Hvor dyb er aktiekrisen?

Det er en tand for kækt at påstå, at der slet ikke er grund til bekymringer, når aktiemarkederne falder, som de har gjort de seneste uger. Problemet er, at det er svært at få øje på den præcise årsag til, at markederne skal falde på den måde. Og så længe der ikke er en oplagt forklaring, skal man passe på med at overreagere.

Når de finansielle markeder falder, som de har gjort i oktober uden afsæt i specifikke nøgletal, skal man gøre op med sig selv, om der er tale om en overreaktion eller blot rettidig omhu fra investorernes side.

Det er hævet over enhver tvivl, at der er flere bekymringer blandt investorerne nu end for et år siden. Til gengæld er det svært at sige, præcis hvad der skaber disse bekymringer, så jeg har også svært ved at få øje på den rettidige omhu, som tingene ser ud lige nu.

I 2017 havde vi et helt utroligt roligt år, men 2018 har været anderledes normalt med flere kursudsving, især i februar, marts, maj og mest omfattende her i oktober. Spørgsmålet er, hvor meget vi skal lægge i det. Skal vi være hunderædde og sælge alt, hvad vi har, eller skal vi bevare isen i maven og stå uroen igennem? Jeg hælder til det sidste, selv om jeg selvfølgelig udmærket ved, at heller ikke dette opsving varer evigt.

Jeg plejer at sige, at opsving ikke dør af alderdom, men omvendt er det også min vurdering, at vi befinder os sidst i cyklen. Lige nu lader konklusionen så til at være, at man hellere vil hjemtage profit end at risikere, at nedturen pludselig er over os.

Det er ikke ét bestemt nøgletal, der har trukket aktiekurserne ned i oktober, så vi er mange, der leder med lys og lygte efter en god forklaring. Den rigtige forklaring er nok, at der er flere gode forklaringer, og at der er mange ting, der summer op og tilsammen skaber den usikkerhed, vi har set. Uden at én af forklaringerne er enkeltstående årsag og alene har forårsaget markedsuroen.

Årsager til nedturen

Vi har en lurende handelskrig, brexit, usikkerhed om Italien, mulige rentestigninger, en sandsynlig amerikansk vækstafmatning i 2019 og et stort fald i techaktierne, som ikke var så usårlige, som man måske troede. Der er også udsigt til, at virksomhederne – især i USA – står over for et fald i indtjeningsvæksten. Alle de ting kan man hænge sin pessimisthat op på, hvis man vil. Men det kunne man sådan set også have gjort for 2, 10 eller 12 måneder siden.

Pointen er bare, at ingen af disse ting, der udspiller sig, for alvor er nye og ovenikøbet har de på lange stræk udviklet sig, som vi har gået og forventet og rent faktisk også forudsagt. Når begivenhederne så indtræffer, bliver investorerne alligevel grebet af frygt. Der gælder det om at bevare roen og overblikket og turde gå imod strømmen.

På den måde kan det være meget sundt med sådan en korrektion. Vi bliver mindet om, at aktier – i modsætning til det unormalt stabile 2017 – faktisk også kan falde. Ligeledes får vi en sund påmindelse om, at selv ikke populære teknologiaktier som Facebook, Amazon, Netflix og Google (Alphabet) kun kan flyve og aldrig falde.

Tilbage står, at forventningerne til fremtiden ikke er nær så optimistiske, som vi så i 2017 og har set i store dele af 2018 indtil kursfaldene i oktober. Da udviklingen på de finansielle markeder ofte tager afsæt i lige netop forventninger til fremtiden, bliver der dermed lagt i kakkelovnen til markedsuro, når nervøsiteten indfinder sig, som vi har set de seneste uger.

Fakta er dog stadig, at virksomhedernes indtjening er rekordhøj. Trods det har de globale aktiemarkeder ikke givet noget afkast i år. Det er baggrunden for, at vi i Formuepleje ser den seneste tids kursfald som en mulighed for at købe op og stadig anser aktier som attraktive at investere i. Vi vurderer, at det er endnu en korrektion og ikke starten på en længerevarende og dybere nedtur på aktiemarkederne.

På den anden side er vi ikke blinde for, at der er mere usikkerhed end længe på de finansielle markeder. Men før alle investorer løbende skrigende væk i samlet flok, bør man i det mindste have noget vished for, at tingene dramatisk har ændret sig. Den dokumentation savner vi, selv om vi ligesom alle andre godt kan se, at FED hæver renten i USA, og at tillidsindikatorerne ikke holder samme imponerende niveau som for kort tid siden.

Den vigtigste faktor i uroen er stigende renter

Den måske væsentligste faktor i den globale markedsuro er frygten for stigende renter i USA og den sandsynlige vækstafmatning i verdens største økonomi i 2019. Selskabernes indtjening forventes heller ikke at kunne opretholde helt samme høje niveau som i år, men vil dog fortsat have gode rammebetingelser for at levere tilfredsstillende resultater.

Frygten minder altså alt i alt om en overreaktion, for amerikansk økonomi er fortsat i god gænge, selv om vækstraterne falder lidt i 2019.

De rentestigninger, vi har haft i USA, er jo netop begrundet i, at væksten har haft voldsom fart på, og i Formuepleje giver det os ikke anledning til bekymring, at væksten ser ud til at ramme et lavere niveau i 2019. Det har rent faktisk længe været vores forventning, i og med at det aldrig har været realistisk, at USA’s økonomiske vækst over en lang periode konstant vil ligge over 4 procent.

Derfor er det efter vores opfattelse for tidligt at frygte, at FED er i færd med at kvæle opsvinget og skabe den næste recession med de relativt beskedne rentestigninger, der har været og er lagt op til fremover. Så nej, lige nu er der ikke hold i bekymringerne.

Kommentér dette blogindlæg herunder