Alle har brug for kompetenceløft for at møde fremtidens krav 

Arbejdsmarkedets parter skal turde være ambitiøse, når de skal i gang med trepartsforhandlingerne om et nyt videre- og efteruddannelsessystem her i foråret, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen, der selv sidder med ved forhandlingerne som næstformand i hovedorganisationen FTF.

Her til foråret skal arbejdsmarkeds parter mødes til trepartsforhandlingerne om et nyt videre- og efteruddannelsessystem (VEU). 3F og FOA har erklæret, at efteruddannelse kun skal være for ufaglærte og faglærte, mens HK omvendt har sagt, at efteruddannelse skal være for alle.

Jeg er som formand i Finansforbundet på linje med HK’s udmelding, men spørgsmålet om, hvem der skal høste frugterne af et nyt VEU-system, er i princippet en fløjdans, der ikke står mål med den enorme udfordring, som vi som samfund står over for: At vi mangler kompetencerne for fuldt ud at gribe og udnytte de mange muligheder, som digitaliseringen tilbyder os.

Vi står over for et foranderligt arbejdsmarked, hvor digitaliseringen af processer og services, nye forretningsmodeller mv. stærkt påvirker alle sektorer. Der sker hastige ændringer i kompetencekravene, samtidig med at kompetencer forældes – og det gælder altså, hvad enten man er ufaglært, faglært eller akademiker.

Det kræver derfor et responsivt system, som kan tilbyde livslang læring. Det er en opgave som det ’etablerede’ uddannelsessystem på nuværende tidspunkt ikke kan løfte, men som et sammenhængende VEU-system bør være svaret på.

Der ligger således et stort samfundsansvar, når vi skal forhandle om fremtidens efteruddannelse, og vi skal derfor turde være ambitiøse og tænke helt nyt.

Vi skal have en kvalificeret debat om specialisering vs. bredde, idet digitaliseringen og automatiseringen medfører, at nogle danskere vil få brug for fagspecifik opkvalificering, mens andre får brug for at få tilført kompetencer, der kan sikre dem deres næste job, fordi deres nuværende job forsvinder.

Digitale kompetencer og teknologiforståelse er helt centrale. Det bliver ikke alene afgørende at have it-kompetencer, men også at have kompetencer til at se muligheder for at skabe bedre service og bedre produkter gennem anvendelsen af de nye teknologier i kombination med ens kernefaglighed.

Det kræver et sporskifte i måden, vi anskuer efteruddannelse på. Der bør være en ligestilling i VEU-systemet, så både ufaglærte, faglærte og borgere på videregående niveau kan tilbydes opkvalificering og videreuddannelse efter behov. Det vil kræve, at VEU-systemet er efterspørgselsorienteret, så der kigges på behovet for efteruddannelse på tværs af alle uddannelsesgrupper. Et vigtigt indledende skridt bliver her, at behovet for efteruddannelse på videregående niveau anerkendes bredt.

Mismatch mellem job og kompetencer er dyrt – Danmark konkurrerer på et globalt arbejdsmarked. Derfor bliver forårets trepartsforhandlinger i mine øjne en meget spændende og ikke mindst afgørende forhandling om den danske arbejdsstyrkes fremtidige agilitet i en foranderlig og global verden.

Kommentér dette blogindlæg herunder