DR fældet af fornuftens uskrevne love

Forløbet i DR er et strålende eksempel på, hvordan det ofte er de små sten, der punkterer cykelrytternes dæk og fører til styrt. DR’s problem synes at være, at institutionens ledelse har mistet jordforbindelsen i en sådan grad, at erkendelser om fejl og pinlige sager om overforbrug ikke forekommer, skriver InsideBusiness’ erfarne kommunikationsekspert, Morten Huse Eikrem-Jeppesen, i denne kommentar

Selvfedme, arrogance og en nærmest ikkeeksisterende evne til at kommunikere med omverdenen synes at være nogle af de væsentligste ingredienser i den cocktail, som nu har ført til, at DR’s budgetter skal skæres med 20 procent over de næste 5 år.

Det er gennem de seneste 2 år lykkedes DR at havne i den ene skandale efter den anden.

DR brugte 70.000 kroner på at transportere en hest over Atlanten. Alt imens havde DR’s nyhedsdirektør en lukrativ aftale om, at han kunne lade sig transportere til og fra sin bopæl i Jylland til DR-byen i fly og taxa. Samtidig blev det afsløret, at en ekstern såkaldt mangfoldighedskonsulent gik til en årsløn på 2,1 million kroner.

Skandalerne rullede, mens DR forsøgte at få danskerne til at synge med på sloganet: ’Licens er noget, vi giver til hinanden’, og DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, hævede en årsløn, der er tre gange større end statsministerens.

Historien om DR ligner på afstand historien om, at DR selv har ment, at dets eksistensberettigelse og størrelse har været at finde blandt naturens love.

 

Kærligheden forsvandt

DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen, udtrykte holdningen meget præcist med dette citat i Berlingske Tidende i 2016:

”Jeg tror, man skal tænke sig meget, meget godt om. Man rører ved den store samlede demokratiske mekanisme i Danmark, som beror på frie dagblade på den ene side og en stor kraftfuld public service-organisation på den anden, hvor danskerne kan hente den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier eller holdninger. Fjerner man den uafhængige public service, kan man risikere det, der sker i USA, hvor man splitter befolkningen ad.”

 Men DR’s topledelse har tydeligvis forregnet sig med hensyn til, hvor hurtigt danskernes kærlighed forsvinder, når det pludselig står klart, at der har været et forbrug og et lønniveau, som synes temmelig langt fra princippet, at hvis det kan forklares, kan det også forsvares.

Det kan selvfølgelig diskuteres, om det overhovedet spiller nogen rolle, at der er brugt 70.000 kroner på en hestetransport i et flere milliarder kroner stort budget.

Men det er netop, når de store tal pludselig gør, at en virksomhedsledelse mister fornemmelsen for de små tals betydning, at det bliver farligt. Forløbet i DR er et strålende eksempel på, hvordan det ofte er de små sten, som punkterer cykelrytternes dæk og fører til styrt.

Generaldirektør glimrer ved sit fravær

Undervejs i forløbet har Maria Rørbye Rønn, der har været generaldirektør i DR siden 2010, glimret ved sit fravær.

Det har stort set været umuligt for pressen at få hende til at besvare deres kritiske spørgsmål. I stedet er journalisterne gået videre med deres spørgsmål til politikerne, som i sidste ende har ansvaret for bevillingerne til DR.

Og det synes åbenlyst, at politikerne ikke har haft noget motiv til at kaste sig ind i et forsvar for en række forhold, som helt åbenlyst ikke rummer nogen gode argumenter til forsvar.

Samtidig er der utvivlsomt blevet arbejdet massivt via de øvrige mediers lobbykanaler for at få stækket DR økonomisk. Det har meget længe været en kilde til stor vrede blandt især de store mediehuse såsom JP/Politikens Hus, Berlingske Media og Børsen, at DR med licensmidler i ryggen er en så hård konkurrent på hele nyhedsmarkedet.

I kløerne på Ekstra Bladet

Også i medierne er der redaktionelt gået hårdt til makronerne – især har Ekstra Bladet fundet avisens gammelkendte og frygtede kampagnejournalistik frem. Gennem flere måneder prydede DR-skandalerne avisens forsider, og det er omdømmemæssigt en klar belastning at være centrum for en sådan kampagne.

Så den redaktionelle opbakning til de journalistiske kolleger i DR har heller ikke været til stede, hvis man ser bort fra Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, der helt efter bogen med jævne mellemrum har advaret mod de forestående nedskæringer i DR.

Spørgsmålet er, om DR kunne have undgået de nedskæringer, som nu rammer. Svaret er et klart ja. Men det havde forudsat, at DR’s ledelse havde været i sync med det øvrige samfund, hvilket blandt andet betyder, at man ikke at sender medarbejderes heste over Atlanten, ikke udsteder pendlerkort til indenrigsfly og ikke giver tidligere direktører forgyldte konsulentkontrakter.

Samtidig kræver det, at man som ledelse rent faktisk kan se, at man ikke burde have gjort det, og at man som ledelse er i stand til på troværdig vis og erkende, at man har handlet forkert.

Men DR’s problem synes helt grundlæggende at være, at institutionens ledelse har mistet jordforbindelsen i en sådan grad, at den slags erkendelser ikke forekommer. Dertil mener de ganske enkelt, at DR er for vigtig til at være underlagt disse fornuftens uskrevne love.

 

Foto: Maria Rørbye Rønn har været for usynlig, mener InsideBusiness-kommentator (Foto: Bjarne Bergius Hermansen © Type 1)

Kommentér dette blogindlæg herunder