Danicas Langmack: Her er risici for opturen i 2018

Danicas Jesper Langmack er positiv på udviklingen i den internationale økonomi i det kommende år. Dog bliver Kinas rolle rigtig interessant

Mens vi nærmer os afslutningen af 2017, har markederne for længst taget bestik af 2018, og konklusionen synes at være, at vi også i 2018 vil opleve solid global vækst. De skygger, den globale finanskrise tilbage fra 2008-2009 har kastet over den globale konjunkturcykel de sidste mange år, begynder langsomt at forsvinde, og vi nærmer os en situation med almindelig sen-cyklisk konjunkturlogik.

I vores optik vil de eksisterende lempelige investeringsbetingelser kombineret med stigende forbruger- og virksomhedstillid fortsætte med at skabe en positiv impuls over til investeringerne. Det gør, at vi forventer endnu et år, der er karakteriseret ved synkroniseret global vækst. Inflation kommer kun gradvist til at stige og mest i USA.

Stigende indtjening og global vækst

For første gang i meget lang tid har vi i år set virksomhederne på tværs af sektorer og lande globalt levere stigende indtjening. Det har allerede haft effekter i form af stigende investeringer, og både de langsigtede og kortsigtede indikatorer, vi benytter os af, peger på, at det fortsætter i 2018. I forhold til væksten betyder det, at det globale synkroniserede opsving, vi har set i 2017, fortsætter i 2018 – drevet af investeringerne. Og det er gode nyheder.

Men næste år bliver i vækstmæssig henseende ikke uproblematisk. I 2014-2016 fungerede den globale forbruger som en stødpude for de disinflationære chok, olieprisfaldende tilførte den globale økonomi – og svarede igen ved at hæve forbruget som følge af den øgede købekraft. Dette øgede forbrug varede til og med midten af i år. Men siden har vi set en stigning på 30 pct. i energipriserne, og det afføder, at vi i 2018 venter at se et mere afdæmpet globalt privat forbrug.

Kan Kina holde væksten oppe?

En anden udfordring for global vækst bliver Kina. Den politiske ledelse i Kina har stille og roligt ladet sine beslutninger sive siden afslutningen af partikongressen, og det står efterhånden klart, at den traditionelle balanceakt mellem vækst og reformer i øjeblikket peger på, at man er villig til at ofre lidt vækst for blandt andet at få styr på gældsudviklingen.

Her vil en kombination af øget regulering af skygge-banksystemet og opstramning af likviditeten være en af hovedhjørnestene indenfor reformerne. Men tag ikke fejl: I Kina er den politiske ledelse først og fremmest pragmatisk, og hvis der er udsigt til en væsentlig vækstnedgang, ændrer man på balancen mellem vækst og reformer. I år får Kina en vækst på omkring 7 pct., men til næste år bliver den mindre.

Resten af Asien tror vi ikke kommer til at lide under en mindre kinesisk vækstnedgang. Det nuværende vækstboom, vi ser i Asien, kommer ikke til at vare ved i 2018, men væksten vil stadig være stærk, fordi den i høj grad vil være understøttet af det globale opsving i capex.

Stigende inflation i Vesten

Vi har i de seneste inflationsdata fra de større industrialiserede lande set, at inflationen langsomt begynder at stige. Vi har set, at opsvinget i energi- og fødevarepriserne allerede har affødt højere hovedinflation, men kerneinflationen er stadigvæk svag. Vi venter, at arbejdsløsheden stadigvæk vil være faldende i de udviklede økonomier, og vi nærmer os med hastige skridt det laveste niveau for arbejdsløsheden siden 1980, men, som vi har set i en årrække, har det ikke medført specielt meget højere løninflation.

Philips-kurve-dynamikken er stadig et af de mest debatterede emner i 2017 blandt økonomer, og vores udgangspunkt er, at den virker. Så mens vi venter forholdsvis små ændringer i global inflation i 2018, tror vi, at især amerikansk inflation kommer til at overraske markedet, mens inflationen i Europa forbliver underdrejet.

Hvornår hæver USA renten?

I 2018 vil den amerikanske centralbank være katalysatoren for stigende renter. Under antagelse af, at skattepakken vedtages i USA, vil der være finanspolitiske lempelser i 2018 for husholdningerne og virksomhederne, der samlet set vil afføde højere vækst og inflation. Det vil den amerikanske centralbank reagere på ved at øge renten. Men de ca. 700 mia. USD der via de øvrige centralbanker i G4 tilføres det økonomiske system gør, at de globale renter forbliver lave.

Der er i lighed med 2017 også udsigt til øgede politiske risici i 2018. NAFTA og Brexit-forhandlingerne samt et italiensk parlamentsvalg vil periodevis øge den politiske risiko regionalt. Brexit-forhandlingerne er formentlig der, hvor den største risiko for de globale finansmarkeder ligger, idet et nedbrud i forhandlingerne vil medføre store renteændringer i England, og eftersom de globale markeder på tværs af aktiver er forbundet, vil det også have effekt andre steder end i England.

Når det er sagt, anser vi ikke de politiske risici, vi ser ved indgangen til 2018 som nogle, der i stand til afspore den globale konjunkturcykel.

Kommentér dette blogindlæg herunder