brug for nu. Det kræver nemlig mod at være chefredaktør på en landsdækkende avis. Ofte presser avisens journalister på, fordi de hurtigst muligt vil have deres afsløringer i avisen, før andre medier får fat i de samme historier. Som chefredaktør skal man skarpt vurdere, hvornår dokumentationen er tilstrækkelig til, at det er tid til at bringe historierne.
En slap eller inkompetent chefredaktør risikerer at give efter for presset med det resultat, at avisens troværdighed bliver svækket, fordi der ganske enkelt kommer for mange artikler ud, som viser sig ikke at tilstrækkelig underbyggede.
Samtidig kommer der ofte meget kraftige reaktioner udefra på artiklerne. Børsen bliver mange gange mødt med trusler om retssager og meget andet fra utilfredse virksomheder og topchefer, som for en dels vedkommende ikke tøver med at hyre topadvokater til at varetage interesserne.
I disse skarpe situationer skal man som chefredaktør ofte på meget kort tid tage stilling til, om man sætter hårdt mod hårdt og stiller sig 100 procent bag sine journalister, eller om man vælger at lade tvivlen komme klagerne til gode. For meget slingrekurs på den konto kan koste dyrt i forhold til at have journalisternes opbakning. Omvendt kan avisens troværdighed lide, hvis ikke man som chefredaktør har modet til at erkende, at der indimellem også begås fejl.
Bjarne Corydon skal skabe toplinjevækst
Børsen har de seneste år haft negativ vækst på toplinjen. Altså er omsætningen i forretningen faldet år efter år. Anders Krab-Johansen har derfor skabt et solidt resultat ved at spare sig til det. Men meget tyder på, at Bjarne Corydon har fået en bunden opgave med at vende den udvikling. Det kan kun gøres på tre måder. Den ene er ved at øge omsætningen i den nuværende forretning. Men det synes næsten umuligt, idet både printmarked og annoncemarked har det svært, og det er ret vanskeligt at opbygge abonnementsforretninger på nettet
Den anden måde er at skabe nye initiativer, der kan bidrage positivt til Børsens top- og bundlinje. Her vil Bjarne Corydon utvivlsomt skele til Jyllands-Postens succes med Watch-medierne, som gennem de seneste år har været stort set den eneste succeshistorie på den danske mediehimmel. Spørgsmålet er så, hvordan JP/Politikens Hus, som ejer både Jyllands-Posten og 49 procent af Børsen, vil reagere, hvis Bjarne Corydon for alvor udfordrer Watch-medierne.
Den sidste mulighed for at skabe vækst på top- og bundlinjen er at købe andre virksomheder. Her synes det ikke oplagt at købe andre medievirksomheder, som står med de samme udfordringer, som Børsen selv har. Spørgsmålet er så, om Bjarne Corydon kan komme med for eksempel nogle digitale opkøb, som både passer ind i Børsens forretningskoncept og dna og samtidig kan skabe den vækst, han har brug for. Det kan måske være svært, når man som ny topchef kender sit eget marked relativt dårligt.
100 dage og så går det løs
Bjarne Corydon tiltræder jobbet som administrerende direktør og chefredaktør på Børsen den 1. januar. Som alle andre nye topchefer får han 100 dage til at sætte sig grundigt ind i sit nye job. Herefter skal han meget hurtigt træde i karakter og vise, at han er den rette til jobbet. De første tegn på det modsatte kan formentlig hurtigt afkodes. Det bedste sted er i TV2’s program ’Presselogen’. I diskussionen med landets øvrige chefredaktører afsløres det hurtigt, om Bjarne Corydon er gjort af det rigtige stof i forhold til at tage rollen som chefredaktør på sig. Senere vil regnskaberne så afsløre, om han formår at skabe vækst til Børsen og udvikle bladhuset til en forretning, hvor omsætningen ikke blot falder og falder. Hvis ikke, vil han formentlig hurtig være fortid og blot en parentes i Børsens historie.
Kommentér dette blogindlæg herunder