Både Riskær og Vermund havde indtil for få uger siden nok tænkt ved sig selv, at de skulle være dette valgs friske pust. De politikere, der kunne skubbe de kedelige, gamle partier til side og troværdigt proklamere, at de var budbringere af fornyelse og ægte politisk disruption.
Sådan bliver det ikke.
Lars Løkke Rasmussens valgudskrivelse betyder, vi får en lang, udmarvende og opslidende valgkamp for alle parter – ikke mindst de stakkels vælgere, der ikke alene skal stemme to gange, men også være vidne til den længste valgkamp i mands minde.
Men vi får også en valgkamp, der, allerede før den er kommet i gang, har et omdrejningspunkt, der både er skræmmende og fascinerende: Rasmus Paludan. Brovtende, ucharmerende og generaliserende tiltrak han sig med overbevisning stor opmærksomhed i DR’s første partilederrunde. Hvad enten der blev talt om klima eller folkepension – ja, så talte Paludan om udlændinge. Desværre relativt overbevisende og med påfaldende debaterfaring i et svært forum: 13 partiledere med meget på hjerte og kløe i aftrækkerfingeren.
Paludan har traction. Han er ganske enkelt svær at tage øjnene fra med sin blanding af ondskabsfuldheder, barnlige fremtoning og bedagede sprog, som giver mindelser om en gammel Morten Korch-film. Og han evner – hvilket nogen måske havde betvivlet – at svare nogenlunde for sig, også når emnerne ikke handler om muslimer.
DR’s debat afslørede også, at partier som for eksempel Radikale Venstre har gjort det til en klar målsætning at være en skarp modpol til Stram Kurs. Fra Paludans synspunkt kan han næsten ikke bede om mere. At blive hadeobjekt for, hvad der i hans øjne er bedrevidende, frelste radikale, er som at vinde i lotto. Hans vælgersegmenter vil kun blive bekræftet i, at de gør ret i stemme på Stram Kurs, jo mere indædt Morten Østergaard taler om Paludan.
Dertil kommer, at der allerede tidligt i valgkampen er opstået en interessant parlamentarisk dynamik om Paludan. Stik mod Løkkes ønske er det blevet et tema, om Venstre vil basere et eventuelt regeringsprojekt på Paludans stemmer. Med Paludan om bord bliver tingene kun mere kaotiske i blå blok. Uden og med Paludan over spærregrænsen virker det til gengæld umuligt, at det borgerlige Danmark overhovedet kan genvinde regeringsmagten. Viser de næste dages målinger, at Stram Kurs fortsat er over spærregrænsen, vil den debat kun tage ekstra fart.
Paludan kunne med andre ord ikke ønske sig en bedre start på valgkampen. Og måske kunne vi andre derfor ikke ønske os en værre.
Det bliver dramatisk frem mod den 5. juni.
LÆS OGSÅ
Svenskerproblemet i dansk turisme
Tilliden til centralbankerne vakler
Det er dyrt ikke at have venner i politik
Gennembrud for grønne obligationer
Erhvervsturisme er big business – og København stormer frem
København er skandinavisk hotelmester
Kommentér dette blogindlæg herunder