Indrømmet, intet er endnu afgjort, men det er sandsynligt, at regeringsmagten skifter. Og sker det, skal erhvervslivet forvente langt mere intens regulering end tidligere.
Hvor Helle Thorning-Schmidt-regeringen på lange stræk nød forståelse i erhvervslivet, vil der være en anden mere direkte tilgang, såfremt regeringsmagten måtte skifte. Og selv om man må forvente, at også en ny S-ledet regering vil være optaget af at skabe arbejdspladser og sikre investeringer i Danmark, vil der være begreber, som erhvervslivet bør få lært sig selv. Et af dem er ’oplevet urimelighed’.
Man kan roligt forvente, at det bliver en ledetråd i meget ny S-politik efter et eventuelt regeringsskifte.
Ny regering vil rette op på urimeligheder
Bemærk ordet ’oplevet’. For den nye generation af S-politikere – og her regner jeg hele den nuværende S-ledelse, desuagtet at nogle er ganske gamle i gårde – bliver det afgørende at lave politik. der retter op på ting, som deres vælgere (eller befolkningen, vil de selv sige) oplever som urimeligt. Det kan ligne semantik, men det er i politisk forstand en langt bredere definition af. hvad der er ret og rimeligt.
Socialdemokraterne – og med dem SF, Enhedslisten og sikkert også Alternativet – vil agere mere politisk over for oplevede urimeligheder end tidligere set. Store bonusser til erhvervsledere eller virksomhedsejere, der tjener penge, selv om virksomheden klarer sig dårligt og tjener penge på at fyre i Danmark for at hyre i Østeuropa, kommer til at få det anderleders svært under en ny S-ledet regering.
Det samme gælder bankchefer, der går fri, når banken må samles op af staten, og meget mere af den slags. Hvis det af socialdemokraterne opleves som urimeligt, kan man roligt forvente, at de vil vise vilje til politisk handling.
Forvent, at det bliver ganske markant
Man kan finde flere eksempler i f.eks. Henrik Sass Larsens nye bog, der har flere tanker, der blander sig i erhvervslivet. Bogen rummer for eksempel tanker om loft over direktørlønninger, sat i forhold til hvor meget medarbejderne i virksomheden tjener. Det er en tanke, der også står stærkt hos centrum-venstre i blandt andet Storbritannien og Frankrig, uden at den der endnu er blevet politisk realiseret. En S-ledet regering med Sass Larsen i en central rolle vil presse meget hårdt på for at realisere det forslag.
Det med loft over direktørlønninger er et meget fint eksempel på, hvordan Socialdemokratiet post-Helle Thorning Schmidt tænker. Det er ikke sådan, at Sass Larsen og andre ikke forstår, at dygtige mennesker koster penge, og at meget dygtige mennesker koster mange penge. Det forstår han udmærket, og han anerkender også de mekanismer, der bestemmer løndannelsen. Men han er grundlæggende uenig i, at nogle mennesker skal kunne tjene så meget mere end andre.
Derfor går man helt galt i byen, hvis man tror, at man kan tale Sass Larsen og meningsfæller fra den slags forslag ved at argumentere med, at det er nødvendigt at kunne tilbyde konkurrencedygtig løn, at der er en international kamp om at kunne få fat i de bedste, at en god CEO kan være sin løn værd i guld osv.
Alt dette ved han godt. Men han er uenig i, at man skal kunne tjene så meget mere end medarbejderne, fordi mange oplever det som urimeligt.
I Sass Larsens optik, er det med oplevet urimeligt også en af helt afgørende faktor i forståelse af årsagerne til brexit og valget af Donald Trump som præsident i USA.
Denne tilgang kommer også til udtryk i en ny S-linje i forhold til ulighed i samfundet mere generelt. Hvor socialdemokrater tidligere mestendels har diskuteret ulighed inden for ’rammerne’ af ginikoefficienten, der måler den økonomiske ulighed i et samfund, skal man ikke regne med, at socialdemokraterne fremover er optaget af, hvordan et politisk initiativ påvirker ginikoefficienten i den ene eller den anden retning. De vil i stedet spørge sig selv, hvordan initiativet opleves af hele eller dele af befolkningen, og argumentere med afsæt i det.
Finanssektoren vil blive ramt
En sektor, der potentielt i høj grad kan blive ramt af denne tilgang, er den finansielle sektor. For hvor der generelt på (de mere ansvarlige dele af) centrum-venstre er en forståelse for, at yderligere politisk regulering ofte vælter omkostningerne over på almindelige private forbrugere, er der en anderledes stor forundring over, hvordan sektoren selv har håndteret de seneste års eksempler på urent trav som Panama/Paradise Papers samt ikke mindst spørgsmålet om hvidvaskning.
Det er selvfølgelig ikke sådan, at Sass Larsens tanker en-til-en bliver til virkelighed på Christiansborg. Det er ikke engang sikkert, at de alle finder vej til et S-præget regeringsgrundlag. Men dansk erhvervsliv kan roligt regne med, at Sass Larsen vil præsentere nogle tanker, der kommer til at præge en eventuel S-ledet regering, og som på væsentlige punkter adskiller sig fra den tilgang, den nuværende regering har til erhvervslivets rammevilkår.
Og endnu vigtigere: Danske erhvervsledere kan godt begynde at gøre det til en vane at tænke over, hvad der opleves urimeligt, når der træffes beslutninger i direktionslokalet.
Kommentér dette blogindlæg herunder