Det spændende sker efter valget, ikke før

Alt tyder på en klar sejr til rød blok, men Mette Frederiksen risikerer at komme med store indrømmelser, hvis hun vil have opbakning fra sine ellers trofaste støtter, skriver InsideBusiness’ politiske ekspert Thomas Juul-Dam.

Det har været en speciel valgkamp. Og så alligevel ikke. Erfaringerne fra valgene i 2011 og 2015 er, at vælgerne er bevægelige, i opbrud mellem blokkene – og kan flyttes. Indtil nu har denne valgkamp ikke budt på de store bølgeskvulp. Vælgerne flytter sig muligvis, men i det store billede har styrkeforholdet mellem blokkene været nogenlunde konstant.

Med det resultat, at blå blok har været og er håbløst bagefter. Selv med en himlens tilskikkelse, hvor både Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Stram Kurs klarer spærregrænsen (hvilket i sig selv for alle tre partier er usandsynligt), kigger Lars Løkke Rasmussen stadig ind i nordatlantisk flertal til fordel for Mette Frederiksen. Og et åbenlyst stemmespild med Klaus Riskær, der tilsyneladende skal bruge sine talenter på noget andet end politik. For her er evnerne sparsomme.

Venstre forsøger med al magt at tale fornyet spænding ind i valgkampen ovenpå det overraskende positive resultat ved EP-valget. Det er ikke så overraskende. Men der skal altså flyttes i tusindvis af vælgere over i blå blok på ganske få dage. I en situation, hvor V med DF’s monumentale kollaps er det eneste parti, der kan trække vælgere i blokkens retning.

Det ser ud med andre ord ud til, at Mette Frederiksen står som udråbt sejrherre den 5. juni. Og hvad sker der så? Det er faktisk det mest interessante just nu.

SF har på forhånd sendt signaler, så man skal være både blind og døv for at misse, at folkesocialisterne vil gå meget langt for at sikre S regeringsmagten. Men hvad med Enhedslisten? Har Pernille Skipper tænkt sig at trække en streg i sandet, før en ny S-ledet regering træder til? Når først Socialdemokratiet sidder i stolene, har erfaringen været, at Enhedslisten ikke kan eller vil vælte en sådan regering. Skal der sættes hårdt mod hårdt, skal det med andre ord være før regeringsdannelsen. Vil Skipper være klar til det ovenpå et valg, der tegner lidt lunkent for Liste Ø?

Og hvad med Alternativet? Når Uffe Elbæk må konstatere, at hans drømme om at blive statsminister smelter hurtigere end indlandsisen, hvad gør han så? Vil han sætte sig imod, at Socialdemokratiet danner regering? Vil han stille ultimative krav? Vil han vente, til en regering er dannet?

For ikke at nævne Radikale Venstre og Morten Østergaard. Modsat de øvrige partier i rød blok har Østergaard indgående erfaring med at forhandle med S. Fra regeringsdannelsen i 2011 og tilværelsen undervejs som koalitionsregering. Et ikke altid fredeligt ægteskab, kan jeg afsløre.

Østergaard har været den med de mest stålsatte øjne undervejs. Med et valgresultat, der tegner flot, vil det være tæt på umuligt for S at komme udenom indrømmelser på udlændingeområdet til RV. Især i en situation, hvor DF ikke kan eller vil komme S til undsætning deres forventelige katastroferesultat in mente.

Så dybden og bredden af de socialdemokratiske indrømmelser til RV efter valget er faktisk det mest interessante allerede nu. På den måde får vi måske en valgkamp, der fortsætter et godt stykke tid efter den 5. juni.

Kommentér dette blogindlæg herunder